Dato og tid er 25. sep 2020, 09:10

Alle tider er UTC + 1 time [DST ]




Skriv nyt emne Svar på emne  [ 5 indlæg ] 
Forfatter besked
Indlæg: 7. jan 2020, 18:55 
Brugerniveau 7
Brugerniveau 7
Brugeravatar

Tilmeldt: 7. jul 2004, 22:26
Indlæg: 7540
Geografisk sted: Aldrig mere Ærø
Billede

Det er en af vores drømmesale.


OK. Jeg har ikke læst så forbistret mange Blake og Mortimere. Det er sandheden. Jeg har fundet dem træge og læsetunge.

Da pakkeposten så bragte Den sidste farao…

Ja, så fik den lov at ligge. Jeg havde spottet, at der stod Et ekstraordinært eventyr med Blake og Mortimer, og tilføjelsen ’skabt af Edgar P. Jacobs figurgalleri’. Det fik ikke kløe i læsemusklerne, så den lå længe meget dybt i bunken med bøger, som skulle læses.

For satan. Den er jo herlig. Simpelthen, og jeg slugte hver side og nød skam både handlingen og de mange lækre sider, 90 i alt. Farverne var fine, tegningerne ligeså og handlingen altså ikke mere obskur eller tosset, end hvad adskillige superhelte eller andehistorier kan frembringe. Mit korte spegede kendskab til B&M’s univers og diverse plots til trods, så vover jeg den påstand, at dette album, Den sidste farao, bestemt ikke trækker ned, hvis man en dag skulle lave en samlet gennemsnitsvurdering af hovedserie og eventuelle spinoffs, så er Den sidste farao over snittet.

Plottet?

Ja, hør blot: Bruxelles er evakueret. Årsagen er, at et elektromagnetisk strålingsniveau udspringer fra retsbygningen, Justitspaladset. Man aner ikke hvor farligt skidtet er, man da der samtidig sker dette, at samtlige elektroniske installationer i hovedstaden går ned, så vælger man denne løsning. Militæret sættes ind, og de har helvede med sig.

Imens forsøger Mortimer at løse mysteriet. ”Jeg flygter ikke. Jeg vil forstå”, lyder det.

Trods evakueringen er Bruxelles ikke mennesketom. Og det er både godt og skidt.

Midt i alt virakken og det gådefulde plages Mortimer af en række tilbagevendende mareridt. Måske er der en kobling?

Ikke mere om plottet.

Som selvfølgelig kræver et par kameler at sluge. Fuld skrue og vildt sine steder. Men jeg synes nu alligevel, at det holder. Der er lidt Last of Us over det, lidt dystert med mareridtene og det dystopiske og ret dommedagsagtige i den tekniskparalyserende stråling. ER det en klimabog? Er det dét? Eller blot et vildt eventyr? Lidt af hvert, nok?

Om det er helligbrøde overfor det traditionelle B & M, kan jeg ikke vurdere. Sådan umiddelbart finder jeg stor kærlighed i både billede og tekst, så jeg er nok mest på det hold, som ser Den sidste farao som en hyldest.

Jeg kan lide disse ekstraordinære beretninger. Det tager, i min optik, intet fra de oprindelige. Jeg lander på 5 stjerner. Udstyret er godt. Lækkert Coboltdesign, og en blæret ryg. Den springer flot frem fra reolen.

Endelig synes jeg, at Schuitens værk både ligner, og er sin egen. Jeg kan godt lide stilen, det dysfunktionelle, det dommedagsagtige, det okkulte, det er både en krimi og en gyser, og så er tegningerne rigtig flotte.

Så fem af de gode.


Titel: Den sidste farao
Tekst: Jaco van Dormal, Thomas Gunzig og Francois Schuiten
Illustrationer: Francois Schuiten
Farvelagt: Laurent Durieux
Oversættelse: Ole Steen Hansen
Forlag: Cobolt
Pris: 298,-
Isbn: 978-87-70857-76-5


Vedhæftet fil:
11.JPG
11.JPG [ 57.49 KiB | Vist 637 gange ]


Vedhæftet fil:
Udklip.JPG
Udklip.JPG [ 49.47 KiB | Vist 637 gange ]


Vedhæftet fil:
44.JPG
44.JPG [ 54.08 KiB | Vist 637 gange ]


Vedhæftet fil:
50.JPG
50.JPG [ 54.29 KiB | Vist 637 gange ]

_________________
www.bertistravonsky.dk


Top
 Profil  
 
Indlæg: 8. jan 2020, 16:16 
Brugerniveau 4
Brugerniveau 4

Tilmeldt: 19. aug 2008, 13:31
Indlæg: 1054
Vi har tidligere diskuteret albummet i Blake & Mortimer-tråden, så jeg gentager min bemærkning derfra:

Jeg har læst den! - Hvis man forventer et nogenlunde klassisk Blake & Mortimer-album, bare i Schuitens tegninger, så bliver man nok skuffet. Albummet, som i nogen grad er en fortsættelse til Pyramidens Hemmelighed, fremstår som en fusion mellem Schuitens Hemmelighedsfulde Byer og Blake & Mortimer. Med andre hovedpersoner kunne det have været et Hemmelighedsfulde Byer-album. Jeg er stor fan af både Schuiten og Blake & Mortimer, så jeg er stærkt begejstret. Men jeg vil også kunne forstå de, der vil være det modsatte.

_________________
Miss me?
- Jim Moriarty


Top
 Profil  
 
Indlæg: 8. jan 2020, 18:42 
Brugerniveau 7
Brugerniveau 7
Brugeravatar

Tilmeldt: 7. jul 2004, 22:26
Indlæg: 7540
Geografisk sted: Aldrig mere Ærø
Jeg var i tvivl om en 4'er eller en 5'er. Jeg følte mig godt underholdt, ikke de store dikkedarer. Og jeg er herligt dumnaiv, så jeg sluger selv de tykkeste plots...

Hvor er du på vores 6'erskala, Erling?

_________________
www.bertistravonsky.dk


Top
 Profil  
 
Indlæg: 8. jan 2020, 19:44 
Brugerniveau 2
Brugerniveau 2

Tilmeldt: 9. dec 2019, 00:02
Indlæg: 105
Jeg sakser også lige det, jeg skrev inde på Blake og Mortimer-tråden:
Citat:
Jeg kunne ret godt lide den visuelle del af Den Sidste Farao. :) Ja, det lignede ikke Jacobs' stil og alligevel var det umiskendeligt Mortimer, men på en eller anden måde løftede det bare det hele. Den version af Blake og Mortimer som ældre herrer passede mig fint, på en måde var der næsten noget rørende over det. En eller anden lidt vemodig stemning i hele albummet.
Jeg blev faktisk glad, da jeg opdagede hvor langt frem i tiden, de havde taget figurerne.

Jeg lander nok på en solid 4'er. Dele af plottet var lige spacy nok, men til gengæld var der langt mere sjæl i Schuitens Blake og Mortimer end i Juillards, hvis vi skal sammenligne nogle af de nye tegnere. Altså, jeg kunne fornemme vægten af alle årene og ansvaret i især Blake, der prøver at hjælpe sin ven på afstand. De havde et indre liv, det kunne jeg godt lide. Og så er det bare en rigtig lækker bog at sidde med.

S
P
O
I
L
E
R

At verden til slut er gået steampunk var også ret fedt.


Top
 Profil  
 
Indlæg: 22. sep 2020, 17:06 
Brugerniveau 7
Brugerniveau 7
Brugeravatar

Tilmeldt: 29. mar 2005, 20:08
Indlæg: 7664
Geografisk sted: Langtbortistan, Vest for Ærø
Så fik jeg endelig læst Den Sidste Farao.
Jeg føler på ingen måde at jeg har læst et Blake & Mortimer album selv om der er to personer med af de navne. Til gengæld har jeg læst et album i Hemmelighedsfulde Byer, den passer lige ind i det univers. Det hele er lige så mærkeligt og uforklarligt som i Hemmelighedsfulde Byer og i fortalt samme atmosfære.

SPOILER MED GULT

SPOILER MED GULT

Og en noget eftertænksom slutning, der måske viser at vores forfatter ikke mener at verden er så god i dag. De ender med at sætte verdenen flere hundrede år tilbage og skabe totalt kaos og ruinere samtlige mennesker og sidste sætning fra Mortimer er: "....det må sin vis er en ny chance for verden og også for mig..."

Kunne jeg lide den?
Tegningerne er fine, men ret langt fra den normale stil og det samme med farvelægningen, så jeg skulle lige vende mig til stilen. Og det samme med vores to hovedpersoner, de har ikke meget med Blake & Mortimers normale gøren og laden. Den har visse takter som er fine, men er også i den ret underlige stil som vi ser i Hemmelighedsfulde Byer, som kun rammer mig til dels. For mig er det et middelalbum og skal have karakteren 3.

_________________
Kæmp for Paul Murrys Samlede Værker
http://dansketegneserieskabere.dk/debat/viewtopic.php?f=4&t=16720


Top
 Profil  
 
Vis indlæg fra foregående:  Sorter efter  
Skriv nyt emne Svar på emne  [ 5 indlæg ] 

Alle tider er UTC + 1 time [DST ]


Hvem er online

Brugere der læser dette forum: Ingen tilmeldte og 2 gæster


Du kan ikke skrive nye emner
Du kan ikke besvare emner
Du kan ikke redigere dine indlæg
Du kan ikke slette dine indlæg
Du kan ikke vedhæfte filer

Søg efter:
Powered by phpBB® Forum Software © phpBB Group
Danish translation & support by Olympus DK Team