Dato og tid er 29. maj 2020, 00:07

Alle tider er UTC + 1 time [DST ]




Skriv nyt emne Svar på emne  [ 81 indlæg ]  Gå til side Foregående  1, 2, 3, 4, 5, 6  Næste
Forfatter besked
Indlæg: 8. mar 2020, 22:06 
Brugerniveau 5
Brugerniveau 5
Brugeravatar

Tilmeldt: 5. mar 2008, 21:30
Indlæg: 3590
Geografisk sted: Bathulen
Bedste tegneserieindkøb i februar: DC Black Label The Question del 2
Bedste tegneserielæseoplevelse i februar: Batman-Dark Knight Returns: The Golden Child

mvh.

_________________
Så bli'r det ikke meget bedre - desformedelst!!! Ihvorvel!!!


Top
 Profil  
 
Indlæg: 9. mar 2020, 14:26 
Brugerniveau 7
Brugerniveau 7
Brugeravatar

Tilmeldt: 7. jul 2004, 22:26
Indlæg: 7344
Geografisk sted: Aldrig mere Ærø
Tak fordi I holder liv i denne tråd.

Bedste læseoplevelse må være Storm fra E-voke, som jeg læste i weekenden sammen med min knægt. Dels overraskede det mig, hvor meget jeg nød læsningen og det handlingsmættede flow, dels og især var jeg glad for at Osvald kunne lide albummet.

_________________
www.bertistravonsky.dk


Top
 Profil  
 
Indlæg: 9. mar 2020, 20:32 
Brugerniveau 3
Brugerniveau 3

Tilmeldt: 28. mar 2009, 14:44
Indlæg: 506
Bedste køb: Asterix samlebind 1, eller Pif nr.2, 1974
Bedste læseoplevelse Gamle Gubber bind 1-3


Top
 Profil  
 
Indlæg: 9. mar 2020, 21:49 
Brugerniveau 1
Brugerniveau 1

Tilmeldt: 9. dec 2019, 00:02
Indlæg: 69
Januar:

Bedste køb: Med døden ombord
Bedste læseoplevelse: Borneos lys (Jeg læste den over to aftener, og næste morgen måtte jeg lige læse den én gang til)

Februar:

Bedste køb: Købte ingenting, men fik De Udødeliges Dal, anden del: Mekongs biflod nummer tusind i fødselsdagsgave
Bedste læseoplevelse: Det må være en slags uafgjort mellem En familiehemmelighed (jeg SÅ slutningen komme, og alligevel tudede jeg, haha) og La malédiction de Rascar Capac, bind 1 (hvis den tæller? Det er jo halvt bog, halvt tegneserie).


Top
 Profil  
 
Indlæg: 9. mar 2020, 23:17 
Brugerniveau 4
Brugerniveau 4

Tilmeldt: 11. sep 2016, 17:31
Indlæg: 1482
Bedste tegneseriekøb -februar; Gamle gubber 5; Bur dem inde! (Som altid baseret på forventninger - jeg har stadig autistisk tilgang til læserækkefølge).

Bedste tegneserieoplevelse februar. Hm - lidt svært. Tror det må være; Exit nr. 2 - titlen er; Kreds nummer to. Exit er en hæderlig spændings-serie - uden de store originale "takes" på genren. En udgivelse der ikke udmærker sig markant, men er med i "runners-ups" i at nå det niveau.

https://comicwiki.dk/wiki/Kreds_nummer_to


Top
 Profil  
 
Indlæg: 4. apr 2020, 10:26 
Brugerniveau 4
Brugerniveau 4

Tilmeldt: 11. sep 2016, 17:31
Indlæg: 1482
Marts måned;

Bedste tegneserieoplevelse

En gammel klassiker; Kvik i knibe
Vedhæftet fil:
Kvik i knibe.jpg
Kvik i knibe.jpg [ 34.79 KiB | Vist 440 gange ]


Det hører til blandt mine yndlingsalbum i Splint & Co. Da jeg var yngre var især cykel-sceneriet et højdepunkt. Men efterhånden som årene er gået, overgiver jeg mig mere og mere til formidlingen af historien. Den er godt opbygget - også rent grafisk, så spændingen vedholdes fra start til slut. Der er reelt ikke nogen passager der virker som "kunstigt" boost, for at få historien til at passe til albummets sidetal. Det er der mange album, der kunne lære noget af. (Måske kunne cykel-scenen siges at være mere "fyldig" end nødvendigt, men omvendt er den så humoristisk lavet, at albummet ville tabe noget, uden denne passage).


Bedste tegneseriekøb; Har ikke købt noget i Marts. Men bestillingen på årets hovedordre kommer allerede næste måned.


Top
 Profil  
 
Indlæg: 6. apr 2020, 21:52 
Brugerniveau 5
Brugerniveau 5
Brugeravatar

Tilmeldt: 5. mar 2008, 21:30
Indlæg: 3590
Geografisk sted: Bathulen
Bedste tegneserieindkøb i marts: Batman Beyond # 41 (Dan Jurgens/Sean Chen leverer varen!)
Bedste tegneserielæseoplevelse i marts: Ekho spejlverdenen 3: Hollywood Boulevard

mvh.

_________________
Så bli'r det ikke meget bedre - desformedelst!!! Ihvorvel!!!


Top
 Profil  
 
Indlæg: 1. maj 2020, 16:54 
Brugerniveau 4
Brugerniveau 4

Tilmeldt: 11. sep 2016, 17:31
Indlæg: 1482
April måned bedste tegneserieoplevelse;

Kondorens mærke - Spurvehøgen nr. 7
https://comicwiki.dk/wiki/Fil:Spurvehøgen_7.jpg

Spurvehøgen er en af mine ynglingsserier - men jeg vil dog fraråde opfølgeren;Ariane. Første gang jeg læste serien blæste slutningen mig omkuld. Det er en serie som da den udkom krævede noget mere af læseren end de fleste øvrige album, da der er flere parallelle spor i historien - i dag er den mere gennemsnitlig, hvad det angår.

Bedste tegneseriekøb; Årets hovedordre er afgivet og forsendelsen er på vej. Håber at kunne udnævne noget næste måned.


Top
 Profil  
 
Indlæg: 1. maj 2020, 17:15 
Brugerniveau 7
Brugerniveau 7
Brugeravatar

Tilmeldt: 29. mar 2005, 20:08
Indlæg: 7466
Geografisk sted: Langtbortistan, Vest for Ærø
Før krisen fik jeg ikke læst så mange tegneserier, men i krisen har jeg fået læst en hel del.
Tintin (de fleste album)
Asterix (en hel del album)
Blake & Mortimer (Det Gule Mærke og SOS Meteorer)
Carl Barks (en del historier)
Splint & Co. SOS Bretzenburg
Dan Cooper og De Gyldne Vinger
Storm Dødens Palads
Vinden i Piletræerne 1 og 2
(Og så er der sikkert nogle jeg har glemt)

Og er lige nu i gang med et Bruno Brazil album og så har jeg fundet Jan Lööfs Serier frem.

_________________
Kæmp for Paul Murrys Samlede Værker
http://dansketegneserieskabere.dk/debat/viewtopic.php?f=4&t=16720


Top
 Profil  
 
Indlæg: 2. maj 2020, 00:24 
Brugerniveau 5
Brugerniveau 5
Brugeravatar

Tilmeldt: 2. apr 2005, 00:28
Indlæg: 4442
Geografisk sted: København
Antaeus skrev:
Tintin (de fleste album)
Asterix (en hel del album)
Blake & Mortimer (Det Gule Mærke og SOS Meteorer)
Hvor mange gange har du egentlig læst fx disse tre serier? Hvis man må spørge. Og hvis du har tal på det :-)

_________________
http://forlagskontoret.dk


Top
 Profil  
 
Indlæg: 2. maj 2020, 00:42 
Brugerniveau 7
Brugerniveau 7
Brugeravatar

Tilmeldt: 17. feb 2005, 22:38
Indlæg: 17884
Antaeus skrev:
Før krisen fik jeg ikke læst så mange tegneserier, men i krisen har jeg fået læst en hel del.
Tintin (de fleste album)
Asterix (en hel del album)
Blake & Mortimer (Det Gule Mærke og SOS Meteorer)
Carl Barks (en del historier)
Splint & Co. SOS Bretzenburg
Dan Cooper og De Gyldne Vinger
Storm Dødens Palads
Vinden i Piletræerne 1 og 2
(Og så er der sikkert nogle jeg har glemt)

Og er lige nu i gang med et Bruno Brazil album og så har jeg fundet Jan Lööfs Serier frem.

_________________
"It's a mod, mod, mod, mod world, luv!" -- Twiggy


Top
 Profil  
 
Indlæg: 2. maj 2020, 00:50 
Brugerniveau 7
Brugerniveau 7
Brugeravatar

Tilmeldt: 29. mar 2005, 20:08
Indlæg: 7466
Geografisk sted: Langtbortistan, Vest for Ærø
Carsten Søndergaard skrev:
Antaeus skrev:
Tintin (de fleste album)
Asterix (en hel del album)
Blake & Mortimer (Det Gule Mærke og SOS Meteorer)
Hvor mange gange har du egentlig læst fx disse tre serier? Hvis man må spørge. Og hvis du har tal på det :-)


Carsten, har du da tal på hvor mange gange du har læst de tre serier?

For det har jeg ikke, det er ikke noget jeg holder tal på.
Tintin og Asterix har jeg vel især læst en del gange som barn (især de album jeg syntes var bedst) og som voksen har jeg læst album hist og pist når det lige faldt mig ind. Men her i denne tid fik jeg lyst til at læse en hel del af albummene.

Blake & Mortimer har jeg læst færre gange end de to andre serier bl.a. fordi jeg opdagede dem senere og de er noget tungere at gå til. De tager længere tid at læse. Jeg har læst Jacobs udgaverne flere gange end de nye udgaver.

Og Carsten nu når du spørger mig, må jeg så stille dig et spørgsmål om hvilke tegneserier du holder mest af (uden at tage Cobolt kasket på)? Jeg spørger fordi du sjældent kommer ind på det og jeg synes nu det er meget sjovt at høre fra en gammel ræv som har været så længe herinde og endnu længere i tegnseriemiljøet (i dag så jeg i øvrigt et billede på comicwiki hvor du var 18 år og i artiklen stod du fik en pris).
Jeg husker dog at du har fortalt historier omkring Fart & Tempo indkøb som barn.

_________________
Kæmp for Paul Murrys Samlede Værker
http://dansketegneserieskabere.dk/debat/viewtopic.php?f=4&t=16720


Top
 Profil  
 
Indlæg: 2. maj 2020, 02:04 
Brugerniveau 5
Brugerniveau 5
Brugeravatar

Tilmeldt: 2. apr 2005, 00:28
Indlæg: 4442
Geografisk sted: København
Tak for svar, Antaeus, og for spørgsmål. Jeg var bare lidt nysgerrig, det er altid interessant at høre om den måde, forskellige udgivelser bliver læst på både ved udgivelsen og senere. Også hvordan genlæsning efter mange år opleves, som det kommer til udtryk i en anden tråd lige nu. Eller fx Gimlis "systematiske læsning". Der findes næppe en sand og hellig måde at læse/genlæse noget på!

Jeg læser meget sjældent tegneserier i min fritid, til gengæld har jeg læst tegneserier hver dag i arbejdstiden i 45 år. Nogle mennesker synes, at det må da være fedt, men det er det på en måde ikke. For der er som regel et konkret formål med læsningen, enten fordi jeg skal foretage en vurdering og udlede en beslutning (fx hvis noget overvejes til udgivelse) eller fordi jeg ganske enkelt redigerer oversættelse og tekstning. Så jeg kan godt misunde jer, der læser tegneserier som lystlæsning. Eller fx dem, der pludselig opdager en klassisk series kvaliteter og læser den for første gang. Det må være fantastisk, lidt lige som at ryge en første cigaret efter mange års pause. Man kan blive helt høj.

Så jeg er arbejdsskadet og har siddet med næsen helt nede i detaljerne i mange af de serier, jeg har haft i hænderne i årenes løb. Det vil altid være en anden måde at læse noget på, end hvis man får en fiks og færdig udgivelse og bare kan nyde den, som den foreligger i sin færdige form.

Det er næsten umuligt for mig at pege på, hvilke serier jeg holder mest af. Ofte er det den seneste, jeg har haft mellem hænderne, fordi det altid giver et stærkt indtryk at dykke så dybt ned i forfatteres og tegneres værker, som når man arbejder med dem. Det vil også være svært for mig ikke at tage en "Cobolt-kasket" på, for jeg mener naturligvis, at alle Cobolts udgivelser er blandt de bedste. Der findes selvfølgelig også fremragende udgivelser fra andre forlag, men alligevel.

Rigtigt nok er jeg i høj grad vokset op med Fart og tempo. Jeg var lige fyldt 11 år, da første nummer udkom i 1966. Indtil da havde jeg mest læst Anders And & Co., Daffy, Kaptajn Micky og Prærie-serier. Foruden Tintin, som var den eneste albumserie. Og så læste jeg Politikens tegneserier, som var mange dengang, mens jeg spiste mine cornflakes om morgenen. Jeg var 12 år, da Seriemagasinet begyndte at udkomme i 1968. I 1971 begyndte albummene for alvor at udkomme. Så jeg har et naturligt blødt punkt for mange af den tids serier, men også en, måske lidt krukket sagt, professionel distance til dem.

Jeg kan huske, at jeg engang i 1990'erne læste alle Tintinalbum ud i én køre, i den gamle oversættelse, men ellers har jeg nok ikke lystlæst ret mange tegneserier i mange år. Jeg var ikke i tvivl om, at Asterix holdt fuldstændig, men har alligevel været overrasket over, hvor vildt sjove og velgjorte de enkelte album faktisk er, nu hvor jeg har haft lejlighed til at arbejde med dem på detaljeret vis, og hvor meget de stadig har at tilbyde også nye og yngre læsere. Så det har nærmest været en form for lystlæsning at få lov til gennemgribende at gå igennem dem.

Tintin står mit hjerte nær, men som du ved går jeg ikke op i hitlister og heller ikke absolutter, så jeg nægter at udpege den som min yndlingstegneserie. Og mange af de helt moderne tegneserier står mit hjerte lige så nær, og på bundlinjen er masser af dem af lige så høj eller højere kvalitet som Hergés, de er bare fremkommet i en anden tid, en anderledes udgivelseshistorik og tager sig derfor anderledes ud, fx serier af Karoline Stjernfelt, Liv Strömquist, Marjane Satrapi, Riad Sattouf, Pénélope Bagieu ... de og mange andre er lige så fremragende tegneserieskabere som Hergé, de er bare rundet af andre sociale, kulturelle og historiske forhold.

Verden er fuld af fantastiske tegneserier, og at stille dem op mod hinanden er ikke noget, jeg går op i.

_________________
http://forlagskontoret.dk


Top
 Profil  
 
Indlæg: 2. maj 2020, 07:15 
Brugerniveau 7
Brugerniveau 7
Brugeravatar

Tilmeldt: 29. mar 2005, 20:08
Indlæg: 7466
Geografisk sted: Langtbortistan, Vest for Ærø
Tak for svar, Carsten.
Jeg var ikke ude efter et svar i absolutter eller hitliste, jeg synes bare det ville være sjovt at høre hvilke tegneserier du synes godt om. Når jeg skrev uden Cobolt-kasket på var det for at give dig mulighed for at vælge frit blandt alle tegneserier og lidt fri for evt. Cobolt reklame (selv om det sikkert kan være svært), ikke for at du skulle undgå at nævne Cobolt tegneserier.

Hvis jeg skal tolke dit svar så er dit svar egentlig ikke så langt fra mange af vores andre, i hvert fald mit eget. Du kan også godt lide de tegneserier du læste som barn samt flere af de store euroklassikere som Tintin og Asterix. Samt flere af de nyere tegneserier som Cobolt udgiver. Hvad med sådan noget som EC, Modesty Blaise, Fantomet, Tarzan, Prins Valiant, Franquin og Barks, andre? Jeg har ikke indtrykket at superhelte er din læsning eller for den sags skyld nyere amerikanske serier/udgivelser som fx Saga og Paper Girls? Du er mere i det europæiske?

Og ja lidt overraskende med din læsning. For ja som tegneserie- læser og samler kan det lyde som et fedt job at læse og producere tegneserier, men det altid at læse dem med et formål gør at man kommer dybere ned i dem, men også mindre fed læsning da det ikke er af lyst. Der står en masse på min hylde, men jeg har det ikke sådan at nu skal jeg læse dem jeg mangler eller dem det er lang tid siden jeg har læst eller i rækkefølge, jeg tager lige de tegneserier jeg har lyst til at læse lige netop nu for det synes jeg giver den største glæde og det skal altid være en glæde at læse tegneserier.

Når jeg har været i sommerhus har det ofte været Lucky Luke og Agent X9 bladet (samt et par andre) jeg har taget med, bl.a. fordi flere i familien er vilde med de udgivelser og især Lucky Luke er hurtig læst men også glad læsning og også at det er serier som kan tåle det fordi de ikke er i super stand. Lucky Luke er også nogle af de historier jeg har læst mest. Jeg læser langt mere de album i serien (alle serier) som jeg synes er gode fremfor de som er mellemgode eller knap så gode.

Jeg tænker også at du nogle gange læser nogle af de andre forlags tegneserier en gang imellem (som fx Undertaker, Gamle Gubber, Long John Silver etc.) eller gamle album for at holde dig orienteret? Men er det så altid en del af arbejdet eller kunne det være lystlæsning? Hvilken serie som andre udgiver kunne du godt have tænkt dig du kunne have udgivet i stedet (minus Splint & Co. og Barks for dem har du allerde nævnt)?

I øvrigt det billede jeg så var under Seriemagasinet på Comicwiki, det kommer op som det første, men det ved du vist allerede tænker jeg.

_________________
Kæmp for Paul Murrys Samlede Værker
http://dansketegneserieskabere.dk/debat/viewtopic.php?f=4&t=16720


Top
 Profil  
 
Indlæg: 2. maj 2020, 23:07 
Brugerniveau 5
Brugerniveau 5
Brugeravatar

Tilmeldt: 2. apr 2005, 00:28
Indlæg: 4442
Geografisk sted: København
Antaeus skrev:
Hvis jeg skal tolke dit svar så er dit svar egentlig ikke så langt fra mange af vores andre, i hvert fald mit eget. Du kan også godt lide de tegneserier du læste som barn samt flere af de store euroklassikere som Tintin og Asterix. Samt flere af de nyere tegneserier som Cobolt udgiver. Hvad med sådan noget som EC, Modesty Blaise, Fantomet, Tarzan, Prins Valiant, Franquin og Barks, andre? Jeg har ikke indtrykket at superhelte er din læsning eller for den sags skyld nyere amerikanske serier/udgivelser som fx Saga og Paper Girls? Du er mere i det europæiske?
Det er rigtigt, og det har nok altid været sådan, at jeg egentlig foretrækker europæiske tegneserier. Selv da jeg var børn, var jeg mere optaget af Kaptajn Micky og Tintin (eller fx Felix i Politiken) end af Anders And-bladet, og fra sidste halvdel af 1960'erne holdt jeg næsten op med at læse Anders And. Det betyder ikke, at jeg ikke finder Barks-serierne og visse andres fortræffelige. Superhelteserier har aldrig rigtig sagt mig noget. Det var også derfor, det var Niels Søndergaard og Ove Høyer, der udvalgte historierne, da jeg udgav de mange DC-superhelteserier mellem 1978 og 1985. Modesty Blaise, Fantomet og Tarzan er heller ikke noget for mig. Til gengæld har jeg med største fornøjelse læst mange mangaer, ikke mindst fx Dragon Ball og One Piece er nogle af de mest underholdende, sjove og medrivende tegneserier, jeg nogen sinde har læst. Dem kunne jeg rigtig godt tænke mig at læse igen fra ende til anden.
Antaeus skrev:
Jeg tænker også at du nogle gange læser nogle af de andre forlags tegneserier en gang imellem (som fx Undertaker, Gamle Gubber, Long John Silver etc.) eller gamle album for at holde dig orienteret? Men er det så altid en del af arbejdet eller kunne det være lystlæsning? Hvilken serie som andre udgiver kunne du godt have tænkt dig du kunne have udgivet i stedet (minus Splint & Co. og Barks for dem har du allerde nævnt)?
Jeg må bare erkende, at det aldrig rigtig bliver til noget med at læse andre forlags udgivelser, simpelthen fordi jeg ikke har tid. Der er sikkert enkelte ting, jeg gerne selv ville have udgivet, men det er få i den store sammenhæng. Det er egentlig mere træls med alt det, man bare ikke KAN udgive, fordi markedet er for lille. Men det har jeg nu lært at leve med...

Antaeus skrev:
I øvrigt det billede jeg så var under Seriemagasinet på Comicwiki, det kommer op som det første, men det ved du vist allerede tænker jeg.
Billedet er taget i forbindelse med at jeg fik "Interpresse-prisen" i 1973. Det fine ved billedet er, at det viser tre af de fire redaktører, der var på Seriemagasinet, nemlig Uno Krüger, Per Sanderhage og mig - omend ingen jo vidste i 1973, at jeg tre år senere blev redaktør for bladet. Kun den første redaktør, Tonny Lützer, mangler på billedet.

_________________
http://forlagskontoret.dk


Top
 Profil  
 
Vis indlæg fra foregående:  Sorter efter  
Skriv nyt emne Svar på emne  [ 81 indlæg ]  Gå til side Foregående  1, 2, 3, 4, 5, 6  Næste

Alle tider er UTC + 1 time [DST ]


Hvem er online

Brugere der læser dette forum: Carsten Søndergaard, Google [Bot] og 19 gæster


Du kan ikke skrive nye emner
Du kan ikke besvare emner
Du kan ikke redigere dine indlæg
Du kan ikke slette dine indlæg
Du kan ikke vedhæfte filer

Søg efter:
Powered by phpBB® Forum Software © phpBB Group
Danish translation & support by Olympus DK Team