Dato og tid er 19. feb 2019, 08:18

Alle tider er UTC + 1 time [DST ]




Skriv nyt emne Svar på emne  [ 100 indlæg ]  Gå til side Foregående  1 ... 3, 4, 5, 6, 7
Forfatter besked
Indlæg: 20. sep 2011, 09:34 
Brugerniveau 6
Brugerniveau 6
Brugeravatar

Tilmeldt: 16. nov 2003, 12:02
Indlæg: 6494
Geografisk sted: Birkerød
Svend Amstrup Jeppesen skrev:
Mere her: http://www.tegnefilmhistorie.dk/23/23-Tekst.htm om Børge Hamberg og førnævnte Rasmussens arbejde på en tidlig Klumpfilm (om det rent faktisk er den ovenfor viste aner jeg ikke!):

citat:
Selv arbejdede jeg derefter som freelance tegner og animator i omkring et halvandet års tid, og i den periode havde jeg, foruden A-Film i Finland, også Nordisk Tegnefilm, Barfod Film og Marken Film i Hamburg som kunde. Steinaa og jeg var jo skiltes i bedste forståelse, måske ikke mindst fordi min opsigelse betød, at firmaet sparede 1.500 kr. på sin månedlige lønkonto på et tidspunkt, hvor ordretilgangen var minimal.
I den periode, hvor jeg arbejdede som freelance tegner og animator, forsøgte jeg sammen med Børge Hamberg at starte en produktion af korte underholdningstegnefilm, der skulle baseres på Wilhelm og Carla Hansens velkendte tegneserie om bjørnedrengen ”Rasmus Klump”. Det var Carlsens Presse- og Illustrationsbureau (P.I.B.), der havde ophavs- og distributionsretten til tegneserien, så derfor henvendte vi os til dette firma med ideen. Direktør Per Carlsen og hans salgschef Ivan Hytten var for så vidt interesseret i forslaget, men ville gerne se en fortegning og en storyboard til, hvordan vi havde tænkt os at udforme eksempelvis den første film ”Rasmus Klump bygger skib”. Medens jeg tegnede en farveplanche med filmens hovedfigurer, tegnede Børge foreløbig en scribbleboard, og sammen udarbejdede vi et budget på filmens produktionsomkostninger, hvorefter det foreløbige arbejde, som vi vel at mærke havde udført for egen regning og risiko, blev præsenteret for de ovennævnte to herrer. De udbad sig betænkningstid til at overveje projektet.
...
Det korte af det lange er imidlertid, at Per Carlsen og Ivan Hytten havde syntes det ville være en god idé med at producere tegnefilm over ”Rasmus Klump”-tegneserien, men ikke i Børges og mit regi, idet de herrer angiveligt syntes vi var for dyre. Derimod gik de lige så stille i gang med at lade en af deres betroede, men teknisk set uerfarne medarbejdere stå for at overføre Wilhelm Hansens i øvrigt meget detaljerede Rasmus Klump-tegninger til en forenklet form for tegnefilm. Det skete på den måde, at man lavede flere kopier af Hansens tegninger til serien, hvorefter f.eks. Rasmus Klumps arm blev klippet ud på den ene kopitegning, medens den tilsvarende arm på den anden kopitegning blev retoucheret væk. Derefter blev den løse arm efter sprællemandssystemet fæstnet til den armløse figur ved hjælp af en knappenål. I første omgang forsøgte man sig med at bevæge armen ved bagfra at dreje på knappenålen, alt imens et 16mm kamera snurrede kontinuerligt.

Det siger næsten sig selv, at resultatet af den ovennævnte teknik ikke blev godt. Man ville derfor forsøge sig på en anden og mere professionel måde, idet trickfilmfotograf Vagn Benneballe blev hyret som ’animator’ til stop-motion optagelser af figurerne, hvorunder han så kunne flytte en arm eller et ben mm. for hver eller hver anden eksponering.
Det gav et lidt bedre resultat, som dog langt fra var af tilfredsstillende kvalitet, men det lykkedes alligevel at sælge nogle film til både dansk og udenlandsk tv. Imidlertid havde man indset, at det ville være nødvendigt med en mere professionelt udført teknik, hvis ”Rasmus Klump”-filmene skulle have en chance på det danske såvel som det internationale tv-marked. Derfor entrerede man med et tjekkoslovakisk tegnefilmselskab, som dels var prisbilligt og dels var i stand til at levere filmene relativt hurtigt, hvilket naturligvis var af særlig betydning for P.I.B.
Imidlertid viste det sig, at kvaliteten af de tjekkisk producerede Rasmus Klump-tegnefilm alligevel ikke stod mål med de mindstekrav, som publikum og tv-stationerne havde grund til at forvente af en børneserie, så derfor blev produktionen af nye Rasmus Klump-film overgivet til et andet tjekkisk tegnefilmselskab, som var i stand til at levere en bedre og mere tilfredsstillende kvalitet. En hel del år senere blev produktionen af Rasmus Klump-tegnefilm genoptaget, denne gang af det i mellemtiden oprettede A.Film, som så sig i stand til at levere en bedre og i hvert fald acceptabel kvalitet, end alle de tidligere producerede film havde haft, og formentlig til en konkurrencedygtig pris. Den nye serie film blev i hvert fald vist i dansk tv og udkom senere på VHS og DVD.

Det blev altså ikke til noget med Børge Hambergs og mit samarbejde omkring ”Rasmus Klump”-tegnefilm og for resten heller ikke om noget andet tegnefilmprojekt, men vi forblev nære venner, som kom sammen privat og som også havde fælles interesser på andre områder. Børge var på det tidspunkt stadig fastansat hos Barfod, medens jeg fortsat arbejdede freelance. I det tidsrum fik jeg også en idé til en tegnefilm- og tegneserie, hvis hovedfigur fik navnet ”Champignon”, simpelthen fordi den lignede en sådan. Omkring denne grupperede der sig en række forskellige figurer, som alle var tegnet i en forenklet streg, der også ville være velegnet til prismæssigt set konkurrencedygtige tegnefilm for børne-tv. Tanken var at filmene skulle laves i traditionel tegnefilmteknik, idet de forenklede figurer ville kunne gøre det muligt at anvende noget nær full-animation.
Det første projekt (markeret med rødt) lyder som primitiv cut-out animation i stil med Gilliams animationer til "Monty Python" eller Jannick Hastrups "Snuden". Jeg ved, at WOW arbejdede på P.I.B. i 70erne og producerede cut-out tegnefilm (Felix, Wowsekøbing) sammen med Hans Henrik Ley, men om det er ham, Rasmussen omtaler som en "betroet, men teknisk set uerfaren medarbejder", ved jeg ikke. Det er i hvert fald helt sikkert ikke "Rasmus Nalle bygger båt", der er tale om, for den er fuldanimeret.

Det er snarere det 2. tjekkiske forsøg (markeret i blåt), der har resulteret i "Rasmus Nalle bygger båt".

_________________
FRANK BRUUN MADSEN

FRANK MADSEN STUDIO - http://www.frankmadsen.dk
FORLAGET EUDOR - http://www.eudor.dk


Top
 Profil  
 
Indlæg: 20. sep 2011, 13:57 
Brugerniveau 3
Brugerniveau 3

Tilmeldt: 12. jul 2005, 20:50
Indlæg: 867
Geografisk sted: Allerød
Per skrev:
.......D-Cay: Næbdyret var skam med vilje, men hvordan Karup og Langballe dukkede op fortaber sig i tågerne... det var en laaaang femte dags morgen, og fjerde dags nat havde været lidt hård.


Jeg elsker ovenstående kommentar :-)


Top
 Profil  
 
Indlæg: 20. sep 2011, 14:06 
Brugerniveau 4
Brugerniveau 4
Brugeravatar

Tilmeldt: 4. dec 2006, 09:32
Indlæg: 1724
Geografisk sted: Hinnerup. DK
Frank Madsen skrev:
Det er snarere det 2. tjekkiske forsøg (markeret i blåt), der har resulteret i "Rasmus Nalle bygger båt".

Det tænker jeg også. Det er svært at opdrive facts om disse film... Og rulletesterne til Rasmus Nalle siger intet.

_________________
Pas på! Det her blir nok morsomt, men også farligt!
http://svendamstrupjeppesen.net63.net/
https://www.facebook.com/pages/Flush-Ro ... 0156390595


Top
 Profil  
 
Indlæg: 9. okt 2011, 17:06 
Brugerniveau 1
Brugerniveau 1

Tilmeldt: 9. okt 2011, 13:35
Indlæg: 20
Ole Damgaard skrev:
Jeg hører i øvrigt gerne fra folk der har oplysninger og/eller billeder/screenshots/videobånd fra de tegnefilm med Rasmus Klump, som er produceret før 1996. Der er både nogle fra ca. 1984 og nogle der daterer sig tilbage til 1960-erne.

Svend Amstrup Jeppesen skrev:
Frank Madsen skrev:
Det er snarere det 2. tjekkiske forsøg (markeret i blåt), der har resulteret i "Rasmus Nalle bygger båt".

Det tænker jeg også. Det er svært at opdrive facts om disse film... Og rulletesterne til Rasmus Nalle siger intet.

"Rasmus Nalle bygger båt" blev udgivet på dansk VHS af Kavan under titlen "Rasmus Klump sejler jorden rundt". Min søster gravede den frem fra gemmerne i går, og min første tanke ved synet af den syrede, tempofyldte og temmelig off-model animation var, at det lignede østeuropæisk tegnefilm fra min barndom i start-80'erne. Så jeg tilslutter mig Madsen og Jeppesens teori. Der er desværre ingen credits på bånd eller omslag, og vist heller ingen årstal.


Top
 Profil  
 
Indlæg: 9. okt 2011, 17:32 
Brugerniveau 4
Brugerniveau 4
Brugeravatar

Tilmeldt: 14. jan 2005, 22:16
Indlæg: 1824
Geografisk sted: Aarhus N
Velkommen til forummet, Brian.

Min bog er færdig. Der var en del løse ender omkring det med tegnefilmene, og et par andre emner, så jeg har besluttet at bogen kun omfatter den gode gamle avisstribe, og folkene og firmaerne der var med til at lave den. Det kan være at der kommer noget ekstramateriale senere, f.eks. her på Seriejournalen.

Der er et par forlag som har været lidt interesseret i bogen, men jeg har i sidste ende besluttet selv at udgive den. Også fordi at der er endnu en bog (eller to) om tegneserier under udarbejdelse, som nok udkommer til næste år. Så det bliver sådan en slags serie af bøger om tegneserier.

Der kommer en webshop hvor bøgerne vil kunne købes. Jeg regner med at den bliver klar i starten af november, samtidigt med Klumps 60 års fødselsdag.

_________________
damgaardforlag.dk


Top
 Profil  
 
Indlæg: 10. okt 2011, 10:08 
Brugerniveau 4
Brugerniveau 4
Brugeravatar

Tilmeldt: 4. dec 2006, 09:32
Indlæg: 1724
Geografisk sted: Hinnerup. DK
Hurra for Ole! Og tillykke med at bogen er færdig.

_________________
Pas på! Det her blir nok morsomt, men også farligt!
http://svendamstrupjeppesen.net63.net/
https://www.facebook.com/pages/Flush-Ro ... 0156390595


Top
 Profil  
 
Indlæg: 10. okt 2011, 15:57 
Brugerniveau 1
Brugerniveau 1

Tilmeldt: 9. okt 2011, 13:35
Indlæg: 20
Ole Damgaard skrev:
Velkommen til forummet, Brian.

Min bog er færdig. Der var en del løse ender omkring det med tegnefilmene, og et par andre emner, så jeg har besluttet at bogen kun omfatter den gode gamle avisstribe, og folkene og firmaerne der var med til at lave den. Det kan være at der kommer noget ekstramateriale senere, f.eks. her på Seriejournalen.

Der er et par forlag som har været lidt interesseret i bogen, men jeg har i sidste ende besluttet selv at udgive den. Også fordi at der er endnu en bog (eller to) om tegneserier under udarbejdelse, som nok udkommer til næste år. Så det bliver sådan en slags serie af bøger om tegneserier.

Der kommer en webshop hvor bøgerne vil kunne købes. Jeg regner med at den bliver klar i starten af november, samtidigt med Klumps 60 års fødselsdag.


Ja, tillykke! Glæder mig til at læse.

Jeg mindes også Starbox' grammofonplade med Jens Okking som Klump - hører den under de løse ender?
http://www.minigroove.nl/dansk_04.html


Top
 Profil  
 
Indlæg: 10. okt 2011, 16:24 
Brugerniveau 4
Brugerniveau 4
Brugeravatar

Tilmeldt: 14. jan 2005, 22:16
Indlæg: 1824
Geografisk sted: Aarhus N
Sjovt! Og tak. Det er jo bare noget jeg går og hygger mig med.

_________________
damgaardforlag.dk


Top
 Profil  
 
Indlæg: 27. okt 2011, 22:06 
Brugerniveau 4
Brugerniveau 4
Brugeravatar

Tilmeldt: 14. jan 2005, 22:16
Indlæg: 1824
Geografisk sted: Aarhus N
Følg med på Facebook-siden for forlaget ComicBooks her: https://www.facebook.com/comicbooks.dk og få at vide når der sker ting og sager. Udover bogen om Klump er der flere bøger om tegneserier på vej i 2012.

_________________
damgaardforlag.dk


Top
 Profil  
 
Indlæg: 6. nov 2011, 20:33 
Brugerniveau 4
Brugerniveau 4
Brugeravatar

Tilmeldt: 14. jan 2005, 22:16
Indlæg: 1824
Geografisk sted: Aarhus N
Bogen udkommer den 17. november, på Klumps fødselsdag. Der kommer en hjemmeside, som åbner senest den dag, hvor den vil kunne købes.

Der er i øvrigt ved at blive arrangeret forskellige festlige ting i anledning af fødselsdagen. Jeg har ikke lige et overblik over hvor og hvor meget, endnu.

_________________
damgaardforlag.dk


Top
 Profil  
 
Vis indlæg fra foregående:  Sorter efter  
Skriv nyt emne Svar på emne  [ 100 indlæg ]  Gå til side Foregående  1 ... 3, 4, 5, 6, 7

Alle tider er UTC + 1 time [DST ]


Hvem er online

Brugere der læser dette forum: Exabot [Bot] og 6 gæster


Du kan ikke skrive nye emner
Du kan ikke besvare emner
Du kan ikke redigere dine indlæg
Du kan ikke slette dine indlæg
Du kan ikke vedhæfte filer

Søg efter:
cron
Powered by phpBB® Forum Software © phpBB Group
Danish translation & support by Olympus DK Team