Dato og tid er 17. okt 2019, 02:42

Alle tider er UTC + 1 time [DST ]




Skriv nyt emne Svar på emne  [ 2 indlæg ] 
Forfatter besked
Indlæg: 6. okt 2019, 20:36 
Brugerniveau 6
Brugerniveau 6
Brugeravatar

Tilmeldt: 7. jul 2004, 22:26
Indlæg: 6839
Geografisk sted: Aldrig mere Ærø
Billede

Åh, jeg kunne kysse dig! HVAD! HOV!



Sådan. En herlig grusom og god serie lukker med dette bind. Titlen er I malmstrømmens centrum og i dette album falder alting på plads. Vi får at vide, hvad der er sket og til dels hvordan. Afslutningen giver mening og der er endda plads til en lille åbning.

Dette sidste album er det mest syrede, det album med markant flest mystiske elementer, men accepterer man skaberduoens præmis, som jeg selvfølgelig ikke røber her, giver det fuldgod mening.

Igen med masser af fart, masser af blod og flere spændende sekvenser. En af dem skal jeg fremhæve. En flugt i gummibåde, hvor der skydes med pile efter disse. Og midt i denne flugt, dukker pludselig en finne op af dybet, og så… langsomt, sort og truende. En bygning nærmer sig.

Som skrevet – syret. Og så giver det alt sammen alligevel god mening.

Dette sidste album ender på en flot 4’er og selve serien det samme. Jeg var bestemt overrasket og følte hele tiden det der fortællernærvær, som er så vitalt. Om det skyldes at Zoom udgave hele serien på én gang, eller at der klart var en fin kontinuær sammenhæng mellem de forskellige album, det ved jeg ikke. Måske en kombination.

Faktum er, at jeg klart anbefaler serien. Der er fart over feltet. De der unger når aldrig at blive irriterende, og så er der en uhyggelig nerve, en grundtone af absolut uvidenhed, som klæder serien.

Palle alene i verden. The Last of Us. Lord of the Flies. Enid Blytons De 5 samt ikke så få gode gysere (The Sixth sense, JAWS, Friday the 13th m.fl.) har dannet oplæg til denne serie. Eller kunne have gjort det. Jeg kan jo ikke dykke ind i makkerparret, Bruno Gazzotti og Fabien Vehlmanns hjerner og arbejdsdagbøger, så det er bare overordnede kvalificerede gæt.

No matter what – fed serie, og læg lige mærke til hvad der står på coverets bagside:

Flere bind er under forberedelse. Ja tak!

Titel: Alene – 5. I malmstrømmens centrum
Tekst: Fabien Vehlmann
Illustrationer: Bruno Gazzotti
Forlag: Zoom
Format: Softcover, 56 sider i farver
Pris: 144,-
Isbn: 978-87-7021-102-4

_________________
www.bertistravonsky.dk


Top
 Profil  
 
Indlæg: 6. okt 2019, 20:38 
Brugerniveau 6
Brugerniveau 6
Brugeravatar

Tilmeldt: 7. jul 2004, 22:26
Indlæg: 6839
Geografisk sted: Aldrig mere Ærø
Og jeg kan se på Nettet, at der er flere gode titler undervejs. Jepsi. Skidegodt.

_________________
www.bertistravonsky.dk


Top
 Profil  
 
Vis indlæg fra foregående:  Sorter efter  
Skriv nyt emne Svar på emne  [ 2 indlæg ] 

Alle tider er UTC + 1 time [DST ]


Hvem er online

Brugere der læser dette forum: Ingen tilmeldte og 1 gæst


Du kan ikke skrive nye emner
Du kan ikke besvare emner
Du kan ikke redigere dine indlæg
Du kan ikke slette dine indlæg
Du kan ikke vedhæfte filer

Søg efter:
Powered by phpBB® Forum Software © phpBB Group
Danish translation & support by Olympus DK Team