Kom til demo for ytringsfriheden onsdag 4. oktober kl. 16.00

Kære medlem af Danske Tegneserieskabere,

DEMO FOR YTRINGSFRIHEDEN ONSDAG 4. OKTOBER KL. 16.00 PÅ CHRISTIANSBORG SLOTSPLADS

Danske Tegneserieskabere er imod regeringens lovforslag om “utilbørlig behandling” af religiøse genstande, der er uklart formuleret, alt for vidtgående og et resultat af “voldsmandens veto”.

Derfor opfordrer vi alle vores medlemmer til at møde op og deltage i den demonstration for ytringsfriheden, som Venstres og De Radikales ungdomsorganisationer arrangerer onsdag den 4. oktober kl. 16.00 på Christiansborg Slotsplads.

“Regeringens forslag er alt andet end det lovede “kirurgisk præcise indgreb” – det er derimod demokratisk undergravende og et direkte øksehug ind i den danske ytringsfrihed.
Selvom vi er politisk uenige tror vi på et samfund med videst mulig ytringsfrihed og det demonstrerer vi for onsdag d. 4/10 kl. 16 på Christiansborg Slotplads.
Kom – og lad os sammen vise regeringen, at indskrænkelser i ytringsfriheden ikke er vejen frem.”

https://www.facebook.com/events/3601256493497288/?ref=newsfeed

Vi ses!

Bedste hilsener,
BESTYRELSEN

PS: Hvis du ikke kan komme, så hjælp ved at sprede begivenheden i dit netværk.