Høringssvar vedr. ophavsret på EU’s digitale indre marked

Høringssvar vedrørende Europa-Parlamentets holdning til direktivforslag om ophavsret på det digitale indre markedDanske Tegneserieskabere har 3. oktober udarbejdet et høringssvar til Kulturministeriet vedr. Europa-Parlamentets holdning til direktivforslag om ophavsret på det digitale indre marked. Et område, hvor Danmark har et velfungerende system for varetagelse af kollektive rettigheder (Copydan, Visda), som vi gerne ser respekteret. Det materiale, Kulturministeriet sendte i høring blandt organisationerne, var en sammenstilling af de positioner vedr. traktatens ordlyd, som hhv. EU-kommissionen, Det Europæiske Råd og Europa-parlamentet havde indtaget.

Danske Tegneserieskabere henstillede til:

“- at direktivet IKKE følger Europa-parlamentets forslag til artikel 4(2), hvor der gives mulighed for at begrænse licensers forrang til materiale, der primært er beregnet til markedet for undervisning.

– at direktivet med europæisk udgangspunkt sikrer et solidt lovgrundlag for aftalelicens. Vi opfordrer til at støtte Ministerrådets forslag til artikel 9a.
– at direktivet sikrer, at vederlag skal fordeles fair mellem autorer og udgivere. Vi opfordrer til at støtte Europa-parlamentets forslag til artikel 11.

– at direktivets regulering af det såkaldte “Value Gap” udformes i.h.t. Europa-parlamentets ændringsforslag til artikel 13.

– at direktivet IKKE kommer til at indeholde en “Safe Harbour”-regel som foreslået af Ministerrådet i artikel 13(4), da det vil udvande rettighedshavernes muligheder for at få betaling, når deres værker anvendes på internettet.

– at direktivet sikrer, at indholdsskaberne modtager rimelige og passende vederlag, når deres værker udnyttes. Vi opfordrer derfor til at støtte Europa-parlamentets forslag til artikel 14(1).

– at direktivet sikrer, at der i kontrakter skal angives vederlag for alle typer udnyttelser, som foreslået af Europa-parlamentet i artikel 14(4).”

Mere læsning om emnet: