Som led i foreningens målsætning om at styrke efteruddannelse og vidensdeling, arrangerer Danske Tegneserieskabere i efteråret to online events.
6. okt: Om at søge fonde, herunder Statens Kunstfond
Det første afholdes 6. oktober kl. 20.00-21.00, hvor forfatter, historiker og oversætter Thomas Harder vil vejlede Danske Tegneserieskaberes medlemmer om at søge fonde,
herunder særligt Statens Kunstfond. Hvordan bør ansøgninger udformes, hvad lægger udvalget vægt på osv. Thomas har tidligere være formand for projektstøtteudvalget for litteratur under Statens Kunstfond.
Link til dette event udsendes direkte til medlemmerne.
13. nov: Om at bryde ind på det amerikanske marked m/ Chris Staros
13. november kl. 19.00-21.00 vil Chris Staros, der er chefredaktør på det amerikanske forlag Top Shelf Productions, holde et to timers oplæg m/ efterfølgende mulighed for spørgsmål, hvor han vil klæde tilhørerne bedre på mht. at bryde ind på og begå sig på det amerikanske marked:
- How to make your submission more attractive to publishers
- What makes the medium of comics unique & the key elements of good storytelling
- Self-publishing/marketing your work through social media, press, crowdfunding, and conventions
- How money is made in the business/financial planning
- Publishing contracts and agents
- Hollywood exploitation, management, and contracts
- Careers in comics (creative and business)
Link til dette event udsendes direkte til medlemmerne, men er også åbent for danske serieskabere, der ikke er medlem af foreningen. Er du interesseret i at deltage, så send en e-mail til Frank Madsen.
Flere workshops på vej
Foreningen planlægger også fysiske workshops med gæstelærere. Mere om dette senere.