Ofte nævnes det, jeg gør det selv igen og igen, at det man havde og læste som bette, det betyder noget.

Mystisk al den stund, at med enkelte undtagelser, så var det jo ofte crap og sekundavarer, vi havde i hænderne.

So why this obsession about getting it back?

Er det et savn, et hul, en reminens eller bare vores hjerne, der fucker med os?

_________________
www.bertistravonsky.dk

Vores hjerne er meget god til at glemme de dårlige ting, derfor ser vi tit fortiden i et ret rosenrødt skær.

_________________
"The chances of anything coming from Mars, are a million to one they said"

_________________
FRANK BRUUN MADSEN

FRANK MADSEN STUDIO - http://www.frankmadsen.dk
FORLAGET EUDOR - http://www.eudor.dk

_________________
Kæmp for Paul Murrys Samlede Værker

Masser af sekundavarer: pockethæfter, Williams, o.m.m.

_________________
"It's a mod, mod, mod, mod world, luv!" -- Twiggy

Ja, selvfølgelig. Der var en overflod af gode sager. Undskyld hvis jeg vægtede lidt forkert.

_________________
www.bertistravonsky.dk

Min hjerne fucker med mig.

Jeg læste Anders And, Illustrerede Klassikere, Maverick, Helte Serien, Sherif Serien, Tomahawk, lidt Kampflyver Serien mm.

Noget holder endnu. Andet "not so much".

Men det knytter sig til min barndom og hvad der åbenbart er min mentale comfort zone.
Jeg har indkøbt de gamle Sherif Serien igen. De historier holder dårligt. Alle historier afvikles næsten over max. 6 sider og er ikke altid særlig godt tegnet.
Men de genkalder oplevelsen af at komme hjem fra skole, kaste frokosten i hovedet og så ud og lege med Anders og Bent.
Og det er den nostalgi, de kan understøtte.

_________________
"Always Look On The Bright Side of Life

Det er jo ikke kun tegneserier som barndommen "tricker" til at være meget bedre end de egentlig er. (Vedr. Sekundavarer). Jeg kan huske at jeg så en "genial" science-fiktion serie, hvor mandskabet ombord på et rumskib kunne tale med skibets computer. (Mener det var i 78- det var samtidig med de første matadorafsnit). Den blev genudsendt en del år senere, hvor jeg til det første afsnit sad med kæben nede mellem benene og prøvede at finde ud af, "hvad der var så fedt" ved den serie. Det var blevet så pinligt dårligt at jeg simpelthen var chokeret.

Der har tegneserie-mediet trods alt været mere skånsom i forskelsoplevelsen. Men i 90'erne kom jeg i tanke om, hvor meget jeg havde nydt; Gamle Nick og Tim og Thomas da jeg var 8-10 år. Så jeg købte nogle album antikvarisk. Og jeg må bare sige - dem skulle jeg nok havde ladet blive ved barndomserindringen. Især Gamle Nick, som jeg ikke engang fandt særlig morsomme længere. Jeg kom frem tilsat den barnlige fantasi,må have digtet historien bedre og ikke kunne få øje på den manglende kvalitet.

I nogle år gik jeg også rundt og bildte mig selv ind, at Benny Bomstærk og Smølferne var geniale serier - fordi det var de i min hukommelse. Men da jeg så begyndte aktivt at sammenligne album på tværs af serier og tidsaldre, så må jeg konstatere, at selv om de er langt bedre end Gamle Nick og noget bedre end Tim og Thomas, så var der et godt stykke vej op til at de kom op blandt de album som udmærkede sig. Alderen har selvfølgelig gjort sit i den vurdering - men barndommens oplevelse bør efterprøves - ikke være den afgørende subjektive sandhed.

For cirka 4 måneder siden købte jeg et Illustreret videnskabhæfte, som jeg elskede som knægt. Geronimo hed det, og det var SÅ fantastisk. Dengang.

Nu har jeg læst det, og det rykker ikke rigtigt noget nogensteder. Trægt, tungt, og øv.

Jeg var også vild med De 4 esser, Benny Bomstærk og i hundredevis af andre sager. Men kun få ting holder. Så min hjerne fucker også med mig, for jeg vil stadigvæk søge efter skidtet, og nok også nappe det, hvis jeg kan få det for en skilling. Klatskilling, altså.

_________________
www.bertistravonsky.dk

Jeg kan også huske en science fiction serie som jeg synes var drønspændende, det var formentlig Black Seven. Men sådan er det jo, nogle gange så er tidens tand meget hård. Der var også Månebase Alpha, som var god, men den holdt heller ikke til et gensyn.

Jeg kan også huske at som barn synes jeg at dukkefilmen (tror jeg det var) af Vinden i Piletræerne var fantastisk som barn, så for mange år siden købte jeg filmen. Den var ikke meget værd.

Heldigvis er der stadig en masse andet som stadig er super godt fra den tid, men måske ikke altid helt så godt som da man var barn.

_________________
Kæmp for Paul Murrys Samlede Værker

Ja, i mange af de nye serier sker der ikke så meget i hvert afsnit, men stadig nok til at de er spændende og derved kan de bare blive ved og ved i mange sæsoner. Nogle gange kan de være gode, men som regel foretrækker jeg også færdige afsnit, miniserier eller forholdsvis afgrænsede serier.

I dag ser vi i øvrigt den samme tendens med flere tegneserier, som jeg flere gange har påpeget. Der er større paneler og således mindre historie per album, der sker mindre og de fortsætter over flere album for at afslutte.

_________________
Kæmp for Paul Murrys Samlede Værker