Foreign Rights: Nyhedsbrev udsendt til 300 forlag

Danske Tegneserieskaberes FOREIGN RIGHTS portal (www.dtsk.dk) er blevet opdateret og i går udsendte vi et e-mail nyhedsbrev med overblik over medlemmernes nye danske tegneserier i 2020 til over 300 tegneserieforlag og redaktører i hele verden.

Hvis du er medlem og ikke nåede at få sendt dit materiale til os inden deadline, kan det stadig nå at komme med i oversigten på www.dtsk.dk, hvis du sender det til Frank Madsen i løbet af september.

Danske Tegneserieskabere har bestilt stand i Angoulême-festivalens rettighedstelt og hvis festivalen gennemføres januar 2021, vil vi igen tage ned for at præsentere dine tegneserier for de tilstedeværende forlag. Alle medlemmer og danske tegneserieforlag modtager en invitation til at være med i vores trykte 2021-katalog omkring 1. november.

Er du ikke medlem af foreningen, så meld dig ind i dag.