Dato og tid er 21. okt 2017, 17:31

Alle tider er UTC + 1 time [DST ]




Skriv nyt emne Svar på emne  [ 1 indlæg ] 
Forfatter besked
Indlæg: 24. sep 2015, 09:14 
Brugerniveau 5
Brugerniveau 5

Tilmeldt: 24. aug 2007, 17:33
Indlæg: 2327
Batman Detective Comics bog 3 : Kejserpingvinen
Vedhæftet fil:
dc1.jpg
dc1.jpg [ 80.12 KiB | Vist 978 gange ]

Forfatteren er John Layman. Tegneren på hovedhistorierne er Jason Fabok, og på de korte historier er det Andy Clarke bortset fra den sidste historie der er tegnet af Henrik Jonsson.

Gotham City har fået en ny stor samfundsstøtte – Oswald Cobbelpot, også kendt som Pingvinen. Eller det er i hvert fald sådan han gerne vil have folk skal se ham, i stedet for som en der burde sidde bag tremmer. Problemet er bare at Gotham i forvejen har en stor velgører i form af Bruce Wayne, og derfor hyrer Pingvinen en snigmorder der skal gøre det af med Bruce Wayne.
Vedhæftet fil:
dc2.JPG
dc2.JPG [ 175.28 KiB | Vist 978 gange ]

Vedhæftet fil:
dc3.JPG
dc3.JPG [ 100.43 KiB | Vist 978 gange ]

Det næste der sker er at de to mest forurenende virksomheder i Gotham bliver udsat for nogle angreb der tyder på øko-terrorisme, hvilket med det samme leder mistanken hen på Poison Ivy, der er kendt for at lave den slags ting. Batman træffer Poison Ivy på en tredje fabrik, som hun også har tænkt sig at sabotere. Det skal lige nævnes at Pingvinen ejer alle fabrikkerne.
Vedhæftet fil:
dc4.JPG
dc4.JPG [ 144.92 KiB | Vist 978 gange ]

Pludselig dukker Clayface op, det viser sig at han arbejder sammen med Poison Ivy. Han påstår sågar at de er blevet gift, og nu er mand og kone. Imens Batman slås med Clayface sker der det at Pingvinen får besøg af en gammel bekendt, som han har meget stor respekt for, nemlig Jokeren. Sidst vi så Jokeren var i Detective Comics bog 1 hvor han fik hele ansigtet skåret af.
Vedhæftet fil:
dc5.JPG
dc5.JPG [ 157.25 KiB | Vist 978 gange ]

Pingvinen bliver nødt til at forlade sine forretninger og tage med Jokeren til Arkham, hvilket kommer til at resultere i et ret uforudset problem for Pingvinen – nemlig Kejserpingvinen.
Vedhæftet fil:
dc6.JPG
dc6.JPG [ 150.11 KiB | Vist 978 gange ]

Når Jokeren ikke er bag tremmer spreder rædslen sig i hele byen, for Jokeren har en tendens til at tiltrække dem som ikke er helt normale, dem som søger inspiration til at tage det endelige skridt. Der sker nogle grove mord som gør at Batman jagter en bestemt gruppe der kalder sig ”League of Smiles”. Det viser sig der er en bagmand der hedder Merrymaker, der står bag denne gruppe.
Vedhæftet fil:
dc7.JPG
dc7.JPG [ 151.32 KiB | Vist 978 gange ]

Til slut i bogen kommer det til et opgør imellem Pingvinen, Kejserpingvinen og Batman. Da Jokeren hentede Pingvinen tog han ham med til Arkham sindsygeanstalt hvor de befriede en rigtig ”hyggelig” fyr ved navn Zsasz, der også bidrager godt til handlingen i det sidste afsnit.
Vedhæftet fil:
dc8.JPG
dc8.JPG [ 196.4 KiB | Vist 978 gange ]

Vi har taget afsked med Tony S. Daniel der både var forfatter og tegner til de fleste af historierne i bog 1 og 2. Ny forfatter er John Layman der flere gange har vundet en Eisner Award, og tegneren på hovedhistorierne er Jason Fabok, som vi allerede har stiftet bekendtskab med i Batman bog 2, hvor han ganske glimrende tegnede historien med Mr. Freeze. De korte historier er tegnet af Andy Clarke der tidligere har tegnet Batman og andre DC titler.
Vedhæftet fil:
dc9.jpg
dc9.jpg [ 89.57 KiB | Vist 978 gange ]

Den her bog er rigtigt god, der bliver bygget op til noget større med Kejserpingvinen og Jokeren, imens alt det andet også foregår. Og stor ros til tegnerne, de gør det særdeles godt!

Thumbs up! Kan anbefales.

Bogen er i hardcover, indeholder 192 sider med Batman Detective Comics # 13-18. Bagerst i bogen er der 6 sider med skitser samt et par forsider.


5/6 – Fem ud af seks mulige


Top
 Profil  
 
Vis indlæg fra foregående:  Sorter efter  
Skriv nyt emne Svar på emne  [ 1 indlæg ] 

Alle tider er UTC + 1 time [DST ]


Hvem er online

Brugere der læser dette forum: Ingen tilmeldte og 2 gæster


Du kan ikke skrive nye emner
Du kan ikke besvare emner
Du kan ikke redigere dine indlæg
Du kan ikke slette dine indlæg
Du kan ikke vedhæfte filer

Søg efter:
Powered by phpBB® Forum Software © phpBB Group
Danish translation & support by Olympus DK Team