Tidligere messer: indtryk fra Erlangen Comics Salon 2016

Erlangen Comic Salon afholdes hvert andet år i universitetsbyen Erlangen, lidt nord for Nürnberg. Arrangementet er foruden en publikumsmesse også et mødested for alle professionelle – forlagsfolk, redaktører etc. Som regel er næsten alle tysksprogede forlag fra Tyskland, Østrig og Schweiz repræsenteret.

Det hele foregaar i et stort kongreskompleks kaldet Heinrich-Lades-Halle. Men der er faktisk events og udstillinger spredt i hele byen (museer og gallerier deltager). Besøgstallet er ca. 20.000 i løbet af de fire dage.

 

Erlangen Comics Salon 2016 - Hovedindgang

 

Danske Tegneserieskabere stillede en stand til rådighed for den danske delegation, som bestod af Rune Rygberg, Katrine Clante, Thomas Mikkelsen, Fei Huang, Ida Felicia, Søren Mosdal, Glenn August, Inger-Lise Kristoffersen, Anders Brønserud og Zven Balslev.

 

Erlangen_2016_Den Danske Stand

 

“Festivalen havde et bredt spektrum af indslag og præsenterede mange forlag, fra græsrods-fanzines til etablerede kolosser, og det var givtigt at få et så klart overblik over hvad der rører sig på tegneseriescenen i Tyskland.”

Zven Balslev

Erlangen_2016_Seda Uyar

 

Erlangen Comic Salon var en stor oplevelse for mig. Det var en kæmpe festival, nok den største jeg har været til. Det lod til at alle lag af tegneseriekulturen var godt repræsenteret. Der var både de helt store forlag, de mellemstore, de små, og de bitte små. Samtidig var der skoler der havde deres egne stande, og et område med privatpersoner der solgte deres zines, print og bøger. 

Glenn August

Erlangen_2016_Christian Ohrendt

 

Overordnet er jeg positivt overrasket over festivalens diversitet, her er ren mainstream og de mest obskure hjemmelavede udgivelser.

Anders Brønserud

Erlangen_2016_Roger Libesch

Erlangen_2016_Brecht Evens

Du kan læse Anders Brønseruds oplevelse af turen i hans personlige dag-stribe, hvori han selvfølgelig har rapporteret fra turen og festivalen. Striben finder du på hans webblok lige her: broenserud2012.blogspot.dk

Vil du vide mere om Erlange Comic Salon, kan du finde alle informationer på www.comic-salon.de/de