Dato og tid er 16. jun 2019, 14:58

Alle tider er UTC + 1 time [DST ]




Skriv nyt emne Svar på emne  [ 39 indlæg ]  Gå til side 1, 2, 3  Næste
Forfatter besked
Indlæg: 23. jan 2019, 14:57 
Brugerniveau 7
Brugerniveau 7
Brugeravatar

Tilmeldt: 17. feb 2005, 22:38
Indlæg: 16676
Hvordan ødelægger man alle tiders klassiske strip? Man tager en søndagsside af Frank King, brækker den op og fjerner taleboblerne, lægger undertekster på; sådan noget vandalisme fortsatte i mange år både i Sverige og herhjemme.

Billede

Billede

_________________
Jean Van Hamme : « William Vance est un formidable illustrateur. »


Top
 Profil  
 
Indlæg: 23. jan 2019, 23:32 
Brugerniveau 4
Brugerniveau 4
Brugeravatar

Tilmeldt: 26. feb 2015, 23:34
Indlæg: 1750
De har sågar fjernet Frank Kings signatur, de barbarer. De skulle gennes langt ud i skoven med en kæp.

Vi talte også om bobler vs. undertekster ifm Terry and the Pirates. Jeg er stadig dybt fascineret over, at der har siddet danske og svenske tegnere og udfyldt hullerne under boblerne.

Men vandalisme er det - enig.

I øvrigt har de da også taget sig en del friheder med de dele af tegningerne, der ligger udenfor boblerne.


Vedhæftede filer:
rør_forvirring.jpg
rør_forvirring.jpg [ 81.25 KiB | Vist 724 gange ]
lampe_vandring.jpg
lampe_vandring.jpg [ 84.06 KiB | Vist 724 gange ]
Top
 Profil  
 
Indlæg: 25. jan 2019, 15:18 
Brugerniveau 2
Brugerniveau 2
Brugeravatar

Tilmeldt: 13. sep 2006, 22:37
Indlæg: 168
Geografisk sted: Jylland
Det var jo en ganske fin og underholdende tråd du spandt der, D@niel ;)

For mit vedkommende deler jeg langt hen ad vejen nævnte Henning Jensens begejstring for ugebladsserierne. De er naturligvis en blanding af skidt og kanel (subjektivt) ligesom den øvrige tegneserieverden.

Min egen tilgang har været at give de lange episke serier 1. prioritet: Willy, Styrmand Rask, Børnene på Sydhavsøen, Bamse og Dukke Lise, nogle serier fra Hjemmet samt alle serier fra Landet som f.eks. De gamle Guder. Altså langt overvejende danske tegneserier, som ingen problemer har med ombrydning, da der jo er tale om 1. udgivelser.

De forholdsvis få udenlandske jeg har medtaget har stadig masser af kvalitet i behold, heriblandt Jim og piraterne og Jens Lyn. Den originalitet der bunder i parpirfarve og tryk har betydelig indflydelse på min smag. Hvis man skulle lave en helt retfærdig sammenligning burde det jo egentlig være med de originale søndagssider og ikke med genoptryk.

Her et eksempel fra Dansk Familieblad:

Billede

_________________
www.tohan.dk


Top
 Profil  
 
Indlæg: 26. jan 2019, 00:12 
Brugerniveau 4
Brugerniveau 4
Brugeravatar

Tilmeldt: 26. feb 2015, 23:34
Indlæg: 1750
Jeg kan sagtens følge din fascination. Nu fik jeg lige læst Henning Jensens tekst igen. Det er skøn læsning.

Med restaureringsvejledning: "...man klipper bladet ned til ca. 1-2 mm fra tekst og billede. Man vil blive forbavset over, hvor tit en tilsyneladende laset side bliver næsten som "ny"...", det er herligt.

Og sjovt med navneforveksling, Terry hed Jim, og Arthur hed Terry (:


Top
 Profil  
 
Indlæg: 26. jan 2019, 01:12 
Brugerniveau 5
Brugerniveau 5
Brugeravatar

Tilmeldt: 2. apr 2005, 00:28
Indlæg: 3961
Geografisk sted: København
D@niel skrev:
Jeg kan sagtens følge din fascination. Nu fik jeg lige læst Henning Jensens tekst igen. Det er skøn læsning.
Gad vide hvad der blev af Henning Jensen. Han havde en enorm indsigt i de tegneserier, der havde været bragt i danske ugeblade. Han havde ikke en stor samling selv, tror jeg (også jf. hans reference til Philip Treschow), men han satte sig grundigt ind i, hvad der havde været bragt hvor og hvornår. Desværre forsvandt han ud af synsvidde efter nogle år, man kunne ellers godt have tænkt sig, at hans optegnelser var blevet mere offentligt kendte, end de blev.

Hr. Philip Treschow, Skovbogårds Allé 2 i Valby, som Henning Jensen omtaler, havde uden tvivl den største samling af ugeblade uden for Allers og Gutenberghus' arkiver. Sjovt nok ligger Skovbogårds Allé 2 næsten lige over for Allers gamle domicil Valby Langgade 18. Jeg tror, at Jussi Adler-Olsen (dengang han kaldte sig Jussi H. Olsen) købte Treschows samling, da han flyttede til Vestsjælland for at nyde sit otium. I hvert fald købte han Se & Hør-samlingen, som jeg senere købte, og som lige nu er delvis udlånt i forskningsøjemed. Sjovt nok bor Jussi i dag lige rundt om hjørnet et stenkast fra Treschows gamle ugebladsmekka.

_________________
http://forlagskontoret.dk


Top
 Profil  
 
Indlæg: 27. jan 2019, 19:40 
Brugerniveau 2
Brugerniveau 2
Brugeravatar

Tilmeldt: 13. sep 2006, 22:37
Indlæg: 168
Geografisk sted: Jylland
D@niel skrev:
Jeg kan sagtens følge din fascination.

Jeg må så hellere lige for en sikkerheds skyld lige tilføje at jeg naturligvis ikke foretrækker alle tegneserier trykt på brunligt tonet papir :)

Il Grande Blek f.eks. skal nydes i hæfter der er en stribe høje, trykt på gråligt papir og med læsebrillerne indstillet på alder 10-16 og årstal 1957-67, nye tegneserier gerne på kridhvidt, blank eller mat.

I den forbindelse et lille kuriosum: Da jeg slog op på Angel Wings, bind 1, side 3 frygtede jeg lige i nogle sekunder at jeg havde modtaget et fugtskadet eksemplar, men det var så heldigvis et tryk på hele siden der netop skulle illudere gammelt papir.
D@niel skrev:
Nu fik jeg lige læst Henning Jensens tekst igen. Det er skøn læsning.

restaureringsvejledning: "...man klipper bladet ned til ca. 1-2 mm fra tekst og billede. Man vil blive forbavset over, hvor tit en tilsyneladende laset side bliver næsten som "ny"...", det er herligt.


Helt enig, D@niel. Det og så beskrivelsen af de såkaldte croquis-hæfter har jeg aldrig glemt. Om omtalte Carsten er den herværende er jeg ikke klar over, men du var jo da redaktør af det blad serien blev afsluttet i, Kulørte sider :)

Carsten Søndergaard skrev:
Gad vide hvad der blev af Henning Jensen. Han havde en enorm indsigt i de tegneserier, der havde været bragt i danske ugeblade. Han havde ikke en stor samling selv, tror jeg (også jf. hans reference til Philip Treschow), men han satte sig grundigt ind i, hvad der havde været bragt hvor og hvornår. Desværre forsvandt han ud af synsvidde efter nogle år, man kunne ellers godt have tænkt sig, at hans optegnelser var blevet mere offentligt kendte, end de blev.Hr. Philip Treschow, Skovbogårds Allé 2 i Valby, som Henning Jensen omtaler, havde uden tvivl den største samling af ugeblade uden for Allers og Gutenberghus' arkiver. Sjovt nok ligger Skovbogårds Allé 2 næsten lige over for Allers gamle domicil Valby Langgade 18. Jeg tror, at Jussi Adler-Olsen (dengang han kaldte sig Jussi H. Olsen) købte Treschows samling, da han flyttede til Vestsjælland for at nyde sit otium. I hvert fald købte han Se & Hør-samlingen, som jeg senere købte, og som lige nu er delvis udlånt i forskningsøjemed. Sjovt nok bor Jussi i dag lige rundt om hjørnet et stenkast fra Treschows gamle ugebladsmekka.


I aftes løb jeg lige de fire artikler af Henning Jensen igennem. Der er enorme mængder af info presset sammen på de tætskrevne sider og vel at mærke fra tiden før internettet. At have adgang til det fysiske materiale var en forudsætning.

På et enkelt punkt, Willy på Eventyr, er "videnskaben" dog i dag nået væsentlig længere. H. Jensen konkluderer at udgiveren tog oplysningerne med sig i graven, men Tage? Mehlskov tog til England og på et bibliotek fandt han frem til oprindelsen af de første mange danske Willy-sider. (Puck, Rob the Rover, Walter Booth). Det kan man læse om i et særdeles udførligt rapport "Hvidbog om en kulørt serie" fra 1982.

Treschow har jeg også jævnligt hørt omtalt nærmest med ærefrygt gennem mange år. Han kunne måske være Danmarks svar på Bill Blackbeard i D@niels tråd her over :)

Selv om min samling løber op i tusindvis af sider vil den i antal blegne totalt i sammenligning med Treschows. Det samme gør sig gældende ved sammenligning med de to-tre andre aktive samlere jeg kender og lige umiddelbart husker.

Tegneserier i alle danske ugeblade er et enormt samleområde og hvis man inddrager dagblade må det være næsten ufatteligt. Det er en enormt tidskrævende hobby som det i dag synes håbløst at gi' sig i kast med i større omfang. Allerede dengang tilbage i 1976 lader det jo til at at materialet var ved at være begrænset.

En gang i 90erne var jeg heldig at få tilbudt en velorganiseret samling af en Anders And-specialist som havde fået den med i en større handel. Teoretisk set kunne den stamme fra Henning Jensen, men der var ingen croquis-hæfter imellem. Da denne så vidt jeg ved ikke optræder offentligt under sit eget navn vil jeg nøjes med at nævne at han på det tidspunkt boede i Odense.

Den samling jeg byggede videre på vil jeg anslå udgør 80-90% af nuværende så langt hovedparten af det tidskrævende arbejde skyldes andre. Blade og albums har altid haft højere prioritet og det er ikke noget jeg forventer at komme ret meget videre med, da gamle ugeblade i større mængder jo blevet både sjældnere og dyrere. Det skulle da lige være hvis nogen derude har fået noget i overskud som følge af de mange nye genudgivelser...

Jeg er umiddelbart helt blank hvad angår tegneserier i Se og hør og viden herom.

Komiklex 1982 og 1988 af Jussi H. Olsen og Henning Visti Rasmussen er uden sammenligning de mest slidte i reolen. Dem kan jeg jo så takke for 30 år og 2 måneders helt forrygende hobby :)
Vedhæftet fil:
Lex82.jpg
Lex82.jpg [ 179.61 KiB | Vist 583 gange ]

_________________
www.tohan.dk


Top
 Profil  
 
Indlæg: 28. jan 2019, 01:48 
Brugerniveau 5
Brugerniveau 5
Brugeravatar

Tilmeldt: 2. apr 2005, 00:28
Indlæg: 3961
Geografisk sted: København
tohan skrev:
Da jeg slog op på Angel Wings, bind 1, side 3 frygtede jeg lige i nogle sekunder at jeg havde modtaget et fugtskadet eksemplar, men det var så heldigvis et tryk på hele siden der netop skulle illudere gammelt papir.
Måske får du en ny forskrækkelse, når du ser forsiden på Angel Wings 4, som er trykt i fem farver. Stillehavet under Angel er i azurblå pantonefarve!

tohan skrev:
Om omtalte Carsten er den herværende er jeg ikke klar over, men du var jo da redaktør af det blad serien blev afsluttet i, Kulørte sider :)
Den er god nok. Jeg tror, det var Jens Peder Agger, der anbefalede croquishæfterne. Så fandt jeg dem i Papirkælderen på hjørnet af Nørrevold og Vendersgade eller i Herlev Kontorforsyning på Bangs Torv i Herlev. Og solgte dem med en symbolsk fortjeneste.

tohan skrev:
Tegneserier i alle danske ugeblade er et enormt samleområde og hvis man inddrager dagblade må det være næsten ufatteligt. Det er en enormt tidskrævende hobby som det i dag synes håbløst at gi' sig i kast med i større omfang.
Ja, hvis man vil have fingrene i de fysiske eksemplarer. Men efterhånden som alting digitaliseres, vil det være muligt at efterprøve diverse tegneseriers udbredelse. Altså hvis interessen er rent videnskabelig.

tohan skrev:
En gang i 90erne var jeg heldig at få tilbudt en velorganiseret samling af en Anders And-specialist som havde fået den med i en større handel. Teoretisk set kunne den stamme fra Henning Jensen, men der var ingen croquis-hæfter imellem. Da denne så vidt jeg ved ikke optræder offentligt under sit eget navn vil jeg nøjes med at nævne at han på det tidspunkt boede i Odense.
Altså ... faktisk er jeg sikker på, at Henning Jensen boede i Odense. Så det er bestemt en mulighed.

tohan skrev:
Komiklex 1982 og 1988 af Jussi H. Olsen og Henning Visti Rasmussen er uden sammenligning de mest slidte i reolen.
Jussi har alle dage været dygtig til at markedsføre sig selv. Da den første Komiklex udkom i 1982, lykkedes det ham at blive hovedindslaget i TV-Avisen 2. juledag. Det var dengang, der kun var én tv-kanal og ingen digitale medier, der leverede lynhurtige nyheder. Så der var INTET nyt i TV-Avisen 2. juledag, som hele befolkningen til gengæld så. Altså bortset fra den spektakulære nyhed om en fortegnelse over alle danske tegneserieudgivelser. Dér sad Jussi som eneste gæst i studiet og fortalte om bogen. Smart.

_________________
http://forlagskontoret.dk


Top
 Profil  
 
Indlæg: 28. jan 2019, 02:07 
Brugerniveau 7
Brugerniveau 7
Brugeravatar

Tilmeldt: 17. feb 2005, 22:38
Indlæg: 16676
Inden Komiklex udkom, bugte jeg nogle sider, som Comix & Co. havde indrykket som tillæg i Kulørte Sider (den med Red Sonja på forsiden), Og inden da, i den spæde begyndelse i 1981, brugte jeg Kent Nielsen's postordre katalog; det var dog mest om hæfter, og 10 kroner var en høj pris for et hæfte. Han skulle senere åbne Skorpionen i Valdemarsgade, men måtte lukke pga for meget butikstyveri. Folk var frække nok til at sælge deres bytte videre længere oppe ad Istedgade, fik jeg at vide.

_________________
Jean Van Hamme : « William Vance est un formidable illustrateur. »


Top
 Profil  
 
Indlæg: 29. jan 2019, 10:12 
Brugerniveau 2
Brugerniveau 2
Brugeravatar

Tilmeldt: 13. sep 2006, 22:37
Indlæg: 168
Geografisk sted: Jylland
tohan skrev:
På et enkelt punkt, Willy på Eventyr, er "videnskaben" dog i dag nået væsentlig længere. H.Jensen konkluderer at udgiveren tog oplysningerne med sig i graven, men Tage? Mehlskov tog til England og på et bibliotek fandt han frem til oprindelsen af de første mange danske Willy-sider. (Puck, Rob the Rover, Walter Booth). Det kan man læse om i et særdeles udførligt rapport "Hvidbog om en kulørt serie" fra 1982.
Jeg ser lige at jeg i farten helt glemte Verner E. Andersen som kommenterede Henning Jensens sider og allerede i 1976 havde kendskab til den engelske oprindelse. Hvordan rollefordelingen nøjagtig var mellem Andersen og Mehlskov husker jeg ikke lige. Pointen er stadig at Willys oprindelse blev opklaret og Mehlskovs ca. 160 siders bog er imponerende tegneserieforskning.
Carsten Søndergaard skrev:
tohan skrev:
Da jeg slog op på Angel Wings, bind 1, side 3 frygtede jeg lige i nogle sekunder at jeg havde modtaget et fugtskadet eksemplar, men det var så heldigvis et tryk på hele siden der netop skulle illudere gammelt papir.
Måske får du en ny forskrækkelse, når du ser forsiden på Angel Wings 4, som er trykt i fem farver. Stillehavet under Angel er i azurblå pantonefarve!
Ja, jeg noterede mig forleden i "Tegneserieentussiaster" på FB at serien fortsætter og det er jo glædeligt. Tegningerne kan vel snart ikke blive flottere. I nogle tilfælde ser det jo ud til at man har snydt og brugt metallak til flyene. Pas nu på havet ikke bliver så naturtro at det hele ender i vandpantomime og bogen begynder at bølge ;)

Carsten Søndergaard skrev:
tohan skrev:
Tegneserier i alle danske ugeblade er et enormt samleområde og hvis man inddrager dagblade må det være næsten ufatteligt. Det er en enormt tidskrævende hobby som det i dag synes håbløst at gi' sig i kast med i større omfang.Ja, hvis man vil have fingrene i de fysiske eksemplarer. Men efterhånden som alting digitaliseres, vil det være muligt at efterprøve diverse tegneseriers udbredelse. Altså hvis interessen er rent videnskabelig.
Jeg har flere gange sidste år ærgret mig over at de millioner af dagbladssider der er blevet digitaliseret ikke er offentligt tilgængelige hjemmefra. Dog i anden forbindelse end tegneserier. Det handler sikkert om ophavsrettigheder og at der ligger mange gode historier gemt der.
Carsten Søndergaard skrev:
tohan skrev:
En gang i 90erne var jeg heldig at få tilbudt en velorganiseret samling af en Anders And-specialist som havde fået den med i en større handel. Teoretisk set kunne den stamme fra Henning Jensen, men der var ingen croquis-hæfter imellem. Da denne så vidt jeg ved ikke optræder offentligt under sit eget navn vil jeg nøjes med at nævne at han på det tidspunkt boede i Odense.Altså ... faktisk er jeg sikker på, at Henning Jensen boede i Odense. Så det er bestemt en mulighed.
Det bliver mere og mere sandsynligt. Der er enkelte serier i samlingen som mangler selv om der er næsten fuld plade på andre i de samme årgange, bl.a. Børnene i Nyskoven, Hjemmet. En serie som H. Jensen fremhæver i artiklerne ligesom Jim og Piraterne og så vidt jeg lige husker blev denne dækket ind af de 15 årgange Fam. Journal jeg omtalte i tråden. Så måske befinder disse sig i croquis-hæfter et andet sted. Der var heller ingen samlet oversigt.
Carsten Søndergaard skrev:
tohan skrev:
Komiklex 1982 og 1988 af Jussi H. Olsen og Henning Visti Rasmussen er uden sammenligning de mest slidte i reolen.Jussi har alle dage været dygtig til at markedsføre sig selv. Da den første Komiklex udkom i 1982, lykkedes det ham at blive hovedindslaget i TV-Avisen 2. juledag. Det var dengang, der kun var én tv-kanal og ingen digitale medier, der leverede lynhurtige nyheder. Så der var INTET nyt i TV-Avisen 2. juledag, som hele befolkningen til gengæld så. Altså bortset fra den spektakulære nyhed om en fortegnelse over alle danske tegneserieudgivelser. Dér sad Jussi som eneste gæst i studiet og fortalte om bogen. Smart.
Verdensklassebonusinfo det der ;)

Komiklex 1982 er en af tre udgivelser der har haft ret så afgørende indflydelse på hvorledes jeg har brugt min fritid. En doven søndag eftermiddag ca. 1985 var vi i den lokale kiosk efter lidt guf til kaffen. Jeg trak et nummer af Seriemagasinet frem fra bladreolen for at vise det til fruen og blev opmærksom på en reklame, muligvis indlagt, for Komiklex 1982. Jeg bestilte den lille bog, kiggede den igennem, satte den i reolen kort efter. Fantastisk at tegneserier var blevet et samleobjekt ligesom frimærkerne i drengetiden. Ellers glemte jeg faktisk alt om den indtil en weekend i nov. 1988.

På vej hjem fra et indefodboldstævne begyndte to holdkammerater på bagsædet at tale begejstret om de gamle stribehæfter. De var knap nok født da de udkom, men havde lånt en kasse af deres fætter, vores gamle anfører. Jeg var kommet til et tidspunkt hvor der syntes umuligt at presse mere fodbold ud af højre knæ og kom i tanker om den lille grå bog. Om søndagen hev jeg den gamle samling ned fra loftet hos mine forældre og allerede om mandagen gik turen til Silkeborg antikvariat.
Der havde jeg senest købt tegneserier omkring 1970 og jeg gjorde mig ikke store forhåbninger. Den ældre ejer, Holger, var der endnu. Jeg forelagde mit ønske hvorpå han ledte mig ned bagest i butikken og derefter op gennem en snæver passage i loftet. I yderst sparsom belysning gik det nu langsomt den modsatte vej ad faretruende knirkende loftbrædder, forbi bjerge af bøger, indtil vi i den anden ende nåede frem til nogle reoler hvor hylderne bugnede af tegneserier. Et par af dem havde allerede opgivet. På gulvet mellem poser fyldt med bøger skimtede jeg en kæmpekuffert. Holger børstede et centimetertykt lag støv af hvorefter der lød to metalliske klik fra låsene...
Hvad gemmer sig i mørket?
Gå ikke glip af næste uges spændende afsnit "Skatten i den mystiske kuffert"

_________________
www.tohan.dk


Top
 Profil  
 
Indlæg: 29. jan 2019, 15:46 
Brugerniveau 2
Brugerniveau 2
Brugeravatar

Tilmeldt: 13. sep 2006, 22:37
Indlæg: 168
Geografisk sted: Jylland
Gentager lige - de citater er da vist gået lidt kage i 8)

Carsten Søndergaard skrev:
tohan skrev:
Da jeg slog op på Angel Wings, bind 1, side 3 frygtede jeg lige i nogle sekunder at jeg havde modtaget et fugtskadet eksemplar, men det var så heldigvis et tryk på hele siden der netop skulle illudere gammelt papir.
Måske får du en ny forskrækkelse, når du ser forsiden på Angel Wings 4, som er trykt i fem farver. Stillehavet under Angel er i azurblå pantonefarve!
Ja, jeg noterede mig forleden i "Tegneserieentussiaster" på FB at serien fortsætter og det er jo glædeligt. Tegningerne kan vel snart ikke blive flottere. I nogle tilfælde ser det jo ud til at man har snydt og brugt metallak til flyene. Pas nu på havet ikke bliver så naturtro at det hele ender i vandpantomime og bogen begynder at bølge ;)

Carsten Søndergaard skrev:
tohan skrev:
Tegneserier i alle danske ugeblade er et enormt samleområde og hvis man inddrager dagblade må det være næsten ufatteligt. Det er en enormt tidskrævende hobby som det i dag synes håbløst at gi' sig i kast med i større omfang.
Ja, hvis man vil have fingrene i de fysiske eksemplarer. Men efterhånden som alting digitaliseres, vil det være muligt at efterprøve diverse tegneseriers udbredelse. Altså hvis interessen er rent videnskabelig.
Jeg har flere gange sidste år ærgret mig over at de millioner af dagbladssider der er blevet digitaliseret ikke er offentligt tilgængelige hjemmefra. Dog i anden forbindelse end tegneserier. Det handler sikkert om ophavsrettigheder og at der ligger mange gode historier gemt der.

Carsten Søndergaard skrev:
tohan skrev:
En gang i 90erne var jeg heldig at få tilbudt en velorganiseret samling af en Anders And-specialist som havde fået den med i en større handel. Teoretisk set kunne den stamme fra Henning Jensen, men der var ingen croquis-hæfter imellem. Da denne så vidt jeg ved ikke optræder offentligt under sit eget navn vil jeg nøjes med at nævne at han på det tidspunkt boede i Odense.
Altså ... faktisk er jeg sikker på, at Henning Jensen boede i Odense. Så det er bestemt en mulighed.
Det bliver mere og mere sandsynligt. Der er enkelte serier i samlingen som mangler selv om der er næsten fuld plade på andre i de samme årgange, bl.a. Børnene i Nyskoven, Hjemmet. En serie som H. Jensen fremhæver i artiklerne ligesom Jim og Piraterne og så vidt jeg lige husker blev denne dækket ind af de 15 årgange Fam. Journal jeg omtalte i tråden. Så måske befinder disse sig i croquis-hæfter et andet sted. Der var heller ingen samlet oversigt.

Carsten Søndergaard skrev:
tohan skrev:
Komiklex 1982 og 1988 af Jussi H. Olsen og Henning Visti Rasmussen er uden sammenligning de mest slidte i reolen.
Jussi har alle dage været dygtig til at markedsføre sig selv. Da den første Komiklex udkom i 1982, lykkedes det ham at blive hovedindslaget i TV-Avisen 2. juledag. Det var dengang, der kun var én tv-kanal og ingen digitale medier, der leverede lynhurtige nyheder. Så der var INTET nyt i TV-Avisen 2. juledag, som hele befolkningen til gengæld så. Altså bortset fra den spektakulære nyhed om en fortegnelse over alle danske tegneserieudgivelser. Dér sad Jussi som eneste gæst i studiet og fortalte om bogen. Smart.
Verdensklassebonusinfo det der ;)

Komiklex 1982 er en af tre udgivelser der har haft ret så afgørende indflydelse på hvorledes jeg har brugt min fritid. En doven søndag eftermiddag ca. 1985 var vi i den lokale kiosk efter lidt guf til kaffen. Jeg trak et nummer af Seriemagasinet frem fra bladreolen for at vise det til fruen og blev opmærksom på en reklame, muligvis indlagt, for Komiklex 1982. Jeg bestilte den lille bog, kiggede den igennem, satte den i reolen kort efter og glemte faktisk alt om den indtil en weekend i nov. 1988.

På vej hjem fra et indefodboldstævne begyndte to holdkammerater på bagsædet at tale begejstret om de gamle stribehæfter. De var knap nok født da de udkom, men havde lånt en kasse af deres fætter, vores gamle anfører. Jeg var kommet til et tidspunkt hvor der syntes umuligt at presse mere fodbold ud af højre knæ og kom i tanker om den lille grå bog. Om søndagen hev jeg den gamle samling ned fra loftet hos mine forældre og allerede om mandagen gik turen til Silkeborg antikvariat.
Der havde jeg senest købt tegneserier omkring 1970 og jeg gjorde mig ikke store forhåbninger. Den ældre ejer, Holger, var der endnu. Jeg forelagde mit ønske hvorpå han ledte mig ned bagest i butikken og derefter op gennem en snæver passage i loftet. I yderst sparsom belysning gik det nu langsomt den modsatte vej ad faretruende knirkende loftbrædder, forbi bjerge af bøger, indtil vi i den anden ende nåede frem til nogle reoler hvor hylderne bugnede af tegneserier. Et par af dem havde allerede opgivet. På gulvet mellem poser fyldt med bøger skimtede jeg en kæmpekuffert. Holger børstede et centimetertykt lag støv af hvorefter der lød to metalliske klik fra låsene...
Hvad gemmer sig i mørket?
Gå ikke glip af næste uges spændende afsnit "Skatten i den mystiske kuffert"

_________________
www.tohan.dk


Top
 Profil  
 
Indlæg: 30. jan 2019, 00:45 
Brugerniveau 5
Brugerniveau 5
Brugeravatar

Tilmeldt: 2. apr 2005, 00:28
Indlæg: 3961
Geografisk sted: København
tohan skrev:
Carsten Søndergaard skrev:
tohan skrev:
En gang i 90erne var jeg heldig at få tilbudt en velorganiseret samling af en Anders And-specialist som havde fået den med i en større handel. Teoretisk set kunne den stamme fra Henning Jensen, men der var ingen croquis-hæfter imellem. Da denne så vidt jeg ved ikke optræder offentligt under sit eget navn vil jeg nøjes med at nævne at han på det tidspunkt boede i Odense.
Altså ... faktisk er jeg sikker på, at Henning Jensen boede i Odense. Så det er bestemt en mulighed.
Det bliver mere og mere sandsynligt. Der er enkelte serier i samlingen som mangler selv om der er næsten fuld plade på andre i de samme årgange, bl.a. Børnene i Nyskoven, Hjemmet. En serie som H. Jensen fremhæver i artiklerne ligesom Jim og Piraterne og så vidt jeg lige husker blev denne dækket ind af de 15 årgange Fam. Journal jeg omtalte i tråden. Så måske befinder disse sig i croquis-hæfter et andet sted. Der var heller ingen samlet oversigt.
Man kan ikke udelukke, at Karsten Bøttcher fra Fyens Antikvariat kunne kaste lys over Henning Jensen og hans samlinger. Men måske er han ikke helt gammel nok. Ellers måske Brian Hvam, der havde Odenses førende tegneserieantivariat før Karsten Bøttchers tid (og videreførte mit nyhedszine "Tegneseriemarkedet" i nogle år, efter at jeg ikke selv havde tid til det). Brian Hvam var siden mangeårig formand for Danske Ølentusiaster og kan måske kontaktes ad den vej. Jeg hørte dog for nylig, at han var gået på pension for et års tid siden.

_________________
http://forlagskontoret.dk


Top
 Profil  
 
Indlæg: 30. jan 2019, 00:55 
Brugerniveau 5
Brugerniveau 5
Brugeravatar

Tilmeldt: 2. apr 2005, 00:28
Indlæg: 3961
Geografisk sted: København
tohan skrev:
Komiklex 1982 er en af tre udgivelser der har haft ret så afgørende indflydelse på hvorledes jeg har brugt min fritid. En doven søndag eftermiddag ca. 1985 var vi i den lokale kiosk efter lidt guf til kaffen. Jeg trak et nummer af Seriemagasinet frem fra bladreolen for at vise det til fruen og blev opmærksom på en reklame, muligvis indlagt, for Komiklex 1982. Jeg bestilte den lille bog, kiggede den igennem, satte den i reolen kort efter og glemte faktisk alt om den indtil en weekend i nov. 1988.
Mon ikke det trods alt har været et par år tidligere end 1985? Dels kom de sidste numre af Seriemagasinet i 1984 ... men der kan selvfølgelig have overlevet et eksemplar i din lokale kiosk. Det virker mere sandsynligt, at der har været en annonce, eller måske et indlæg, i et nummer i 1983, altså kort efter udgivelsen af den første Komiklex sidst i 1982. På den tid var Jussi H. Olsen og Henning Visti Rasmussen hyppige gæster i Bagsværd, fordi Jussi havde fået til opgave at genetablere et komplet arkiv over alle Interpresses udgivelser siden tidernes morgen. Jussi havde jo det oprindelige "Pegasus" i Blågårdsgade, og Henning Visti var hans håndgangne mand. Ud af deres samarbejde opstod Komiklex. Og det lykkedes dem - næsten - at fuldføre projektet med Interpresses arkiv. Bladdelen af det overgik til Egmont, som i dag ifølge Michael G. Nielsen faktisk stadig har det og opbevarer det i en mørk kælder, hvor det er ført sammen med Gutenberghus' eget arkiv.

tohan skrev:
Gå ikke glip af næste uges spændende afsnit "Skatten i den mystiske kuffert"
Suspense!

_________________
http://forlagskontoret.dk


Top
 Profil  
 
Indlæg: 30. jan 2019, 21:18 
Brugerniveau 2
Brugerniveau 2
Brugeravatar

Tilmeldt: 13. sep 2006, 22:37
Indlæg: 168
Geografisk sted: Jylland
Carsten Søndergaard skrev:
Man kan ikke udelukke, at Karsten Bøttcher fra Fyens Antikvariat kunne kaste lys over Henning Jensen og hans samlinger. Men måske er han ikke helt gammel nok. Ellers måske Brian Hvam, der havde Odenses førende tegneserieantivariat før Karsten Bøttchers tid (og videreførte mit nyhedszine "Tegneseriemarkedet" i nogle år, efter at jeg ikke selv havde tid til det). Brian Hvam var siden mangeårig formand for Danske Ølentusiaster og kan måske kontaktes ad den vej. Jeg hørte dog for nylig, at han var gået på pension for et års tid siden.
Karsten Böttcher kender i hvert fald med garanti omtalte samler. Jeg kan stadig se "G" for mig, i snestorm midt om natten liggende på asfalten under sin elskede 2CV og med et håndtag forsøge at få gang i den. Jeg har lavet egne optegnelser over min samling og det er p.t. nok nok for mig, så jeg vil med tak lade tippet gå videre. John Fogh tror jeg har den mest komplette oversigt og jeg mener også den omfatter oplysninger fra Treshows samling. John Helweg (Willy-klubben) var med på turen til Odense og han har også en omfattende viden om tegneserier i danske ugeblade.

_________________
www.tohan.dk


Top
 Profil  
 
Indlæg: 30. jan 2019, 21:28 
Brugerniveau 2
Brugerniveau 2
Brugeravatar

Tilmeldt: 13. sep 2006, 22:37
Indlæg: 168
Geografisk sted: Jylland
Carsten Søndergaard skrev:
Mon ikke det trods alt har været et par år tidligere end 1985? Dels kom de sidste numre af Seriemagasinet i 1984 ... men der kan selvfølgelig have overlevet et eksemplar i din lokale kiosk. Det virker mere sandsynligt, at der har været en annonce, eller måske et indlæg, i et nummer i 1983, altså kort efter udgivelsen af den første Komiklex sidst i 1982.
Jo, du har helt ret, Carsten. Jeg kom til at tænke på at jeg fik Runepress postordrekataloger (som du jo ligeledes var involveret i) tilsendt i en periode efterfølgende og dem har jeg lige fundet i gemmerne. De starter med april 1983 og slutter med udsalgskatalog jan. 1985. (I min fanzine-samling har jeg også næsten alle mellem 2-10, men de stammer fra en anden kilde og er fra sidst i 70'erne - nr. 2 under navnet Danerpress).

Så vort besøg i Karup kiosk må have været da kataloget med april 1983 Hot News-indlæg var aktuel og Komiklex 1982 er da også listet i selve kataloget. Det har så ligget i dvale i fem år indtil jeg igen var klar til tegneserier. Der stod 1988'eren jo lige for døren og Komiklex 1985 kunne spares i første omgang.
Vedhæftet fil:
Runepress-postordrekataloger.jpg
Runepress-postordrekataloger.jpg [ 197.85 KiB | Vist 427 gange ]


Carsten Søndergaard skrev:
På den tid var Jussi H. Olsen og Henning Visti Rasmussen hyppige gæster i Bagsværd, fordi Jussi havde fået til opgave at genetablere et komplet arkiv over alle Interpresses udgivelser siden tidernes morgen. Jussi havde jo det oprindelige "Pegasus" i Blågårdsgade, og Henning Visti var hans håndgangne mand. Ud af deres samarbejde opstod Komiklex. Og det lykkedes dem - næsten - at fuldføre projektet med Interpresses arkiv. Bladdelen af det overgik til Egmont, som i dag ifølge Michael G. Nielsen faktisk stadig har det og opbevarer det i en mørk kælder, hvor det er ført sammen med Gutenberghus' eget arkiv.
Ikke så tosset en dobbeltrolle at have :) Det der med at tegneserier kunne være mere værd en læseværdien havde jeg indtil 1983 vist kun oplevet i nogle få indslag i Klatteplankeværket, bl.a. gjaldt det for Seriemagasinet nr. 1. Komiklex 1982 gik jo langt videre og det var virkelig en nyskabelse. Og annoncerne for forretninger og samlere var værdifulde kontakter.

Henning har ajourført Komiklex til dato ved jeg, og man må håbe det udmønter sig i en opdateret opgave.

Jeg må tilstå at jeg blev lettere overrasket over at der fandtes et så omfattende arkiv, da Michael viste de spændende billeder i "Interpresses venner" på FB og især over at konkurrenterne fra Williams også til stede, men det skyldes vel ganske enkelt det historiske forløb.

_________________
www.tohan.dk


Top
 Profil  
 
Indlæg: 31. jan 2019, 00:46 
Brugerniveau 5
Brugerniveau 5
Brugeravatar

Tilmeldt: 2. apr 2005, 00:28
Indlæg: 3961
Geografisk sted: København
tohan skrev:
John Fogh tror jeg har den mest komplette oversigt og jeg mener også den omfatter oplysninger fra Treshows samling.
Det er meget sandsynligt. John Fogh er en diskret hædermand og har tænkt sig at donere kulturelt værdifulde ting til samfundet, alias Storm P. Museet, hvis de vil behandle det ordentligt.

_________________
http://forlagskontoret.dk


Top
 Profil  
 
Vis indlæg fra foregående:  Sorter efter  
Skriv nyt emne Svar på emne  [ 39 indlæg ]  Gå til side 1, 2, 3  Næste

Alle tider er UTC + 1 time [DST ]


Hvem er online

Brugere der læser dette forum: Ingen tilmeldte og 6 gæster


Du kan ikke skrive nye emner
Du kan ikke besvare emner
Du kan ikke redigere dine indlæg
Du kan ikke slette dine indlæg
Du kan ikke vedhæfte filer

Søg efter:
Powered by phpBB® Forum Software © phpBB Group
Danish translation & support by Olympus DK Team