Dato og tid er 24. maj 2018, 17:48

Alle tider er UTC + 1 time [DST ]




Skriv nyt emne Svar på emne  [ 1 indlæg ] 
Forfatter besked
Indlæg: 14. feb 2018, 11:15 
Brugerniveau 6
Brugerniveau 6
Brugeravatar

Tilmeldt: 7. jul 2004, 22:26
Indlæg: 5507
Geografisk sted: Aldrig mere Ærø
Billede

Hr. General: Blev jeg ansat på grund af mit udseende?

I dag er det onsdag og Prins Henrik er død. Det er overskrifterne denne morgen, og har for så vidt intet med denne anmeldelse at gøre. Og så alligevel, for døden spiller jo en ret så markant rolle i livet.

Forlaget Zoom udgiver en del spændende album og værker i morgen torsdag. Men et enkelt skiller sig ud, det er tyndt, på få sider, layoutmæssigt lidt af en katastrofe og så alligevel det mest markante og spændende at dykke ned i.

Jeg taler om det i hast opsatte mindealbum for Mort Walker, som døde den 27. Januar i år. Striber, fotos og mindeord. Som det sig hører og bør, når betydningsfulde og elskelige personer går bort. Som med Prins Henrik sørger folk og familie omkring ham, således også de som var nære med Mort Walker.

En af dem, måske Danmarks Bassemand # 1, Michael G. Nielsen, og det er ham, både som redaktør og ven, der har sat mindehæftet i stand. Meget stof er med, og endnu mere udeladt. 16 sider er ingenting i forhold til det kolossale impact som Mort Walker har sat sig, og mon ikke der nok følger også danske bøger med anekdoter, indblik og den slags. Det tror jeg.

Hæftet i sig selv. Hvad med det?

Selvfølgelig bliver det lidt smårodet og overfladisk at læse, men tiden har dels været mod redaktionen, for mindehæftet skulle ud sammen med Bassealbummet 100 % Basserne med undertitlen ‘Godt med noget varmt i maven’. Og dels er det altid vanskeligt at gøre sådanne mindealbum stilrige. Balancen er hårfin. Og ros og kærlighed er pr. definition sværere at få på skrift end det modsatte.

Bedst i konteksten er hæftets sidste side, en grønmørk Jens Fup står tavst ved en skrænt og ser på fugle i horisonten. Klassisk Rehr og topdollar.

Hovedværket, Bassealbummet er klassisk godt. På den yderst neutrale måde. Jeg læser det, og ganske lidt bliver hængende. Jeg er ikke målgruppen længere og mit humoristiske filter er med årene blevet mere råt og sejere. Der skal meget til at more mig. Enkelte steder dog, fx på side 12 hvor Fjotte står alene i en ørken. Lidt herfra står der en ung gut som råber:

‘Hey idiot’

Og Fjotte svarer:

‘Er det mig du mener?

Sådanne små perler får mig til at smile.

Eller hvad med Jens Fup som pludselig finder sig selv som Bulls Eye og udbryder: ‘Jeg kan ikke lide det her’.

Og det er jo her, i det små og bittelille, at storhed opstår. En enkelt situation kan løfte alt. Det var dét som Mort var så eminent til.

Jeg giver ikke karakterer til hverken Bassealbummet eller mindehæftet. Det er der ingen grund til. Du kan tydeligt læse, antager jeg.

Men en karakter bliver det alligevel til.

Nemlig topkarakter og en tak til Mort Walker for hans ilhu, timing, alle de elskelige og genkendelige karakterer og for at have skabt et tegneseriesamlingspunkt blandt mange.

Titel: Til minde om Mort Walker

Hæftet udgives sammen med Basserne # 37 som udkommer torsdag den 15. Februar 2018

_________________
www.bertistravonsky.dk


Top
 Profil  
 
Vis indlæg fra foregående:  Sorter efter  
Skriv nyt emne Svar på emne  [ 1 indlæg ] 

Alle tider er UTC + 1 time [DST ]


Hvem er online

Brugere der læser dette forum: Ingen tilmeldte og 1 gæst


Du kan ikke skrive nye emner
Du kan ikke besvare emner
Du kan ikke redigere dine indlæg
Du kan ikke slette dine indlæg
Du kan ikke vedhæfte filer

Søg efter:
Powered by phpBB® Forum Software © phpBB Group
Danish translation & support by Olympus DK Team