SERIELAND - fordi vi elsker tegneserier
http://dansketegneserieskabere.dk/debat/

Vi ønsker os!
http://dansketegneserieskabere.dk/debat/viewtopic.php?f=4&t=20460
Side 5 af 5

Forfatter:  Gimli [ 21. aug 2019, 23:44 ]
Titel:  Re: Vi ønsker os!

Carsten Søndergaard skrev:
Angående Franka:

Den formentlig største hollandske Franka-samler, Rob Lamping, har lige åbnet en hjemmeside med alt om Franka. Stadig under udbygning, men allerede fyldt med en forbløffende masse oplysninger, tegninger og forsider, herunder alle udenlandske forsider. Inklusive illegale ting, for eksempel tre kinesiske piratudgaver med Franka-tegninger trykt på rispapir.

Det er ikke en officiel hjemmeside, men bestemt med Henk Kuijpers godkendelse. Rob Lampings Franka-samling er så stor, at han nogle gange har ting, som Henk ikke har. Han har derfor været med til at levere materiale til bonuskapitlerne i Cobolts Frankas samlede eventyr og er således en sand hædersmand.

https://www.frankaplace.nl


Det er en fed opdatering, fra en tidligere hjemmeside. Men det kan være at du kan hjælpe lidt med et mysterium, som denne hjemmeside har givet mig. Næsten alle steder er det første Franka album angivet til at være udkommet i 1978. Men hans hjemmeside siger 1976. Og der er en tilsvarende diskrepans på de næste ca. 3 album. Er det ham der har ret eller er det alle de øvrige "Leksika"?

Forfatter:  Carsten Søndergaard [ 22. aug 2019, 00:00 ]
Titel:  Re: Vi ønsker os!

Gimli skrev:
Det er en fed opdatering, fra en tidligere hjemmeside. Men det kan være at du kan hjælpe lidt med et mysterium, som denne hjemmeside har givet mig. Næsten alle steder er det første Franka album angivet til at være udkommet i 1978. Men hans hjemmeside siger 1976. Og der er en tilsvarende diskrepans på de næste ca. 3 album. Er det ham der har ret eller er det alle de øvrige "Leksika"?
Det er da et interessant spørgsmål. Jeg ved det ikke. Men skriv og spørg Rob Lamping, hans mailadresse står på hjemmesiden.

Forfatter:  maxus [ 22. aug 2019, 09:20 ]
Titel:  Re: Vi ønsker os!

[quote= Jo, men de har også haft problemer, Den Store Hornugle kom dog efter det med tiden.

Der er to problemer i det her:

Det ene er, at solotitler generelt er svære at pushe - altså hvis de som her tager sig ud som et helt almindeligt, klassisk album (helt anderledes kan det være for diverse graphic novels eller markante udgivelser, der på forskellig vis får stor opmærksomhed blandt et særligt eller et særlig bredt publikum langt uden for almindelige generelle fans og samlere). Der er kun én chance for at få opmærkomhed omkring dem, og det er ved udgivelsen. For serier på bare to eller tre bind er der tilsvarende mange flere chancer for, at folk bliver opmærksom på dem, fordi der udkommer noget nyt. Så hvis man ikke lige hørte om dem i første omgang, er der nye chancer.

Det andet problem er, at album som Mezek og Double 7 stammer fra Lombard-forlaget i Belgien og er typiske udgivelser fra det forlag. Af de tre forlag i den store Mediatoon-gruppe, der også omfatter Dupuis og Dargaud (og Blake og Mortimer), er Lombard det "bløde midterforlag" med generelt "bløde" serier, der ikke er for små børn, men heller ikke for voksne. Uanset at ting som Mezek eller Double 7 er glimrende fortalt og tegnet, savner de alligevel noget, der for alvor trækker i voksne læsere. Dermed får de svært ved at finde et tilstrækkeligt publikum i et lille land som Danmark. Der findes undtagelser blandt Lombard-serier, men det er stort set alle sammen serier, der lever i kraft af nostalgi og derfor faktisk har et voksent publikum, selv om de egentlig ikke er voksenrettede.

Et godt eksempel på det sidste er Allan Falk, der virkelig er en "blød" serie for børn (og den eneste overlevende fra Lombards gamle 1960'er-grundlag i Fart og tempo-genren), men som alligevel ad nostalgiens veje åbenbart stadig kan finde et publikum. I en anelse mere voksen kategori finder man et par markante undtagelser som Thorgal, Buddy Longway, Comanche, Bernard Prince, alle sammen skabt efter at Greg blev redaktør på forlaget og Hergés spejderånd blev skubbet noget til side. Men stadig er de jo "bløde" sammenlignet med mange af nutidens (eller datidens) voksentegneserier fra Dupuis, Dargaud, Glénat osv.[/quote]

Tak Carsten for et godt og uddybende svar - påskønnet!

Side 5 af 5 Alle tider er UTC + 1 time [DST ]
Powered by phpBB® Forum Software © phpBB Group
http://www.phpbb.com/