Dato og tid er 23. apr 2019, 10:13

Alle tider er UTC + 1 time [DST ]




Skriv nyt emne Svar på emne  [ 5 indlæg ] 
Forfatter besked
Indlæg: 16. apr 2019, 00:14 
Brugerniveau 4
Brugerniveau 4

Tilmeldt: 11. sep 2016, 17:31
Indlæg: 1041
Ud fra min forståelse, er der sket en udvikling blandt udgiverne af danske tegneserier de sidste 2-3 år. En del af de "nye" forlag er stoppet igen; Donovan Comics, Aben Maler. Et par forlag har skruet ned for antal udgivelser; G. Floy Studio, RW edizoni, Høst & søn (selv om de aldrig har udgivet voldsomt meget). Jeg fornemmer også at Fahrenheit er ved at nedjustere antallet af udgivelser?

Til gengæld må man sige at Zoom begynder at have en dominerende position. Det er nærmest en eksplosiv stigning i antallet af udgivelser. Shadow zone er også igennem en udvidelse af bemærkelsesværdig stigning, og Fabel har også skruet lidt op under antallet af udgivelser. Comic Factory er relativt nye sammen med High Heel... Cobolt og Faraos har nogenlunde fastholdt det antal udgivelser de har gjort i en del år?? Det samme gælder forlaget Forlæns. DAShJF???? mener jeg også har fastholdt sit udgivelsesniveau.

Hvad har disse justeringer så betydet?
- antallet af Fransk/Belgiske samlings-udgivelser og tidligere opgivne serier er nærmest eksploderet.
- En del nye Fransk/Belgiske nye serier har set dagens lys
- antallet af Amerikanske udgivelser er markant lavere end for blot få år siden. Det gælder både superhelte og grafiske noveller.
- De grafiske noveller er ved at forsvinde - ikke helt men der er klart mindre udgivelser
- Antallet af dansk-producerede album er betydeligt større end for få år siden. Hvad enten der er tale om nye eller optryk af tidligere serier.

I min optik er der tale om et mere ensartet segment. Bortset fra Comic Factory, som forsøger sig med udgivelser fra "ikke traditionelle" udgivelseslande, så er min oplevelse at markedet er blevet rigere på antal udgivelser men fattigere på forskelligartede muligheder. Det er selvfølgelig markedet der taler - men jeg er personligt bange for, at noget af det som får mange mennesker til at købe tegneserier er ved at forsvinde. Lige som supermarkedet har udkonkurreret købmanden på grund af selve Vareudbudet, så tror jeg noget lignende kan gøre sig gældende for tegneserier - Vareudbuddet skal ses som en konkurrence parametre i sig selv.

Jeg håber der kommer lidt mere fokus på de "genre" som er presset, og at de får plads igen. Zoom har med; De ændrede verdenen - kommet med et fransk bud på en biografisk/historisk serie. Det ærger mig dog at Dr. WHO ikke blev til noget. Jeg er bange for, at markedet på et tidspunkt bliver mættet, og derefter vender sig helt bort fra mediet, indtil nye muligheder igen dukker op. Er det en vurdering som ligger i tråd med jeres forståelse, eller er jeg for styret af min ønske om diversitet?


Top
 Profil  
 
Indlæg: 16. apr 2019, 01:32 
Brugerniveau 7
Brugerniveau 7
Brugeravatar

Tilmeldt: 17. feb 2005, 22:38
Indlæg: 16524
Nej, nej, nej, udviklingen er lige efter devisen: flere euroklassikere, flere kunder, eller måske rettere vi halvgamle mænd bruger endnu flere penge på vores fælles notalgi.

_________________
Jean Van Hamme : « William Vance est un formidable illustrateur. »


Top
 Profil  
 
Indlæg: 16. apr 2019, 01:41 
Brugerniveau 5
Brugerniveau 5
Brugeravatar

Tilmeldt: 2. apr 2005, 00:28
Indlæg: 3882
Geografisk sted: København
Godt spørgsmål, selv om det er lidt svært at afkode, hvor du vil hen med det.

Der er ikke noget, der hedder "grafiske noveller". Det hedder "graphic novels" på dansk (sådan er det bare), og de er ikke ved at forsvinde. De kaldes bare ikke særlig ofte sådan mere.

Gimli skrev:
jeg er personligt bange for, at noget af det som får mange mennesker til at købe tegneserier er ved at forsvinde.
Hvad er "det som får mange mennesker til at købe tegneserier"? Kan det beskrives nærmere?

Verden er jo i stadig forandring, og det, som engang (for 30-40 år siden) "fik mennesker til at købe tegneserier", gælder ikke længere. Dengang var det en mulighed for relativt billigt at få et billedfix, en visuelt spændende eller humoristisk oplevelse, som var svær eller langt dyrere at få på anden vis. Den slags får man smidt "gratis" i nakken i vore dage, døgnet rundt.

Til gengæld er der et stort antal tegneserier, som slet ikke er i berøring med klientellet fx her på Serieland eller fx i Faraos Cigarer (hvor de måske slet ikke fås eller står i en dunkel afkrog) ... men som stadig er tegneserier. Der er trods alt mere end 40 danske forlag, der udgiver tegneserier. Publikum til mange af dem er bare ikke optaget af, AT de er netop tegneserier. Selv om de netop ER det, og selv om det MULIGVIS er en del af forklaringen på, at de er tiltrækkende.

Man skal ikke være så bekymret for tegneseriens fremtid, selv om det altid er værd at holde fokus på udtryksformen og diskutere dens betingelser og omstændigheder. Men tegneserien er ikke så let at beskrive, indfange og fastholde, som den var engang.

_________________
http://forlagskontoret.dk


Top
 Profil  
 
Indlæg: 16. apr 2019, 02:40 
Brugerniveau 4
Brugerniveau 4

Tilmeldt: 11. sep 2016, 17:31
Indlæg: 1041
Carsten Søndergaard skrev:
Godt spørgsmål, selv om det er lidt svært at afkode, hvor du vil hen med det.

Gimli skrev:
jeg er personligt bange for, at noget af det som får mange mennesker til at købe tegneserier er ved at forsvinde.
Hvad er "det som får mange mennesker til at købe tegneserier"? Kan det beskrives nærmere?.


Jeg er af den overbevisning, at for de personer som står lidt uden for kerne-køberne, skal der en anden motivation til at købe en tegneserie. Det kan f.eks. være en interesse for musik (Den femte beatle, Love in Vain mv.) eller andre interesse felter. (Berømtheder, historisk interesse mv.). Hvis disse nye læsere så bliver positivt overrasket over oplevelsen, kan det jo være, at nogle af dem prøver igen, og af den vej kommer til at købe for at opleve tegneserien i lige så høj grad som andre formål.

I forhold til de etablerede købere så mener jeg at foraet her på glimrende vis viser, hvor forskelligartet tilgange der er til at købe tegneserier. Hvis medieudbuddet ikke giver mulighed for at tilfredsstille disse forskelligheder, vender kunderne sig fra de danske forlag og køber engelsksprogede udgaver. Hvis det først sker, kan der komme overvejelser om at købe så meget som muligt på engelsk - og en del fransk/begiske udgivelser kommer jo på engelsk i disse år. Jeg er først for nyligt begyndt at købe engelsksprogede tegneserier, idet jeg især var deprimeret over den mangelfulde manga-udgivelse på dansk. Jeg prioriterer dansk-oversatte udgivelser, hvis de har interesse, og har endda et par gange spurgt et par forlag om muligheder for , at de ville udgive noget fra bestemte forfattere - for i så fald ville jeg vente med at købe de amerikanske udgivelser. Men det er næppe alle, der tænker på den måde.

Jeg ved ikke om jeg vil nogle bestemte steder hen med denne tråd - tænker bare at det er vigtigt at forholde sig til udviklingen, og ikke bare juble over den nuværende tilstand. Jeg bruger ca. kr. 800,- til kr. 1000,- om måneden på tegneserier , og jeg kan ikke følge med udbuddet længere. Hvis ikke der kan tiltrækkes nye købere, så vil en fortsat stigning føre til at alt for mange serier ikke tjener sig selv hjem (med mindre "alle" begynder at købe for mere end de har gjort før). Hvis de udgivelser som muligvis kan få nye købere til, er dem som først må give op, så saves den gren producenterne sidder på over af dem selv.


Top
 Profil  
 
Indlæg: 16. apr 2019, 15:39 
Brugerniveau 1
Brugerniveau 1

Tilmeldt: 3. mar 2010, 22:29
Indlæg: 63
Interessant emne. Personligt er jeg indenfor de sidste 4-5 år begyndt at købe tegneserier (igen). Der er begyndt at komme mange spændende nye serier - samt en del flotte samlebind med genudgivelser.

Jeg er ikke til såkaldte "graphic novels", ænder eller superhelte. ift. superhelte, mon ikke de fleste alligevel køber dem på originalsproget?

Men det kunne være spændende at vide, om forlagene, fx Cobolt sælger flere af hvert enkelt udgivelse, som for 2-3 år siden, eller om det nogenlunde ligger på samme niveau?


Top
 Profil  
 
Vis indlæg fra foregående:  Sorter efter  
Skriv nyt emne Svar på emne  [ 5 indlæg ] 

Alle tider er UTC + 1 time [DST ]


Hvem er online

Brugere der læser dette forum: Ingen tilmeldte og 9 gæster


Du kan ikke skrive nye emner
Du kan ikke besvare emner
Du kan ikke redigere dine indlæg
Du kan ikke slette dine indlæg
Du kan ikke vedhæfte filer

Søg efter:
Powered by phpBB® Forum Software © phpBB Group
Danish translation & support by Olympus DK Team