Dato og tid er 19. nov 2018, 16:21

Alle tider er UTC + 1 time [DST ]




Skriv nyt emne Svar på emne  [ 1 indlæg ] 
Forfatter besked
Indlæg: 16. sep 2018, 14:33 
Brugerniveau 7
Brugerniveau 7
Brugeravatar

Tilmeldt: 17. feb 2005, 22:38
Indlæg: 15922
MAD – De største tegnere 2 – Sergio Aragonés

MAD har været en amerikansk kulturinstitution siden bladet blev grundlagt af Kurtzman i starten af 1950’erne. Det var så også det eneste blad fra EC, der overlevede hetzen i midten af 1950’erne. I dag hører det tilbageblevne blad og EC selv ind under forlagsgiganten DC Comics, men ellers er alt ved det gamle. Stadig Alfred E. Neuman som maskot, og – siden 1963 – stadig den forunderlige tegner, Sergio Aragonés. Den gag tegner, der måske tydeligst kendetegnede bladet i al den tid, en del af den hårde kerne sammen med f.eks. Don Martin.

Nu er turen så kommet til at fejre Aragonés’ fantastiske liv og arbejde med en lækker hc i Cobolt’s stort anlagte bogserie om de største MAD tegnere. Næsten 200 siders gags, mange nyfarvelagte, lækkert papir, behørigt redaktionelt materiale i form af interview og artikel, og så minsandten den berømte folde-ud plakat, hvor Aragonés tager kærligt pis på hele MAD redaktionen.

Det er noget så flot, og gennemgående fejlfrit tekstet og dygtigt oversat. Oversætter er Carsten Søndergaard, en mand, der ellers mest beskæftiger sig med europæiske tegneserier, men her tydeligt viser sin begejstring. Der er blevet kælet for denne udgivelse, og den er så rigeligt sine 348 kroner værd. Faktisk flottere end den amerikanske, ja, på alle måder en forbilledlig udgivelse.

Aragonés’ tematiserede “MAD takes a look at…” fylder mest, de var jo beregnet på større gengivelse end hans MAD Marginals. De små margen tegninger er også her trykt i margener i bogen. Her kunne man måske have ønsket lidt forstørrelse, men det er i det mindste tro mod ånden og den oprindelige placering i bladene.

MAD har næsten alle dage rakt ud over comics fandom, henvendt sig til almindelige læsere pga samfundssatiren. Selv om der er overlapninger, findes der reelt to typer MAD læsere, tegneseriefans og så almindelige, dødelige læsere. Så den kvikke mexicaner har fans både her og der. Som da jeg var på kanotur med en engelsk skoleklasse i 1977 (Tunbridge Wells), og en af drengene fortalte mig, hvordan han kunne tilbringe en hel weekend med en stor stak MAD, og kun læse de små marginals, ikke andet. Dét er gennemslagskraft, og det er universelt. Af sådan noget udspringer stor kunst, og derfor kan det næppe overraske, at Aragonés har modtaget et hav af priser. Manden er nu fyldt 81 år – og er stadig betragtet som verdens hurtigste tegner.

seks bobler ud af seks mulige

MAD – De største tegnere 2 – Sergio Aragonés
192 sider, farver og sh, hc
forlag: Cobolt
tegner: Sergio Aragonés
forfatter: Sergio Aragonés
oversætter: Carsten Søndergaard
ISBN 978-87-7085-684-3

GoogaMooga

_________________
Jean Van Hamme : « William Vance est un formidable illustrateur. »


Top
 Profil  
 
Vis indlæg fra foregående:  Sorter efter  
Skriv nyt emne Svar på emne  [ 1 indlæg ] 

Alle tider er UTC + 1 time [DST ]


Hvem er online

Brugere der læser dette forum: Ingen tilmeldte og 2 gæster


Du kan ikke skrive nye emner
Du kan ikke besvare emner
Du kan ikke redigere dine indlæg
Du kan ikke slette dine indlæg
Du kan ikke vedhæfte filer

Søg efter:
Powered by phpBB® Forum Software © phpBB Group
Danish translation & support by Olympus DK Team