Dato og tid er 17. aug 2018, 13:20

Alle tider er UTC + 1 time [DST ]




Skriv nyt emne Svar på emne  [ 1 indlæg ] 
Forfatter besked
Indlæg: 17. jul 2018, 22:04 
Brugerniveau 6
Brugerniveau 6
Brugeravatar

Tilmeldt: 7. jul 2004, 22:26
Indlæg: 5793
Geografisk sted: Aldrig mere Ærø
Billede


Lys! Ser jeg syner? Eller...

Tegneserien er kommet hjem. Kort og kontant kan det siges, for med Zooms nye thrillerserie, Robert Sax, er vi tilbage til der, hvor der er godt at være. Det er anden del, titlen er Det tabte paradis og igen en ganske spændende historie. Den gamle traver og debat om hvad der kommer først, tegningerne eller handlingen (hvis man da kan stille det så firkantet op), er altid interessant, og i Det tabte paradis er der ingen tvivl. Tegningerne er ikke dårlige, nej, men ikke videre interessante. Der hvor spillet spiller, er i handlingen. Man kommer hurtigt ind i historien, man bliver hængende og læser albummet i et væk.

Hvorfor? Fordi, ganske simpelt, at det er godt fortalt.

Hverken baggrunde, som er stille, diskrete uden jag, eller persontegningerne er dybe. Faktisk får man ikke overmåde meget at vide, kun pø om pø, om de karakterer der er i albummet. Det gør ikke så meget, da det mere er selve spændingen som er kernen. I de gamle krimier, de rigtig gamle, dem i sort og hvid, er der heller ikke fimset ved hverken dybde eller flerdimensionelle karakterer. Lidt det samme gælder for Sax & Co.

Vi er i Bruxelles og en række skuddrab foruroliger storbyen. Drabene har tilsyneladende ikke meget med hinanden at gøre, men vores hovedperson, Robert, er bidt af en snushane, så han kan ikke lade være med at kigge dybere i sagen, og dybt i en lækker øse, en Plymouth Belvedere, hvor der er noget, som der normalt ikke findes i biler. Andre er også interesseret i køretøjet og pludselig er det væk. Så Sax har således to ting at forholde sig til, to sager, som synes forbundet. Drabene og så den der lækre bil.

Lig i lasten er der også. Sax har en fortid og kontrasten mellem datidens kærlighed og nutidens måske kommende er klart til stede. Fint nok, for alle skibe har et anker, også Sax og mindet om kærligheden binder ham fast. Men andre gode venner og kolleger har planer med dette anker. Der er plads og bestemt muligheder for dynamik i de kommende album.

Dem må der gerne komme mange flere af. Nu har jeg læst to, og på deres egne særegne noir-måde får de tag i mig som læser. Jeg føler mig underholdt. Ikke letbenet eller i tomgang, men underholdt af en stram fortælling, holdt i en voksen tone og med et indhold uden udpenslet vold, blod og den slags.

Tænk at det stadig kan lade sig gøre…


4 sommerskud og det er en serie, som jeg venter mig meget godt af.


Titel: Det tabte paradis
Tekst: Rodolphe
Tegninger: Louis Alloing
Farvelagt af: Drac
Forlag: Zoom
Format: Hardcover, 48 sider i farver
Pris: 168,-
Isbn: 978-87-93564-80-0

_________________
www.bertistravonsky.dk


Top
 Profil  
 
Vis indlæg fra foregående:  Sorter efter  
Skriv nyt emne Svar på emne  [ 1 indlæg ] 

Alle tider er UTC + 1 time [DST ]


Hvem er online

Brugere der læser dette forum: Ingen tilmeldte og 4 gæster


Du kan ikke skrive nye emner
Du kan ikke besvare emner
Du kan ikke redigere dine indlæg
Du kan ikke slette dine indlæg
Du kan ikke vedhæfte filer

Søg efter:
Powered by phpBB® Forum Software © phpBB Group
Danish translation & support by Olympus DK Team