Klaus Janson signerer i Faraos Cigarer til februar

06/12 | By More

Sæt et stort kryds i kalenderen onsdag den 20. februar (skolernes vinterferie), da du den dag vil kunne møde tegneren Klaus Janson i Faraos Cigarer i deres butik i Skindergade 27.

Klaus Janson har arbejdet i tegneserie branchen i mere end 30 år, primært som rentegner, hvor han bl.a. slog sit navn fast med syv tommer søm, da han rentegnede Frank Miller i 80′erne. Først på Daredevil (Dæmonen) og senere hans Batman: The Dark Knight fra 1986, der sammen med Alan Moore og Dave Gibbons Watchmen markerede 1986/1987 som nogle banebrydende år inden for den amerikanske tegneserie branche. Ud over at rentegne nogle af de helt store navne inden for branchen, bl.a. John Romita Jr. i 00′erne, agerer han også som tegner engang imellem. Den seneste serie han har arbejdet på som tegner, har han Bill Sienkiewicz inde over som rentegner. En ganske unik kombination. Serien hedder Daredevil: The End, en 8 nr. serie om Matt Murdocks (Daredevil) sidste dage, beskrevet af journalisten Ben Urick. Daredevil afgår nemlig selv ved døden i det første nr., på en måde som gør det ret svært at se ham komme tilbage… Serien er skrevet af Brian Michael Bendis og David Mack.

Klaus Janson rentegner Frank Miller på Daredevil serien. Her er det en af Daredevil’s meste ihærdige modstandere Bullseye, der også spiller en vigtig rolle i Daredevil: The End

Det er Klaus Janson’s første besøg i Danmark. Ud over at kunne møde ham til signeringen onsdag den 20. februar fra 15.00 til 17.30 i Faraos Cigars’ US afdeling, har han også sagt ja til at lave et foredrag efter signeringen. Det vil foregå på 1. sal i spillelokalet i spillebutikken, der ligger lige ved siden af tegneserie butikken fra kl. 18.00 og en lille times tid frem. Foredraget vil have en ordstyrer/interviewer, der vil sætte tingene igang med et lille mini interview, hvorefter ordet vil blive givet frit til publikum, der kan spørge om alt de måtte brænde for at vide om Klaus Janson og hans karrier.

Klaus Janson (th) sammen med John Romita Jr. ved New York messen i 2011.

Så mød talstærkt frem og få en god tegneserie oplevelse!

Category: Events og festivaler, Pressemeddelelser

Comments (4)

Trackback URL | Comments RSS Feed

  1. GoogaMooga siger:

    Janson er mindst ligeså interessant som tegner, som han er som rentegner, glæder mig til at møde ham og få en Punisher tegning! Endnu et godt initiativ fra Faraos, der nok skal slå Copenhagen Comics til sommer!

  2. Tue Sorensen siger:

    Wow, cool!! Er det kun signeringer, eller laver han også sketches? 2½ time er jo ikke lang tid, hvis alle skal have en tegning…

  3. Tue Sorensen siger:

    I øvrigt hedder den DD-serie som Janson arbejder på nu ikke “Daredevil: The End”, men “Daredevil: End of Days”! :-)
    http://en.wikipedia.org/wiki/Daredevil:_End_of_Days

    • Henrik Andreasen siger:

      Hej Googa

      Faraos er ikke i konkurrence med Copenhagen Comics, men nærmere et supplement i forhold til at få tegnere/forfattere til Danmark. Men det er rart at du blåstempler Janson’s besøg!

      Til Tue. Da de begyndte på serien for over 4 år siden var arbejdstitlen Daredevil: The End. Havde ikke lige checket at den endte med at hedde noget andet. Ligesom med Bill Sienkiewicz vil det nok ikke blive til de helt detaljeret tegninger, da der nok vil være en hel del mennesker til signeringen, og så vil det være et spørgsmål om tid kontra antal mennesker. Men det vil jeg afstemme med Klaus Janson når vi står i butikken på selve dagen.

      Mvh.

      Henrik