Dato og tid er 17. okt 2019, 02:45

Alle tider er UTC + 1 time [DST ]




Skriv nyt emne Svar på emne  [ 4 indlæg ] 
Forfatter besked
Indlæg: 2. sep 2019, 16:55 
Brugerniveau 6
Brugerniveau 6
Brugeravatar

Tilmeldt: 7. jul 2004, 22:26
Indlæg: 6839
Geografisk sted: Aldrig mere Ærø
Billede

André! Hvad øh, hvad laver du på mit værelse?

Da jeg første gang hurtigtlæste Zooms nye Splint & Co. Specialudgivelse, en lyseblå bandit med titlen Zorglub – Barn af Z, så smed jeg den fra mig. Larmende, hysterisk, migrænefremkaldende…

Da jeg så havde sundet mig, og for alvor gik ombord, blev jeg overvældet af positive følelser. Hallo, Barn af Z er en hybrid mellem Jan Gintbergs volumen, Netflix-serien Stranger Things, Pixars De Utrolige og så den klassiske konflikt mellem forældre og deres lille pige, som nu er blevet stor. Et herligt farvestrålende mix af disse og den er ret morsom.

Det er nemlig ikke let at være barn af Z. Den excentriske psykopat og opfinder, Zorglub, er nemlig far og har en fars følelser. Så når lillepigen, som altså er 16½, er kysseparat, så udløser det en mindre verdenskrig. For det skal standses. Koste hvad det koste vil.

Hun finder sig selvfølgelig ikke i det, og det kommer til et opgør. Men først den der snak, du ved. Den som alle forældre tror, at de bør have med deres afkom. Om blomster og bier og den slags. Men helt så ligetil er det nu ikke.

Denne vigtige fardatterkamp er ikke det eneste opgør. At have ejerskab og råderet over Zorglubs dødelige maskineri, er en anden sag. Sekundær ja, men også med til at tilføje albummet ikke så lidt action.

Jeg nævnte ovenfor De Utrolige, Pixars mesterværk, især 1’eren. Og hvis du vil læse et værk, som i tempo minder om Barn af Z, og som har sjove gaggede indfald og et væld af farver, store og mindre ruder og en narrativ som er simpel og ligetil, og som virker, så er Barn af Z slet ikke et dårligt køb.

En spinoff, og der er hverken Kvik, Splint eller nogle af de andre med. Det skal du ikke være ked af, for der er så meget andet godt at finde. Hvis du er gammel nok til at huske alle de spændende men tossede opfindelser, så er Barn af Z en guldgrube. Jeg fik lyst til at hive de gamle klassikere frem.

Der er også noget andet finurligt, men så skal vi et lag op. Det der med overvågning. Altid en spændende diskussion, og så tænker jeg med det samme på både Orwell og endnu mere på HBO-serien, som hedder… ja, hvad er det nu? Hm. Nå, pyt skidt. Den der med overvågning, fire sæsoner, uafhængige afsnit, første afsnit handler om den engelske premierminister som skal have sex med en gris for rullende kameraer og streamingtjenester. Hvad pokker det det nu, at denne fremragende serie hedder?

Tilbage til Barn af Z. Drøn på og en fortælling lige ud af landevejen fyldt med gags og også finurligheder rent sprogligt. Meta-lag også, overvågning, relationer mm.

Og jeg er sgu glad for, at jeg gav albummet to chancer. Hardback, 64 go’e sider i farver og ja, jeg er sgu glad.

Vi er i det spanske land, tegneren hedder José Luis Munuera, og kender du Splint & Co., så kender du til Munuera. Han er lidt ’anderledes’ og det på den gode måde. Han har sin egen stil, og det kan man glæde sig over (eller det modsatte). For mig var han et friskt pust, og med Barn af Z er han endnu større i min bevidsthed.

4 gode hjerter, du.


Titel: Zorglub – Barn af Z
Tekst: Munuera
Illustrationer: Munuera
Farvelagt af: Sedyas
Oversættelse: Sebastian Weirsøe Flamant
Forlag: Zoom
Format: Hardcover, 64 sider i farver
Pris: 174,-
Isbn: 978-87-7021-071-3

_________________
www.bertistravonsky.dk


Top
 Profil  
 
Indlæg: 3. sep 2019, 13:09 
Brugerniveau 2
Brugerniveau 2

Tilmeldt: 10. sep 2006, 14:20
Indlæg: 136
Geografisk sted: Brøndby
Den efterlyste serie: Black Mirror

_________________
"Always Look On The Bright Side of Life


Top
 Profil  
 
Indlæg: 3. sep 2019, 13:19 
Brugerniveau 6
Brugerniveau 6
Brugeravatar

Tilmeldt: 7. jul 2004, 22:26
Indlæg: 6839
Geografisk sted: Aldrig mere Ærø
Ja for satan. Tak. Jeg var ved at blive sindssyg af at prøve at huske den.


_________________
www.bertistravonsky.dk


Top
 Profil  
 
Indlæg: 9. okt 2019, 18:04 
Brugerniveau 3
Brugerniveau 3

Tilmeldt: 11. jun 2006, 12:25
Indlæg: 703
Jeg stikker den 5/6.

Elsker Splint & Co. i alle seriens afskygninger. Er fast køber på Et Ekstraordinært ..., og sandt at sige, så er det virkelig langt fra alle disse som er værd at skrive hjem om.
Barn af Z er uden tvivl det bedste jeg har set udenfor hovedserien.
Idéen er sjov, og den er veludført i både manus og tegninger. Fremragende udgivelse, og jeg glæder mig meget til næste bind i serien.

_________________
Kærlighed og dødsfjender ... https://www.facebook.com/rur.poli/posts/800873023335259


Top
 Profil  
 
Vis indlæg fra foregående:  Sorter efter  
Skriv nyt emne Svar på emne  [ 4 indlæg ] 

Alle tider er UTC + 1 time [DST ]


Hvem er online

Brugere der læser dette forum: Ingen tilmeldte og 1 gæst


Du kan ikke skrive nye emner
Du kan ikke besvare emner
Du kan ikke redigere dine indlæg
Du kan ikke slette dine indlæg
Du kan ikke vedhæfte filer

Søg efter:
Powered by phpBB® Forum Software © phpBB Group
Danish translation & support by Olympus DK Team