Pilgrimsrejse til Northampton anno 2012

24/10 | By More

Hvis man er religiøs, hvad jeg ikke er, så er det standard inden for nogen religioner at man mindst en gang i livet foretager en pilgrimsrejse. Hvis man derimod er tegneserie læser/samler må modstykket være at tage til Northampton for at møde Alan Moore, når nu Alan Moore, ligesom bjerget, ikke vil komme til en, så må man jo tage til Northampton.

Alan Moore tegner og fortæller.

N.I.C.E. messen som blev afholdt for første gang, var arrangeret af tegneserie butikken Close Encounters beliggende i Northampton, med det formål at kunne præsenterer Alan Moore på en tegneserie messe for første gang i 22 år. Ud over Alan Moore havde messen også navne som Steve Dillon, Alan Davis, Mark Farmer, Charlie Adlard, Jamie Delano, Phil Winslade mfl., samt Alan Moores bedre halvdel Melinda Gebbie. Messen foregik i weekenden den 22+23. september , i nogle lokaler i en lokal forlystelsespark ved navn Wicksteed Park. Lokalerne hvor messen fandt sted bar præg af at være et slags forsamlingshus, mens de tegneserieforhandlere der var til stede, havde deres bod i et stort telt, der var slået op på et stort grønt areal bagved forlystelsesparken. En lidt mærkelig konstruktion, men det fungerede helt fint.

Teltet hvor forhandlerne havde deres boder.



Det travle messe område.

Modsat messens andre gæster, der hver havde deres eget bord/stand, hvor de sad og signerede og tegnede for deres fans, kunne man kun møde Alan Moore i forbindelse med et times foredrag han holdt lørdag eftermiddag fra kl. 18.00, efterfulgt af yderligere en time, hvor han svarede på spørgsmål fra publikum. For at kunne få adgang til foredraget skulle man donerer tegneserier til det lokale biblioteksvæsen i Northampton, hvilket jeg syntes var en rigtig fin og sympatisk ide. Da jeg ikke vidste, hvor meget de forventede man skulle donerer tog jeg rigeligt med (ca. 15 GN/trades), hvilket gjorde at jeg fik ryddet godt op i de tegneserier jeg havde dubletter af, eller ikke længere samlede på. Inden foredraget skulle finde sted havde jeg en rigtig god dag på messen, hvor jeg fik mødt alle de af de fremmødte gæster jeg gerne ville møde. At det samtidigt var fint solskinsvejr gjorde det ikke dårligere.

Steve Dillon (Preacher, Hellblazer etc.) sammen med forfatter Jamie Delano (th).



Charlie Adlard (Walking Dead) sad og tegnede for sine fans størstedelen af begge messe dage.

Så blev det endelig tid til Alan Moores foredrag, hvor det med gode venners hjælp lykkes mig at få en plads på første række. Der er vist ingen som kan være uenig omkring Alan Moores ubestridte evner til at skrive, men de senere års lidt uforsonlige udfald mod medier, tidligere samarbejdspartnere og forlag har delt vandene lidt omkring selve personen Alan Moore. Men til foredraget fremstod han som en yderst sympatisk person, der ikke stod tilbage for at tage pis på sig selv, og samtidig var afklaret med hvor han stod i forhold til de valg han havde taget. Nå ja, og så var han heller ikke helt ringe til at underholde de fremmødte med historier om hans opvækst og forfatterskab. Han var bl.a. meget ærlig om, at Batman: Killing Joke nok var den historie han var mindst stolt af, da den havde en udgave af Batman han selv ikke var særlig glad for. Han foretrak 60’er udgaven, der mere var en hyggelig onkel, en person som de fleste bedre ville kunne relaterer til. Det var godt nok en onkel som kunne lide at klæde sig ud i et Bat kostume, men sådan en onkel havde vi jo alle sammen, ikk’ (sagde han med et stort grin). Han var også meget bevidst om de valg han havde taget, ved bl.a. at sige nej til Hollywood penge, og derved holde den kunstneriske integritets fane højt, samt det at han ikke så tit forlod Northampton, hvilket han sammenlignede med Hitlers sidste tid i bunkeren. Ikke noget han kunne anbefale til enhver, som han sagde storgrinende.

Alan Moores bedre halvdel Melinda Gebbie var også på messen. Her flankeret af Tony Bennet (Knockabout forlaget) og Paul Gravett (th).

Disse og mange andre historier og anekdoter blev fortalt i de små 2 timer foredraget varede. Han kunne sikkert også have snakket en del længere, men han blev stoppet af festival ledelsen, da man havde nogle bands, der skulle på scenen efterfølgende. Hvis man vælger at lave noget lignende igen, skal man nok ikke booke noget lige efter Alan Moore, da publikum helt sikkert hellere ville have haft ½ time mere i selskab med Alan Moore, end 2 bands som mindre end 25 tilskuere blev tilbage for at høre. Men et virkeligt godt arrangement og et perfekt punktum på en god messedag. At så aftenen endte med en lidt længere gå tur i det engelske landskab end beregnet er en hel anden historie.

Om søndagen skulle jeg kun til en enkelt signering, der godt nok tog lidt længere tid end beregnet. Men det hele blev nået, inden jeg om eftermiddagen tog toget tilbage til London og Heathrow lufthavnen. Jeg hørte at der var omkring 500 gæster på messen, så det bliver spændende om de laver en messe igen til næste år. Hvis de gør, vil jeg i hvert fald overveje at tage af sted igen.

Category: Events og festivaler, Verden rundt med Henrik

Comments are closed.