Tatiana Goldberg ny formand for foreningen

På Danske Tegneserieskaberes generalforsamling i april meddelte Sussi Bech, at hun ønskede at give hvervet som foreningens formand videre efter 10 år på posten.

Onsdag den 14. maj samledes bestyrelsen til konstituerende bestyrelsesmøde, hvor Tatiana Goldberg med akklamation blev valgt som ny formand for Danske Tegneserieskabere. Tatiana står bag tegneserier som “Kijara”, “I nødens stund” og “Anima” og har været medlem af bestyrelsen i en årrække.

Vi siger tak til Sussi for hendes indsats og velkommen til Tatiana.

På bestyrelsesmødet blev desuden drøftet:

1) Lancering af fælles informationskampagne om priser, kontrakter og regler for illustratorer, udarbejdet i samarbejde mellem Danske Tegneserieskabere, Bogillustratorerne, Bladtegnerne og Tegnerforbundet af 1919.
2) Evaluering af generalforsamling og idéer til næste år.
3) Rådgivning af flere medlemmer vedr. kontrakter (Tatiana/Ingo)
4) Evaluering af Foreign Rights-fremstødet i Angoulême og idéer til næste år.
5) Status for Legatudvalget for Litteraturs tildelinger i 2025 (Frank)
6) Orientering om arbejdet i VISDA (Tatiana/Ingo)
7) Evaluering af Claus Deleuran Prisen og idéer til næste år.
8) Orientering vedr. TAW Grafisk Fortælling-uddannelsen i Viborg (Martin)