Jeg har egentlig aldrig været den store Tintin fan, men lige netop Rute 714 til Sydney var jeg glad for som barn. Den og så Koks i lasten.

_________________
http://www.designblogs.dk/

Jeg købte Vampyr, Skræk, Gru. Ja, næsten alt der bare mindede om noget creepy eller spooky. Et par af mine yndlingslærerhistorier (historier jeg fortæller til mine elever) stammer fra Gru.


Hvilke historier fra Gru er det du bruger?

Fart og Tempo har aldrig sagt mig noget. Ikke fordi jeg ikke kunne lide serierne, dem læste jeg gerne som album. Men hele ideen om at få 3-4 sider og så skulle vente en uge. Det var ikke lige mig.

Her er jeg helt på linie. I dag har jeg komplette samlinger af Skipper Skræk (næsten), Kong Kylie, Serie Bladet og Fart og Tempo, som jeg er glad for; men det eneste jeg havde dengang er et gratis prøvenummer af sidstnævnte

_________________
www.tohan.dk

Når jeg tænker tilbage, er det førstegangsoplevelser, der trænger sig på. Det handler naturligvis om alder og, som Antaeus skriver, at hæfterne blev læst igen og igen. Jeg har sat mine "originaler" sammen med tilsvarende hæfte fra min nuværende samling - i kronologisk orden i.f.t. første læsning (og max. et fra samme serie):

Commando serien 1962/18, Commandos: Første møde med tegneserien i det hele taget og, som jeg husker det, første møde med krigen og besættelsen. Ganske utroligt hvad Fleetways tegnere kunne præstere på 12 x 17 cm lommeformat.

Wild West 1954/11, Plantagen: Slaveriets umenneskelige realiteter og slavehandleren/plantageejerens datter, der som en anden lille Pocahontas, kommer Mickey til hjælp efter afstraffelsen med pisken. Jeg havde dengang ingen af de omkringliggende numre og de manglende midtersider blev først læst ca. 30 år senere.

Illustrerede Klassikere 1959/98, Den usynlige mand: Første gyser. En dyster fortælling i kontrast til de fleste andre IK'er jeg havde på det tidspunkt (ca. 1965). Jeg overtog hæftet uden forside. Dengang var det værdifuldt alligevel, så længe det kunne læses. Senere forsvandt der et lag mere, selv om det blev forsøgt fastholdt med adskillige stykker isoleringsbånd. Nøjagtig det samme er tilfældet med nummer 40, Greven af Monte Christo, som jeg lige så godt kunne have valgt.

Det nye Wild West og Prærie-blad 1967/1, Kaptajn Mark: Det er mit indtryk at alle der købte de sidste årgange af Prærieserier/Wild West oplevede et uacceptabelt kvalitetsfald, især mod slutningen. Pludselig og ganske uventet udkom der så en helt ny og ukendt serie tegnet af de rigtige tegnere, EsseGesse, flere år tidligere. Jeg købte det første nummer i slutningen af december 1967 og en "forventningens glæde" over en kommende tegneserieudgivelse er aldrig før eller senere overgået. Nummer to blev forsinket en uge, hvor tanken om at det måske aldrig kom, var uudholdelig. (Har beskrevet dette tidligere på min hjemmeside under WP-bladet).

Tex Willer 1972/5 og 6, Skarpretteren: Spændende og makaber historie med et stænk af både Edgar Allan Poe og Conan Doyle.

Prærieserier 1957/1: med Davy Crockett. Ingen over, ingen ved siden af, ingen i nærheden! Her gælder det serien generelt. Jeg husker endnu cykelturen i nyere tid (ca. 1992-94) til en samler i Engesvang, som havde et ekstra eksemplar af det første nummer. Dette var nærmest umuligt at finde og betale sig fra før internettet. At forventningens glæde var intakt efter så mange år var slående. Jeg har ikke tal på hvor mange fans jeg i tidens løb har talt/skrevet med, der alle har fremhævet historien om Akbats skat som den mest mindeværdige: 1775 - I et asfsides område i Nordamerika har et samfund af vikinger, nu halvt indianere, overlevet ...

_________________
www.tohan.dk

Hov, jeg glemte denne her. Jeg elskede den, og fik den i hænde for et par måneder siden. Wauu, sikken en skuffelse. Men for satan da. Dengang var den vild og sej og alt det, jeg legede...

_________________
www.bertistravonsky.dk

Well, lad mig se.

1) Den klassiske med en utro adelig kvinde. Hvordan hun og hendes loverboy opdages, bedøves og da de begge vågner op, er det i en borgs kælder, hvor ægtemanden er i færd med at spærre dem begge levende inde.

2) Jeg tror ikke, at den er fra Gru, måske snarere fra Seriemagasinet. En spændende historie om en mand, der er eneste overlevende efter et angreb fra tyske fly ovenfra. Efter krigen opsøger han er spåkvinde, og hun ser noget frygteligt, som hun først ikke vil fortælle videre. Men manden, som er et svin, truer hende og hun beretter, at hun har set, at han ikke kan dø. Fedt nok. Men han er som skrevet et svin, og han beslutter sig for at lave en væbnet bankrøveri, nu hvor han ikke kan dø og er i sikkerhed fra eventuelle politikugler. Kuppet lykkedes og han slipper væk med udbyttet. Men hvor skal pengene ligge? Jo, i en forladt hule et godt stykke væk fra Alfarvej. Men skæbnen er ond. Et jordskred dækker hulen komplet og han må se sig selv fuldstændig indespærret. Til sine dages ende...

3) Noget med syre, og en mand som vansires. En klassiker, tænker jeg, se fx Phantom of the Opera, og han søger hævn.

_________________
www.bertistravonsky.dk

Nu handler tråden jo om hvad vi husker bedst.

Hvis jeg i dag genlæser hæfter som blev tegnet til teenagere i 1950/60erne bliver forventningerne afstemt derefter. Selvfølgelig forventer jeg som voksen læser i 2020 meget mere, hvis det er den samlede læseoplevelse det drejer sig om. Eller sagt på en anden måde: Det håber jeg virkelig for min egen skyld fremstår krystalklart efterfølgende

Men der var myriader af facts of life at hente samlet set i Illustrerede Klassikeres forskellige serier. Med hensyn til det rager de op over så meget andet.

Det er den generelle opfattelse at den europæiske del af Illustrerede Klassikere, som fortrinsvis blev tegnet af anonyme europæiske tegnere, langt fra lever op til standarden fra før Illustrerede Klassikere gik fallit i USA. Hertil hører nr. 217, som jeg aldrig har læst helt. Hæfterne i serien er så forskelligartede, hvilket er en del af charmen, at de bør bedømmes enkeltvis. Med læsebrillerne indstillet på tid og sted naturligvis.

_________________
www.tohan.dk

Ja, der var rigtig meget godt at hente i Illustrerede Klassikere.
Den Usynlige Mand husker jeg især på grund af forsiden som jeg synes var super, men jeg husker også selve læseoplevelsen som god, det gør jeg med ret mange IK.

Og Stjernekrigen kommer op
Lidt mærkelig at jeg først meget sent fik læst Stjernekrigen tegneserier da det klart er mit favoritunivers rent filmmæssigt og jeg husker stadig tydeligt da jeg var i biografen og se den første Star Wars, ikke særlig gammel. Det var fuldstændig magisk. Jeg har siden hen læst en smule Stjernekrigen tegneserier, men de har ikke fanget mig på samme måde som filmene.

_________________
Kæmp for Paul Murrys Samlede Værker
http://dansketegneserieskabere.dk/debat/viewtopic.php?f=4&t=16720

Her er mine 5:
'Willy på eventyr' - Min storebror, der lige var startet i skolen, læste højt for mig af Familie Journalen specielt Willy, og det har sat sig. specielt denne side husker jeg; jeg var fire år dengang:

Da jeg var 9 udkom Gigant, jeg startede med nr. 2, hvor to ikoniske Superman-historier blev bragt: 'Superman vender tilbage til Krypton', hvor Wayne Borings mørke, meget sorte tegninger gjorde et stort indtryk på mig.


Den anden var 'Truslen fra Flaskebyen Kandor', og ud over den episke historie med Swans smukke tegninger, blev jeg betaget af selve idéen om en hel by i en flaske. De to serier har givet mig min forkærlighed for science-fiction.


En legekammerat havde et Tintin-album: 'Kong Ottokars Scepter', som jeg læste gang efter gang. Den første Euroklassiker, jeg så. Det har bidt sig fast i hukommelsen.

Netop som jeg havde fundet plads i fandom, hjulpet af Carsten Søndergaard og Tegneserieklubben Asterix, udkom Claus Deleurans 'Thorfinn', der ramte mig på prikken. En af mine sønner hedder Thorfinn til mellemnavn, ikke tilfældigt!

_________________
Don't take life serious, it ain't nohow permanent.
Pogo Possum

www.willy-centret.dk

Hvorfor er det lige denne Willy side du husker, er der noget helt særligt du bed mærke i ved den?

_________________
Kæmp for Paul Murrys Samlede Værker
http://dansketegneserieskabere.dk/debat/viewtopic.php?f=4&t=16720

Næ, jeg huskede Willy, sådan generelt, da jeg begyndte at læse selv, men kun den ene side stod klar for mig fra dengang. Sjovt nok er den koblet med erindringen om en anden serie: Kevin den tapre, som havde en episode med græsk ild, men Kevin som sådan sagde mig ikke noget.

_________________
Don't take life serious, it ain't nohow permanent.
Pogo Possum

www.willy-centret.dk

Hvordan bruger du dem i skolen? Jeg troede mere det var historier i stil med “Hvem har taget min guldarm?”

Havende set andres indlæg, er jeg kommet i tanker om et andet hæfte, der prægede mig i nogle år. Jeg har gået i 1.- 2. klasse. På Nørrebros runddel lå en kiosk, som vist nok, eller senere kom til at hedde, KTK kiosken eller KT-Kiosken ved siden af Borrit, hvor jeg købte min Batmobil, som jeg stadig har, der fik jeg et Dennis blad. Senere kan ikke huske, hvor meget senere kan jeg ikke, så kunne man købe mange af Dennis bladene i Rønberg Legetøj i St. Kongensgade til lavpris sammen med Fedthas, Fy og Bi, Far til Fire, Ferd'nand og en eller anden skotte i kilt, Mac Money, vist. Det var Illustrationeforlaget, der udgav Dennis, og bladet var lidt sørre ned Commando/Attack, men mindre end Anders And.

mvh.

_________________
Så bli'r det ikke meget bedre - desformedelst!!! Ihvorvel!!!