Danske Tegneserieskabere indsendte sit høringssvar til lovforslaget om utilbørlig behandling af religiøse genstande som en af de allerførste organisationer.
Nu begynder høringssvarene fra andre organisationer at trille ind:
Politi og jurister stærkt kritiske
Politiforbundet kritiserer således, at lovforslaget er så upræcist formuleret, at det kan være svært for den enkelte politibetjent at vide, hvornår man skal gribe ind. “Lovgivningen skal være klokkeklar, og ingen politifolk skal komme i klemme, når de nye retningslinjer skal håndhæves,” lød den første udmelding fra Politiforbundet, og i høringssvaret efterlyser forbundet konkretiseringer af, hvilke genstande, der er tale om, og hvordan det skal vurderes, om noget er ”utilbørligt”.
Advokatsamfundet finder i sit høringssvar, at mange spørgsmål står ubesvarede hen, og efterlyser tydeligere afgræsninger i lovforslaget. Lovforslaget efterlader tvivl om, hvornår politiet i praksis skal eller må skride ind overfor formodede lovovertrædelser, og man peger på ubesvarede og principielle spørgsmål i forhold til grundlovens paragraffer om censur og forsamlingsfrihed.
Det bemærkes også, at “lovforslagets beskrivelse af kriminaliseringen af behandlingen af tegninger, fotografier og malerier er upræcis.”
Forbundet af Offentlige Anklagere forudser, at deres medlemmer kan komme alvorligt i klemme, hvis vedkommende “med påtegning fra justitsministeren herefter rejser tiltale og fører straffesagen for domstolene, men domstolene i sidste ende frifinder den tiltalte, så må det formentlig lægges til grund, at politiet, da de greb ind, fratog den pågældende retten til at ytre sig frit. Dette indebærer kort og godt, at hvis ikke handlingen er omfattet af bestemmelsen, er der endog stor risiko for, at myndighedsindgrebet vil blive vurderet som et brud på grundloven, jf. eksempelvis Tibet-sagen. Da beslutningen om at gribe ind blev truffet i samråd med en anklager, vil det i sidste ende også være den pågældende, som står til ansvar for noget så alvorligt i et demokrati som et grundlovsbrud”.
Retspolitisk Forening finder loven uklar og processen forhastet og kritiserer, at regeringen har betinget sig ret til at fremsætte lovforslaget i Folketinget inden høringsfristens udløb.
9 ud af 10 biskopper i den danske folkekirke kritiserer den “uhensigtsmæsige” høringsproces, der er “i modstrid med en sund lovgivningsproces”, og peger på den allerede eksisterende § 266 b (racismeparagraffen) som muligt alternativ til det fremsatte lovforslag. Ifølge biskopperne ville det være ønskværdigt, hvis det havde været søgt afklaret, “hvilke situationer der evt. ikke ville være dækket af § 266 b” og dermed krævede et lovindgreb.
Kunstnerne på banen
Også kunstnerorganisationerne, der i første omgang ikke var inviteret til at afgive høringssvar og i medierne har været beskyldt for unødig tavshed, er kommet med høringssvar:
Danske Forlag og Dansk Forfatterforening opfordrer i deres fælles høringssvar til, at den kunstneriske frihed ikke berøres af lovforslaget om utilbørlig behandling af genstande med væsentlig religiøs betydning. I de to organisationers høringssvar fremgår det, at den kunstneriske frihed bliver indskrænket til fordel for hensynet til religiøse sensibiliteter. Det er en helt essentiel del af et kunstnerisk virke at kunne arbejde frit og åbent med symboler af enhver art, herunder i kritisk, eksperimenterende og tankevækkende øjemed. Et abstrakt forbud mod ‘utilbørlighed’ i omgangen med symboler er et helt uacceptabelt grundlag for et samfund baseret på en mangfoldighed af menneskelige udtryksformer. Høringssvaret indeholder også en kritik af, at lovforslaget ikke har været udsendt i høring til kunstneriske og publicistiske organisationer.
Danske Skønlitterære Forfattere finder det “uforståeligt og yderst uheldigt, at hverken vi eller andre kunstneriske interessevaretagelsesorganisationer er inkluderet i ministeriets høringsliste.
Vi har gennemgået lovforslaget og anser det i sin nuværende form for et alvorligt anslag mod den kunstneriske ytringsfrihed. Vi må insistere på, at den kunstneriske ytringsfrihed beskyttes og at – i det mindste – passagen anbelangende ’kunstnerisk øjemed’ udtages af lovforslaget.
Endvidere noterer vi med væsentlig bekymring, at potentielt kunstnerisk virke og værkproduktion i L133 kriminaliseres på linje med landsforræderi, idet lovændringen foreslås placeret i straffelovens 12. kapitel om landsforræderi og andre forbrydelser mod statens selvstændighed og sikkerhed. Alene det at forefinde en specifik reference til kunstnerisk sigte og landsforræderi i samme lovforslag fremstår særdeles absurd.
Danske Skønlitterære Forfattere ser på lovforslaget med allerstørste bekymring og må på det kraftigste anbefale, at lovforslaget ikke vedtages i sin nuværende form.”
Danske Scenografer gør opmærksom på, at der “blandt vores medlemmer, som er professionelle kunstnere, er en stor bekymring for konsekvensen af en begrænsning i den kunstneriske frihed. Der er en bekymring for, at dette lovindgreb vil mindste kunstnernes mulighed for at italesætte/adressere konkrete samfundsmæssige problemstillinger og begivenheder i en kunstnerisk kontekst.”
Billedkunstnernes Forbund skriver bl.a., at “regeringens forslag har konsekvenser for den frie ytring, der rækker langt ud over regeringens oprindelige intentioner om at stoppe koranafbrændingerne. Med forslaget lykkes man ikke med at skelne mellem kunstneriske udtryk og chikane eller bevidst krænkelse af andre. Vi er alle lige for loven.”
Også Dansk Musiker Forbund kalder lovforslaget et bekymrende slag mod ytringsfriheden.
Dansk Journalistforbund opfordrer i sit høringssvar regeringen til at trække lovforslaget tilbage: “Det fremlagte lovforslag vil efter DJ’s vurdering indskrænke ytringsfriheden i en for vidtgående og unødvendig grad, der går meget længere end den ”juridiske nålestiksoperation”, som regeringen forinden havde bebudet. På den baggrund opfordrer DJ regeringen til at trække sit lovforslag tilbage.”
Dansk Kunstnerråd “gør opmærksom på, at der blandt vores medlemmer, som er professionelle kunstnere, er en stor bekymring for konsekvensen af en begrænsning i den kunstneriske frihed. Der er en bekymring for, at dette lovindgreb vil mindske kunstnernes mulighed for at italesætte/adressere konkrete samfundsmæssige problemstillinger og begivenheder i en kunstnerisk kontekst.
Vi gør opmærksom på, at kunstnerorganisationerne finder det problematisk, at lovteksten i udsendt form indeholder den formulering, at bestemmelsen også vil finde anvendelse, selv om den utilbørlige behandling af genstanden finder sted i f.eks. kunstnerisk eller politisk øjemed.”
Dansk Kunstnerråd er en tværfaglig organisation for de professionelle kunstneres organisationer i Danmark med henblik på samarbejde på det kunst- og kulturpolitiske område. Dansk Kunstnerråd har i alt 24 medlemsorganisationer med ca. 20.000 medlemmer.
Foreningen af Danske Kunstkritikere (AICA) anerkender, at “enhver ytring fordrer et etisk ansvar og anerkender ønsket om en indsats i forhold til grupperinger, der opildner til had. Vi mener dog ikke, at et lovforslag, der griber ind i retten til at udtrykke sig kunstnerisk, er nogen hensigtsmæssig løsning.
Kunsten reflekterer og behandler vores samfunds normer og narrativer og skaber samtaler og debat. Derfor finder vi det problematisk, at lovforslaget er hastet igennem uden involvering af de faggrupper, hvis praksis påvirkes af lovforslaget i sin nuværende form, herunder kunstnere, der arbejder reflekteret og kritisk med samfund, herunder religion.”
Akademirådet har udsendt en erklæring, hvor de bl.a. skriver: “Når der i bemærkningerne til lovforslaget står, at bestemmelsen ikke omfatter ”tegninger, malerier, billeder, modeller eller lignende, medmindre der er tale om en imitation eller lignende, som det ikke umiddelbart er muligt at skelne fra selve genstanden med væsentlig religiøs betydning”, så mener Akademiraadet, at det nuværende lovforslag hviler på et forældet kunstsyn, som grundlæggende ikke svarer til den måde store dele af kunsten udfolder sig på i dag.
Loven vil derved ikke kun sætte begrænsninger for, hvad kunsten må sige, men også for, hvordan den må sige det. I praksis vil det betyde, at kunsten kun må behandle religiøse problemstillinger, hvis den gør det på en bestemt måde, som kun praktiseres af en del af kunstverdenen i dag.”
Amnesty: “En upræcis indskrænkelse af ytringsfriheden”
Amnesty skriver, at lovforslaget, “der har til hensigt at stoppe koranafbrændinger, er en upræcis indskrænkelse af ytringsfriheden. Forslaget risikerer at kriminalisere ytringer om tro og religion, der både er nødvendige og ønskelige i et demokratisk samfund.”
I udlandet har lovforslaget også vakt opsigt og harme:
I det franske satiremagasin, Charlie Hebdo, skriver chefredaktør Gerard Biard, at den danske regerings lovforslagt er et “angreb på demokratiet”.
77 internationale intellektuelle, heriblandt tegneserieskaberen Art Spiegelman, stod 14. september bag en fælles protest mod lovforslaget, offentliggjort i Berlingske, der gav udtryk for dyb bekymring: “Danmark fulgte i 2017 eksemplet fra andre demokratiske lande som Norge, Holland, Island, Irland og New Zealand ved at afskaffe lovparagraffer mod blasfemi og religiøs krænkelse. Afskaffelsen var et vigtigt skridt til at sikre ytringsfriheden og bevare et pluralistisk samfund. Det danske lovforslag genindfører reelt et blasfemiforbud og er så bredt, at det også omfatter kunstneriske udtryk.
Lovforslaget bringer Danmark på linje med Den Islamiske Samarbejdsorganisation (OIC), der gentagne gange har krævet internationale blasfemilove, som i alvorlig grad ville underminere beskyttelsen af ytringsfriheden i henhold til de internationale menneskerettigheder. OIC tæller stater som Saudi-Arabien, Pakistan og Iran, hvor blasfemi kan straffes med døden. Så sent som i maj 2023 blev to iranske mænd stillet over for denne ekstreme straf for den formodede forbrydelse at afbrænde Koranen, altså netop den handling, som den danske regering nu forsøger at forhindre.
Vi er også dybt skuffede over, at den danske regering henviser til trusler mod den nationale sikkerhed som en medvirkende årsag, hvilket reelt er at give efter for »morderens veto« i form af OICs trusler.”
Herunder: Danske Tegneserieskaberes formand, Sussi Bechs, kommentar til lovforslaget:
