Max Jordan – En våd affære


Så lykkedes det endelig, efter næsten tyve års lobby arbejde fra min side, danskerne har taget euroklassikeren “Max Jordan” til sig! Det er fjerde forsøg herhjemme, og hvor er det skønt at se, at den topper Forlaget Zoom’s salgsliste lige nu. Først IP, så Egmont, og Donovan, alle måtte give op, men Zoom har forstået at lancere serien i de populære intégrale hardcovers. Og de havde allerede meldt ud, at det var en con amore udgivelse, som de agtede at gennemføre, sådan noget vækker tillid til produktet.


“Max Jordan” (fransk: Gil Jourdan) er en af de vigtigste serier fra den belgiske guldalder, skabt af den belgiske Panteon tegner Maurice Tillieux, som stod for både tekst og tegninger til hovedparten af serien. Den må betragtes som hans hovedværk, en af de fineste eksempler på “atom stilen”, som de førende Marcinelle epigoner indførte i deres serier efter anden verdenskrig.


Folk som Jijé, Franquin, Will, Jidéhem, og ikke mindst Maurice Tillieux, de fem genier fandt på at give deres serier en dynamisk modernitet, som stod i kontrast til de mere rigide ligne claire serier fra Bruxelles skolen.


Nu skulle det være moderne, strømlinet, med fart over feltet. Man var bevidst om tidsånden, med rock’n’roll og rumkapløbet, og impulserne kom først og fremmest fra USA. Tillieux var The Man, når der skulle tegnes biler og bybilleder, det ses tydeligt i Max Jordan serien, hvor disse elementer spiller en helt central rolle.


Zoom har gjort klogt i at lægge ud med historier, der ikke har været udgivet på dansk før, det giver samlerne blod på tanden. Første bind, med fællestitlen “En våd affære”, giver fuld valuta for pengene, og byder på i alt otte historier fra perioden 1964-1970. Seks korte og så bookended af to lange, hvor især mesterværket “En våd affære” fra 1966, brillerer med mesterlige tegninger og en fysisk intensitet, der gør plottet næsten sekundært.


Vi følger trekløveret Max Jordan, sidekick’en Moritz, og Politiinspektør Knebelsbart i en meget gul lastbil, ad ufremkommelige bjergveje i piskende regnvejr langt inde i det indre Kina. Farlig togt, indeed, med en intensitet, som man ellers kun ville finde i det franske film mesterværk, “Frygtens Pris”.


Det er afsindigt godt tegnet og layoutet, den gule lastbil i alle de umulige situationer, der skaber en sådan fremdrift og er så medrivende, at den bratte slutning kommer som lidt af et chok. Det er Tillieux, der giver pokker i et langtrukkent “denouement”; han har vist, hvad han ville, og vi sidder tilbage, målløse og udmattede af al den spænding, vi har fået serveret, og kan dårligt forlange mere.


Herefter kommer så de kortere historier, seks af dem med varierende længde. Lad mig sige med det samme, det er ikke de korte historier, der er Tillieux’s styrke. Bevares, de er stadig godt tegnet, men dér hvor humoren er dominerende, er den noget forkølet.


Tillieux’s lidt skæve humor virker bedst, når den er forbundet med action, raseri, og ydmygelse, som det sømmer sig for en hårdkogt serie. Og glem alt om at lire en historie om en bande pelstyve af på kun tre sider, det dutter ikke. Sådan noget må betragtes som filler, ting til Spirou bladet, som Dupuis så har smækket sammen til albums.


Heldigvis er den anden lange “bookend” historie, den afsluttende “Diamantballaden” fra 1970, endnu en flotteste opvisning i biler og bybilleder, hvor man høster griner points i kontrasten mellem by og land, hvor diamanttyve kumpaner kommer til kort, hvor der forrådes, hvor der skændes, og hvor der som klimaks opstår den mest hæsblæsende biljagt, jeg nogensinde har set i en tegneserie, i fuld fart hen over hustagene i Paris. Her lader tegneren Gos, der overtog tegnearbejdet det år, ikke film som “French Connection” og “Bullitt” noget tilbage.

Seks bobler ud af seks mulige

Max Jordan – En våd affære
176 sider, farver, hardcover
Forlag: Zoom
Tegnere: Maurice Tillieux og Gos
Forfatter: Maurice Tillieux
Oversætter: Michael G Nielsen
ISBN 978-87-7021-014-0

GoogaMooga 2019

_________________
Jean Van Hamme : « William Vance est un formidable illustrateur. »

Velskrevet anmeldelse, Googa. Fornemt.

Jeg får helt lyst til noget Max J.

_________________
www.bertistravonsky.dk

Jeg er i gang med den så må vi se...

_________________
Kæmp for Paul Murrys Samlede Værker
http://dansketegneserieskabere.dk/debat/viewtopic.php?f=4&t=16720

Tak, tak - køb den, mens tid er.

_________________
Jean Van Hamme : « William Vance est un formidable illustrateur. »

Jeg kan også godt –sådan i almindelighed- lide Max Jordan. Men hvad jeg er vild med er sgu din TOTALT kompromisløse kærlighed til serien, googa. Mageløst!

Jeg har endnu kun bladret den nye bog igennem, men umiddelbart føler jeg stadig at kunne stå ved, at af de historier der herhjemme er udkommet efter de første 5 interpressealbums fra 80’erne, er ingen bedre. Man stoppede så at sige på det rigtige tidspunkt (hvis man altså skulle stoppe, forstås…) Og den tegnestil som Tillieux (påtvunget) adapterede hen ad vejen, synes jeg heller ikke klædte serien. Gos’ tegninger bidrog heller ikke positivt, synes jeg.

Det sagt, er jeg bestemt køber af hele den nye serie, da Max Jordan ganske rigtigt ER en af de markante fra Spiroubladets storhedstid.

Til læsere der måske ikke kender serien, kan jeg anbefale ’Bilen, der druknede’. Det er et enkeltstående album, og dér synes jeg serien rammer toppen.

/Spærhage

_________________
"-nok er vi kujoner, men vi er HURTIGE kujoner... "
(Timon, fra 'Timon og Pumpa')

Med det forbehold, at jeg kun har læst de 5 album udgivet af interpresee - kan jeg bakke helt op om den vurdering. Bilen der druknede er klart den bedste historie af disse album (som jeg oplever det). Og jeg fornemmer også en større motivation i tegnearbejdet end i de øvrige albums - uden lige at kunne begrunde det.

Jeg har købt og læst den, og anmeldelsens 6 ud af 6 stjerner er - efter min vurdering - skudt langt over målet. Selv hvis man accepterede, at det bedste Max Jorden var til topkaraktér (hvilket det ikke er), så ville en topkaraktér til denne udgivelse, som ikke rummer det bedste Max Jordan, stadig være langt over målet.

Tillieux er en jævnt god Franquin-imitator, og historierne svinger mellem det udmærkede og det temmelig jævne. Især de korte historier er temmelig ligegyldige. Jeg vil lande på 3, måske 4 stjerner, men absolut heller ikke mere.

Og så lige en bemærkning om karaktérgivning i al almindelighed: Hvis en karaktérgivning skal give nogen mening, så må det være for en sammenligning med tilsvarende værker. Her er 6 stjerner et mesterværk - De 7 krystalkugler, Tintin i Tibet, Det gule mærke, Z som Zorglub og Smølf den Store er mesterværker. Det er den tyndere ende af Max Jordan ikke på nogen måde.

_________________
Is all that we see or seem
But a dream within a dream?
- Edgar Allan Poe

Fuck off, Troll

_________________
Jean Van Hamme : « William Vance est un formidable illustrateur. »

Tak, Spærhage og Gimli! I har ret, "Bilen, der druknede" anses for at være højdepunktet, hvilket også har gjort, at den har fået en særudgivelse, en kommenteret artist's edition i Belgien og Frankrig.

_________________
Jean Van Hamme : « William Vance est un formidable illustrateur. »

Et længere svar til Erling er i kommentarfeltet på forsiden, hvor Troll Erling også har fundet det nødvendigt at poste.

_________________
Jean Van Hamme : « William Vance est un formidable illustrateur. »

Googamooga:

Du evner bare ikke en saglig debat, vel?

_________________
Is all that we see or seem
But a dream within a dream?
- Edgar Allan Poe

Googa. Brems.

Dette er et debatforum og her debatterer man. Erling er lige så meget en troll som du og jeg. Det vil sige ikke.

Stop med dit sprogbrug og diskuter og argumenter. Fordi Erling ikke deler din karakter mm. skal det ikke være sådan.

_________________
www.bertistravonsky.dk

Det er jo helt fair at man har forskellige meninger om udgivelser, hvordan man bedømmer osv. Jeg er dog enig i at karaktererne skal være nogenlunde sammenlignlige. Så giver man karakteren 6 så er det et mesterværk og skal være i cirka kategori med andre mesterværker. Erling nævner nogle hovedværker og mesterværker som den skal kunne gebærde sig med (Tintin i Tibet kan jeg dog ikke tilslutte mig som mesterværk).

Jeg har endnu kun læst den første historie og den har rigtig gode tegninger, men på mesterværksniveau som fx Franquin vurderer jeg ikke de er, men dog høj klasse. Selve historien er ok, men har en del mangler og er ikke i nærheden af det bedste der findes. Samlet vil jeg vurdere den første historie som en 4'er.

I sin tid har jeg også læst de andre album af Max Jordan, som er gode og de bedste album kan i min bog nok nå en 5'er på karakterskalaen, men helt i topklassen synes jeg ikke de er.

_________________
Kæmp for Paul Murrys Samlede Værker
http://dansketegneserieskabere.dk/debat/viewtopic.php?f=4&t=16720

Jeg er helt på linje med dig, Erling.

Men så alligevel ikke helt. Fx fik Willy topkarakter, men det værk vil jeg på ingen måde sidestille med værkerne ovenfor. Karakteren blev til på baggrund af andre parametre.

Så - enig i at karakterer skal være direkte sammenlignelige, men med den parentes, at der ikke er nogen regler uden undtagelse, Willy fx.

_________________
www.bertistravonsky.dk

Jeg har begrundet rigeligt overfor dig i årenes løb, du trækker bare de samme gamle albums op af hatten hver gang. Du har aldrig begrundet. Jeg forbeholder mig retten til at have min mening og derudover ikke at kommunikere med dig mere.

_________________
Jean Van Hamme : « William Vance est un formidable illustrateur. »