Dato og tid er 15. dec 2017, 08:29

Alle tider er UTC + 1 time [DST ]




Skriv nyt emne Svar på emne  [ 1 indlæg ] 
Forfatter besked
Indlæg: 13. sep 2015, 07:59 
Brugerniveau 5
Brugerniveau 5

Tilmeldt: 24. aug 2007, 17:33
Indlæg: 2344
Superman Earth One bog 3
Vedhæftet fil:
s3-1.jpg
s3-1.jpg [ 90.02 KiB | Vist 741 gange ]

Forfatteren er Joseph Michael Straczynski og tegneren er Ardian Syaf.

Så er Forlaget RW allerede klar med bog nr 3, og serien er nu up to date med den amerikanske serie.

Dette er en moderne fortælling om Supermans oprindelseshistorie, men for ikke at være bundet af gamle begivenheder, og for at gøre historien mere nutidig med PC’ere, mobiltelefoner osv. har DC valgt at fortælle historien i et andet univers på en anden planet. Oprindeligt udkom den første bog på amerikansk i 2010, altså året før DC’s New 52 reboot. Arbejdet på bogen startede selvfølgelig lang tid før udgivelsesdatoen i 2010, og derfor handler historien om den Superman der kunne flyve, som havde de evner som han havde haft de sidste mange år, og ikke den ”nye” (som kun har de oprindelige kræfter Superman havde da han så dagens lys i 1938) fra New 52 som kun kan hoppe.

Indtil videre er der sket det at Superman har vist sig selv for verden, han har bekæmpet forskellige trusler, både jordiske og ikke-jordiske. F.eks fjernede han en diktator fra magten, men dette var dog ikke velset af alle regeringer.
Vedhæftet fil:
s3-2.JPG
s3-2.JPG [ 56.05 KiB | Vist 741 gange ]

FN holder et møde om dette, og problemet er ikke at general Samsa er blevet fjernet fra magten i Borada. Han var en ikke-folkevalgt leder, og forholdene i landet er nu i bedring. Problemet er at der er en person med så store kræfter, at han kan gå ind i enhver nation, og vælte ledelsen, hvis landets politik ikke lige passer ham. USA er ikke helt enige med de andre lande om at Superman er deres ansvar bare fordi han bor i USA. Men også den amerikanske regering ser det samme problem som de andre lande, og gør opmærksom på at det også ville kunne ske i USA, og derfor arbejder de på at finde en løsning på problemet.
Vedhæftet fil:
s3-3.JPG
s3-3.JPG [ 128.02 KiB | Vist 741 gange ]

Arbejdet er allerede gået i gang fordi Lex og Alexandra Luthor, der er verdens klogeste videnskabsmænd, er blevet ansat til at finde ud af hvordan Superman kan elimineres. Denne udgave af Lex Luthor virker mere menneskelig end vi ellers kender ham, men det er selvfølgelig også hans første møde med Superman, så han har endnu ikke fået opbygget noget had til ham. Hans kone skyr til gengæld ingen midler for at nå sit mål.
Vedhæftet fil:
s3-4.JPG
s3-4.JPG [ 112.54 KiB | Vist 741 gange ]

Den amerikanske ambassadør i FN er i familie med Lois Lane, og Lois gør Superman opmærksom på de ting der nu drøftes i FNs sikkerhedsråd. Et sjovt twist er at Lois Lanes måde at få fat i Superman, er på samme måde som politikommisær Gordon får fat i Batman – altså med en stor projektør der lyser himlen op med et Superman logo.
Vedhæftet fil:
s3-5.JPG
s3-5.JPG [ 76.43 KiB | Vist 741 gange ]

Det næste der sker er at vi ser et rumskib styrte ned på jorden. Skibets enlige passager hedder Zod, og han og Superman er de eneste overlevende fra planeten Krypton. Zod besvimer da han kommer ud af rumskibet, og bliver ramt af solens stråler, så han bliver ”ladet op” og får samme kræfter som Superman. Da han vågner igen er der militær på vej for at se hvad der er sket, og Zod beslutter sig for at afprøve sine nye kræfter med det samme.
Vedhæftet fil:
s3-6.JPG
s3-6.JPG [ 112.87 KiB | Vist 741 gange ]

Vedhæftet fil:
s3-7.jpg
s3-7.jpg [ 571.72 KiB | Vist 741 gange ]

Zod vidste godt at Superman var på jorden, og det er netop derfor han er kommet. Helt præcis er Zod kommet med det formål at slå Superman ihjel, men for at komme i kontakt med Superman fingererer han en sammenstyrtning af en bro, hvor han foregiver at hjælpe Superman med at redde de biler der falder ned. Zod præsenterer sig selv, siger han også kommer fra Krypton, og lader som om han ønsker et venskab med Superman.
Vedhæftet fil:
s3-8.JPG
s3-8.JPG [ 144.56 KiB | Vist 741 gange ]

Zod henvender sig til FNs sikkerhedsråd, og efter at have bildt dem nogle løgnehistorier ind, får han grønt lys til at bekæmpe Superman. Hvis Superman har allierede har han mulighed for at vinde, men hvis han må klare sig selv, skal Zod nok sørge for at besejre og fjerne ham. Så der bliver lavet den aftale at ingen myndigheder må gribe ind, og at alle døre skal være lukkede for Superman.

Zod kontakter Superman, og foregiver stadigvæk at være hans ven, men lokker ham i en fælde – og slaget er i gang. Superman bliver afkræftet af angrebet og falder ned på en militær landingsbane, hvor han gør soldaterne opmærksomme på at han godt kunne bruge noget hjælp. Her får Superman forelagt de kolde kendsgerninger om at alle hære og politistyrker på hele planeten har fået ordre om at lade være med at blande sig.

Som tingene står nu er Zod mere end rigeligt af et problem for Superman, men helt skidt bliver det da Lex Luthor også dukker op.
Vedhæftet fil:
s3-9.JPG
s3-9.JPG [ 141.27 KiB | Vist 741 gange ]

Supermans endeligt bliver TV-transmitteret, så store dele af befolkningen følger med. Da det ser aller sortest ud vakler Superman hen til nogle civile der står og ser på, og beder om at låne en mobiltelefon. Herefter ringer han op til sin adoptivmoder, som er dybt rystet, fordi hun også ser live transmissionen . Clark siger at han ikke har tid til at snakke, men at han bare lige ville fortælle hende at han elsker hende.
Vedhæftet fil:
s3-10.JPG
s3-10.JPG [ 141.48 KiB | Vist 741 gange ]

Det vil være synd at komme nærmere ind på hvad der sker, men fra dér hvor Lex Luthor sætter sit fingeraftryk på kampen er resten af bogen helt ufatteligt god. Handling og tegninger flyder sammen i en højere enhed, og man bliver helt rørt af at læse det. Zod er virkelig modbydelig og ondskabsfuld, det er rigtigt godt lavet.

Det her er meget stor kunst, både hvad angår manuskript og tegninger. De originale udgaver udkom i USA i 2010, 2014 og 2015 så det er også nogle udgivelser der er blevet lagt noget tid i at lave. Jeg var lidt skeptisk angående bog 3 da der er kommet ny tegner, og netop tegningerne er meget vigtige for denne serie, da der var tale om en ualmindelig flot tegnestil i bog 1 og 2. Men det er overhovedet ikke noget problem, Ardian Syaf er fuldt ud i stand til at levere varen.

Superman Earth One bog 3, og også de to første bøger kan på det varmeste anbefales til alle – også folk der normalvis ikke læser superheltetegneserier.

Hardcover udgivelse, 136 sider der indeholder Superman Earth One vol. 3 samt fem sider med tegninger fra skitsebog.


6/6 – Seks ud af seks mulige


Top
 Profil  
 
Vis indlæg fra foregående:  Sorter efter  
Skriv nyt emne Svar på emne  [ 1 indlæg ] 

Alle tider er UTC + 1 time [DST ]


Hvem er online

Brugere der læser dette forum: Ingen tilmeldte og 3 gæster


Du kan ikke skrive nye emner
Du kan ikke besvare emner
Du kan ikke redigere dine indlæg
Du kan ikke slette dine indlæg
Du kan ikke vedhæfte filer

Søg efter:
Powered by phpBB® Forum Software © phpBB Group
Danish translation & support by Olympus DK Team