21. november 2021 gennemførte Danske Tegneserieskabere en 1-dages workshop for medlemmerne, hvor forfatteren og dramatikeren Nikoline Werdelin, kendt for bl.a. tegneserierne Homo Metropolis og Café, underviste i “hvordan man skaber en holdbar karakter, der driver historien”.
På grund af corona var deltagertallet begrænset til 10 kursister, der fik en spændende og udbytterig dag.
Kurset foregik i Mellemfolkeligt Samvirkes kursuslokaler på Indre Nørrebro i København.
Workshoppen var arrangeret af bestyrelsesmedlem i Danske Tegneserieskabere, Lars Kramhøft.