Dato og tid er 17. sep 2019, 12:20

Alle tider er UTC + 1 time [DST ]




Skriv nyt emne Svar på emne  [ 1 indlæg ] 
Forfatter besked
Indlæg: 26. jun 2019, 11:25 
Brugerniveau 5
Brugerniveau 5
Brugeravatar

Tilmeldt: 5. mar 2008, 21:30
Indlæg: 3149
Geografisk sted: Bathulen
DC UNIVERSET GENFØDT: All Star Batman bog 2:Til verdens ende


Billede


Næsten lige i nakken, for ikke at sige samtidig med, bog 1 kom All Star Batman bog 2: ”Til verdens ende” på gaden. Og det er skønt! Både med udgivelser på superhelteområdet og specielt Batman. Skønnere ville det dog være, hvis man kunne gå og glæde sig til det. Altså, at man vidste lidt i forvejen, at ”snart” udkom der noget tegnserieguf for ens sarte gane. Når dette lille sure opstød er klaret, så skygger det ikke for glæden over, at Forlaget Fahrenheit igen har formået RW til at udgive Batman historier – en af alle tiders største ikoner indenfor hvad nogle kalder popkultur.

Denne bog samler All Star Batman #6-9 af Scott Snyder med Jock alias Mark Simpson, han har bl.a. tegnet 2000 A.D, The Losers og en del Batman og Wolverine plus et hav af forsider, Tula Latoy, har lavet masser af ting for alle mulige US forlag især forsider og Guiseppe Camuncoli på tegninger. Sidstnævnte vil nogle kende fra Amazing og Superior Spider-man samt Hellblazer fra DC/Vertigo, Det er kun 3 tegnere vil den skarpsindige læser indvende, og det var også meningen, at der skulle have været en 4., som også bliver krediteret på DC’s hjemmeside, nemlig Afua Richardson (Black Panther: World of Wakanda), og det kunne da have været interessant, men det er Jock, der vender tilbage i det sidste kapitel. Jeg havde egentlig glædet mig til fire forskellige tegnere, da bladene udkom, men det giver måske meget god mening, at lade den samme tegner begynde og afslutte fortællingen.

Forlaget præsentere det således: ”New York Times skribent Scott Snyder, forfatter til Batman-tegneserierne UGLERNES DOMSTOL, FAMILIENS DØD og ENDGAME, bringer Batmans største modstandere ind i den moderne æra med den galskab og uhygge, der hører sig til! Oplev hvordan Snyder og hans hyppige samarbejdspartner Jock dykker ned i Freezes iskolde hjerte. Sammen med Tula Lotay spiser Snyder af den forbudte frugt tilbudt af den skumle og forførende Poison Ivy. Han rejser ud i vanviddet med Mad Hatter tegnet af Giuseppe Camuncoli. Og så, endelig, bliver den dæmoniske hjerne bag alle disse superskurkes apokalyptiske ambitioner afsløret.” Nøgleordet er ”dæmonisk”.

Når jeg læser en tegneserie i hæfteform, og der er tale om skiftende tegnere, så tænker jeg ikke så meget over det, jeg bemærker det, for jeg interesserer mig for det, men der går jo tid mellem kapitlerne. Når så det hele bliver samlet som her, så bliver jeg forstyrret. I første del er det, som sagt, Jock der tegner, og hans stil passer godt til Freezes frosne mareridt, bringer mindelser om Bill Sienkiewicz, da han begyndte at eksperimentere, stadig stramt og fint, men også krævende for øjnene. Dernæst er det Latoy, som jeg egentlig bedre kan lide, uden at det dog gør Jock dårlig. Hun rammer Poison Ivys sensualitet perfekt, og der er flotte baggrundsflader også her, og sidst er det Madhatters galmandsværk, fint nok tegnet af Camuncoli, også udmærket. Derefter vender Jock tilbage i sidste del, med flere farver, og det kan jeg godt lide. Hvad brokker jeg mig så over? Jo, det forvirrer med tre forskellige Batman figurer, og tegnestilene får det også til ”at blafre” lidt for mig, når der læses kontinuerligt, mit problem! Alle tegnerne har dog det til fælls at de fremstiller Batman ikke overdrevet muskuløs, vi kunne jo kalde det veltrænet.

Snyder er en mesterfortæller, men teksten er nogle gang med en ”jeg-fortæller” - en indre dialog, og det tage noget af tempoet ud af fortællingen, som ellers er godt skruet sammen eller ”fundet på”. Vi venter i spændt forventning gennem de tre første dele og lidt ind i fjerde på hvem, der står bag det hele.

Sidste og fjerde del er på en måde ikke en Batman historie, men snarere en Bruce Wayne fortælling, og det er et forfriskende greb, hvis man da kan tale om to forskellige personer. Et par andre ting, der falder positivt i øjnene er, at Blackhawks bliver fundet frem og støvet af, og at Batman bruger et bemærkelsesværdigt våben på et tidspunkt: en flamingo! Her skal ikke afsløres hvem bagmanden for verdens undergang denne gang er, men det er en af de helt store. I modsætning til første del, hvor handlingen foregår i Freezes frosne mareridt, er handlingen nu flyttet til en storby (Washington) i hvert fald ikke Gotham, og her er tegningerne mere tydelige og farverige, og byen spiller sin egen rolle, som det tit er tilfældet med Gotham City.

Yderligere indeholder dette bind afslutningen på ”Det Forbandede Hjul” nu tegnet af Francesco Francavilla. Historien om Duke Thomas fortsætter og bliver rundet af, og dog. Slutningen overlader en del til læserens fantasi. Det er jo godt for dem, der har en sådan, og hvilken superheltelæser har ikke det? Nogle vil måske godt have en mere entydig slutning på løjerne. Francavilla har overtaget blyanten efter Declan Shalvey i bog 1, og hans stil, tør jeg kalde den pulp-agtig, samt farvelægningen gør denne back-up historie mindst lige så læsværdig som selv hovedfortællingen. Læseren kommer tættere på Duke/Signal, og man får en fornemmelse af, at han skal være et vigtigt medlem i Bat-familien. Oversættelsen er lagt i Astrid Skov-Jensens hænder, og det er OK. Der er et par svipsere: f. eks. da Bruce Wayne spørger Duke, om han er okay, og Duke svarer: ”Jeg er fin”. Det er lidt……..

Alle forsider er med, også variantforsider, og der er nogle virkelig flotte ting ind i mellem bl. a. af Francavilla og Jock. Der er også et enkelt af Jim Lee og Sinclair. Fint udstyr mht. indbinding, tryk og papirkvalitet.

Det bliver 4, godt nok store - se forsiden på All Star bog 1, Bat-a-ranger, der bliver kastet i nakken på denne All Star bog 2. Forhåbentlig kommer bog 3 også i handelen herhjemme.

ANMELDT AF HENNING BRAUNSTEIN


DC universet genfødt: All Star Batman bog 2: Min egen værste fjende
Forfatter: Scott Snyder
Tegninger: Tula Lotay, Guiseppe Camuncoli, Francesco Francavilla.
Farvelægning: Francavilla, Matt Hollingsworth, Lotay, Dean White, Lee Loughridge
Oversættelse: Astrid Skov-Jakobsen
Forlag: Forlaget RW i samarbejde med Forlaget Fahrenheit
Format: Hardcover, 144 sider i farver
Pris: 244,-
ISBN: 9788833044422

_________________
Så bli'r det ikke meget bedre - desformedelst!!! Ihvorvel!!!


Top
 Profil  
 
Vis indlæg fra foregående:  Sorter efter  
Skriv nyt emne Svar på emne  [ 1 indlæg ] 

Alle tider er UTC + 1 time [DST ]


Hvem er online

Brugere der læser dette forum: Ingen tilmeldte og 1 gæst


Du kan ikke skrive nye emner
Du kan ikke besvare emner
Du kan ikke redigere dine indlæg
Du kan ikke slette dine indlæg
Du kan ikke vedhæfte filer

Søg efter:
Powered by phpBB® Forum Software © phpBB Group
Danish translation & support by Olympus DK Team