Dato og tid er 17. okt 2019, 10:31

Alle tider er UTC + 1 time [DST ]




Skriv nyt emne Svar på emne  [ 1 indlæg ] 
Forfatter besked
Indlæg: 6. okt 2016, 14:06 
Brugerniveau 7
Brugerniveau 7
Brugeravatar

Tilmeldt: 17. feb 2005, 22:38
Indlæg: 17074
Allan Falk 1999-2000

Forlaget Zoom er kommet godt fra start med deres nye satsning, genoplivelsen af euroklassikeren “Allan Falk”, den populære detektivserie af makkerparret Tibet og Duchâteau. Allerede med dette andet samlebind i den nye ombæring, “!999-2000”, er denne bog blandt de fem bedst-sælgende fra forlaget i dets første måned i handelen. Og det er selvfølgelig glædeligt, at vi med lidt held kan se frem til at få denne serie gjort færdig på dansk, ad åre.
“Allan Falk” er jo en gedigen krimi, og der springes lystigt rundt i kronologien hos Zoom, dog er hvert binds tre udvalgte albums præsenteret i kronologisk rækkefølge, da der nogle gange henvises til tidligere albums; så er det meget praktisk med lidt sammenhæng dér.
Alle disse “whodunnits” bygger på samme skabelon, Allan Falk passer ikke sit journalist arbejde, for det er meget sjovere at lege detektiv og hjælpe politiet, eller ligefrem konkurrere med dem om, hvem der først kan opklare et mord. Det er meningen, at den kvikke læser skal gætte med og interessere sig for forfatteren Duchâteau's altid gennemtænkte plots og intriger, men orker man ikke dette, for det kan gå hen og blive lidt upersonligt og en anelse trivielt, sørger Duchâteau for masser af nuanceret samspil mellem Allan, kæresten, politiet, pressen, mistænkte, og egentlige skurke, godt hjulpet på vej af tegneren Tibet, der som få formår at tegne subtile ansigtsudtryk.
Disse små detaljer er guld værd, og den egentlige attraktion for en doven læser som mig selv. Tibet lægger så meget arbejde i persontegningerne, at alle baggrunde, ja, al scenografi, varetages af assistenten Desmit. Det er i høj grad et “team” arbejde på denne serie, selv farvelægning foretages af endnu en assistent, Brichau.
Også denne gang får vi et forord med på vejen, af den herboende franske serietegner, Thierry Capezzone, en hyggelig “raconteur”, der har kendt seriens skabere personligt. Således adskiller Zoom’s samlebind sig fra den belgiske “intégrale”, det er Capezzone’s egne betragtninger og anekdoter, vi får lov at læse, og Capezzone har så valgt at gøre forordet så anekdotisk og hyggeligt som muligt. Derfor lærer vi mere om skabernes personligheder end om arbejdsmetoder, ja, hardcore historik, men, der skal jo også være noget stof til fremtidige forord.
Når man læser de tre historier er det påfaldende så ikke-voldelig denne serie er. Dette kan skyldes at den gik i det ærkekonservative, katolske ugeblad “Tintin”, eller også er det pr. ekspres ordre fra Duchâteau, om ikke en tredie mulighed, at Tibet helt bevidst holder igen med blodsudgydelser og meningsløs vold.
Allan Falk slår en proper næve en sjælden gang, og folk dør på de mærkeligste måder, men det hele er så fint underspillet, for Tibet er en sand gentleman tegner. For eksempel en scene i den sidste historie, “Forhekset, Falk!”, hvor en kvinde ved navn Agathe bliver spiddet af en heksekost; man ser hende ligge der på jorden i et forløb hen over tre billeder, resten må man tænke sig til,
Allan Falk serien er ikke særlig noir, ikke særlig hårdkogt, men Duchâteau insisterer på godt og ondt at hæve historierne over gadeniveau; skurkene og intrigerne er “larger than life”, og i dette bind bydes der således på kanonkonger, serietegnere, og moderne hekse og clairvoyante. Dette velsagtens for ikke at kede læseren, og for at skelne de mange historier fra hinanden.
Ren eskapisme, der da også kammer over i påtagede metalag i den anden historie, der foregår i tegneseriemiljøet i Frankrig og Belgien. Vi besøger det verdenskendte tegneseriecenter i Bruxelles, kommer en tur til Angoulême, Champ de Mars (!), og Allan Falk møder fulstændig indforstået sine skabere, Tibet og Duchâteau.
Sådanne metalag virker bedre når de er som tilfældige sidebemærkninger i serien “Splint & co.”, men her, hvor hele historien går op i meta, må man som læser stå af, har sgu aldrig hørt om mord i tegneseriemiljøet nogetsteds.

Fire bobler ud af seks mulige.
karakter 4 af 6

Allan Falk: 1999 – 2000
144 sider, hc, farver
Forlag: Zoom
Tegner: Tibet
Forfatter: Duchâteau
Oversætter: Sebastian Weirsøe Flamant
ISBN 978-87-93244-39-9
Anmeldt af GoogaMooga

_________________
Jean Van Hamme : « William Vance est un formidable illustrateur. »


Top
 Profil  
 
Vis indlæg fra foregående:  Sorter efter  
Skriv nyt emne Svar på emne  [ 1 indlæg ] 

Alle tider er UTC + 1 time [DST ]


Hvem er online

Brugere der læser dette forum: Ingen tilmeldte og 1 gæst


Du kan ikke skrive nye emner
Du kan ikke besvare emner
Du kan ikke redigere dine indlæg
Du kan ikke slette dine indlæg
Du kan ikke vedhæfte filer

Søg efter:
Powered by phpBB® Forum Software © phpBB Group
Danish translation & support by Olympus DK Team