Danske Tegneserieskabere følger Kulturministeriets arbejde med implementeringen af EU’s direktiv om ophavsret (Ophavsretsdirektivet) tæt og har sendt ministeriet et 3 siders brev med præcisering af tegneserieskabernes holdning til problemerne med frikøb ved rettighedsoverdragelse i forlagskontrakter:
12. maj
Til Kulturministeriet,
Vi i Danske Tegneserieskabere glæder os over intentionen i DSM-direktivets kap. 3. Man har indset, at tegnere og illustratorer må beskyttes bedre, da de typisk tjener langt mindre end lavtlønsområdet, og at deres muligheder for at forhandle bedre vilkår er ikke-eksisterende under den nuværende lovgivning.
Vi vil i den forbindelse især henlede opmærksomheden på problemerne med frikøb ved rettighedsoverdragelse i forlagskontrakter generelt, og specielt på skolebogsområdet.
Da den enkelte tegner i en forhandlingssituation står som en overmåde svag part overfor forlaget, har der de sidste 15–20 år udviklet sig en praksis, hvor tegneren stilles overfor valget mellem frikøb (til et engangshonorar som yderst sjældent dækker arbejdstiden) eller at sige nej tak til opgaven. Det kan ikke kaldes et frit valg. Dette gælder bredt i branchen både hos de store og de mindre forlag.
Vi ønsker derfor, at frikøb af rettigheder i forlagskontrakter kun tillades, når det drejer sig om meget små bidrag til et større værk. Så længe en generel mulighed for frikøb foreligger, vil den model nemlig i praksis forblive det almindelige i stedet for en undtagelse.
Vi synes desuden at teksten i art. 19, stk 1 er uklar: Har man som udgiver stadig gennemsigtighedsforpligtelsen, hvis værket er erhvervet med fuldstændig rettighedsoverdragelse/frikøb? Og i art. 20, stk 1: Har tegneren ret til aftalejustering også på værker hvor fuldstændig rettighedsoverdragelse/frikøb har fundet sted?
Det bør specificeres tydeligt i den danske lovtekst, at denne forpligtelse og denne ret OGSÅ gælder for værker, som ER frikøbt.
Hvis ikke, frygter vi, at udgivere vil fortolke frikøb som en fritagelse for kravene i art. 19 og 20. Det ville betyde, at alle udgivere i fremtiden vil kræve frikøbsaftaler af tegnerne, som således ville være endnu dårligere stillet end tidligere!
Fuldstændig frikøb bør koste to til tre gange prisen for den delvise rettighedsoverdragelse og være tidsbegrænset, men da forlag typisk ikke er villige til det, skal modellen i stedet være delvis
rettighedsoverdragelse – hvor tegneren kun afgiver de rettigheder, som er nødvendige for den planlagte udgivelse, og får løbende betaling afhængig af omfanget af udnyttelsen af værket, dvs. den danske ophavsretsmodel.
Udenfor forlagsbranchen ser vi gerne frikøb, for her kompenseres frikøb typisk med 200-300% af den delvise rettighedsoverdragelse (f.eks. for værker lavet til markedsføring, virksomheds præsentationer eller offentlig kommunikation).
Selv frikøbsaftaler bør dog tidsbegrænses med en udløbsdato.
Danske Tegneserieskabere har nøje fulgt Kulturministeriets hidtidige arbejde med implementering af direktivet om ophavsret i det digitale indre marked, og vi ser frem til ministeriets høringsudkast. Til inspiration for det videre arbejde vedr. art. 18-23 er her nogle yderligere input, som vi tillægger stor betydning:
- Sanktionen for ikke at respektere bestemmelserne om rimelige kontrakter skal være, at udgiveren m.fl. anses at have væsentligt misligholdt kontrakten med det resultat, at ophavsmanden kan ophæve kontrakten.
- De nye regler skal også finde anvendelse overfor eksisterende aftaler og værker skabt i bestillingsforhold før lovens ikrafttræden.
Dette følger bl.a. af et generelt princip i ophavsretsloven om, at de nye præceptive regler også gælder for ældre aftaler, jf. lovens § 91. Dette er også forudsat i direktivets art. 27, der for så vidt angår transparensbestemmelserne i art. 19 udskyder anvendelsestidspunktet et år til 7. juni 2021. XX-organisation tillægger det afgørende betydning, at de nye regler også finder anvendelse på eksisterende kontrakter.
Illustrationer og tegninger har ofte en meget lang levetid på markedet, i form af genbrug og genudgivelser samt på forlagenes digitale læringsportaler. Hvis ovennævnte princip ikke gennemføres, vil det derfor betyde, at direktivbestemmelsernes væsentligste formål, at sikre bedre vilkår for skabere af kreativt indhold, på tegner/illustratorområdet fortabes, da bestemmelserne i praksis først får virkning med en væsentlig forsinkelse.
- Kollektive aftaler og overenskomster skal anses for at udgøre rimelige vilkår efter art. 18 og 20.
Dette vil give udgivere et incitament til at indgå kollektive, bilaterale standardaftaler med tegnere og illustratorer, da det vil være en slags forsikring for dem mod, at enkeltstående ophavsmænd senere retter yderligere krav over for udgiveren, bl.a. med hjemmel i bestsellerparagraffen i art. 20. Det vil også gøre arbejdsmarkedets parter i stand til at fastsætte rimelige standarder og takster i tråd med den danske tradition for kollektive overenskomster. Dette vil bidrage til at skabe ordnede forhold til fordel for alle parter i kulturlivet.
- Art. 18 om passende og forholdsmæssigt vederlag skal slås fast som princip i lovteksten, når direktivet implementeres i ophavsretsloven. Et sådant princip – ligesom specialitets-
grundsætningen i ophavsretslovens § 53, stk. 3 – skal ikke kunne tilsidesættes ved aftale. - Ved gennemførelse af art. 19 om transparens bør det sikres, at de undtagelsesmuligheder, der er i direktivet, begrænses mest muligt. Udgivere m.fl. skal som udgangspunkt af egen drift forpligtes til at oplyse alle rettighedshavere om udnyttelsen af deres værker.
Tegnere og illustratorer oplever store problemer også hos mindre forlag på dette område. Her er det vigtigt med klare transparensforpligtelser. Der skal derfor ikke indføres bagatelgrænser. Også efterfølgende erhververe af rettighederne skal man som ophavsmænd kunne kræve oplysninger fra. Art. 19 bør således implementeres på en sådan måde, at bestemmelsen sikrer incitament til at overholde også de øvrige regler i kap. 3.
- Tvister med udgivere m.fl. om rimelige kontrakter skal kunne forelægges et nævn – Ophavsretslicensnævnet. Muligheden skal gælde for organisationer i forbindelse med kollektive overenskomster, såvel som for individuelle rettighedshavere og -brugere/udgivere.
Denne nævnsadgang bør gennemføres for at gøre det muligt med relativt hurtige og billige afgørelse på tvister, jf. direktivets art. 21. Ellers risikerer de nye bestemmelser at blive virkningsløse for rettighedshavere og organisationer med begrænsede indtægter. - Art. 22 om tilbagefaldsret svarer til ophavsretslovens § 54 og bør derfor ikke føre til ændringer i den danske ophavsretslov.
Tilbagefaldsretten spiller en overordentlig stor rolle for tegnere og illustratorer. Hvis deres værk ikke bruges af kunden, skal de have mulighed for selv fuldt at disponere over værket.
Direktivbestemmelserne i kap. 3 bør gennemføres i dansk ret ved en tekstnær implementering, så både ånden i bestemmelserne og formålet med dem bevares.
DANSKE TEGNESERIESKABERE